Laila har syet det spændende tæppe som en fødselsdagsgave i dag til syveninde Helle! Stor overraskelse!
Og Anna blev færdig i dag med sit restetæppe, som Laila har hjulpet hende med at quilte.
Se bagsiden med den flotte quiltning.
Den sidste syaften i Lillebælt Quilterne i forårs sæsonen var der “Show and Tell”, hvor flere havde syede ting med. Det er altid sjovt at se, hvad de forskellige laver.
Else havde syet de søde hjemmefutter.
Else havde også syet en sød lille taske..

og en “Sew-together-bag”, som er meget populær i øjeblikket.
Birgit havde også syet en “Sew-together-bag” i flotte farver.
Og Grethe havde syet en flot stor taske.
Lis har syet et flot vægtæppe
Karen har syet en meget stor Dinosaurus (mønster i mindre str. fra Peluniuka.dk), til en anden. Den er virkelig imponerende.
Laila har selv syet dette flotte puttetæppe, som hun selvfølgelig også har quiltet på long-arm-quiltemaskinen på Depotgården, hvor hun quilter mange tæpper for andre. – også puttetæpper.
Til dette tæppe har Laila syet “stamps” = paper-piecing, hvor man syr små stumper ned på et underlag, så det blive meget præcist. Stumperne samler hun blandt syveninderne på Depotgården – jeg kan f.eks. genkende mange, meget små rester, som jeg har skåret af noget, jeg har syet, og som ellers ville være havnet i papirkurven!
Nu vil tæppet blive udstillet på Quiltefestivalen i Aulby på torsdag 5. + fredag 6. maj sammen med andre puttetæpper i Projekt Puttetæppers stand.
Man kan da godt forstå, at børnene synes, det er en dejlig gave at få i forbindelse med opholdet på et julemærkehjem!
Her er det 8 børn på Julemærkehjemmet Kildemose, der får deres tæppe ved en lille ceremoni den dag, de afslutter deres ophold.
Kildemose har selv taget billederne, som jeg er glad for at kunne vise:
På Fyns-udflugten med Lillebælt Quilterne i lørdags sluttede vi selvfølgelig af med besøg i en patchwork butik, Butik Kastanje i Bullerup / Agedrup udenfor Odense.
Jeg har været der flere gange, så jeg vidste godt, hvad jeg skulle glæde mig til! Det er en virkelig skøn butik og en dejlig indehaver (og hendes mand!), der både er meget kreativ og sød og smilende. Og så har de et stort udvalg af de skønneste stoffer og tilbehør.
Der var også kaffe på kanden + kage i en ny kaffestue på 1. sal, hvor der var hylder fulde af restestoffer til 60 kr pr meter, og tasker, der havde været modeller og nu blev solgt meget billigt.
Der er altid et rigtig flot tæppe lige overfor indgangsdøren.
Og i et mindre rum hylder med mange flotte taske- og pude-modeller, der kan friste!
Sådan et syn kan gøre mig blød i knæene. Der var selvfølgelig tilsvarende reoler med alle mulige andre flotte stoffer i alverdens farver.
Det var typisk lyse forårsfarver, der var vist som modeller
Og i kaffestuen hang et par utroligt smukke tæpper.
Og så skal jeg altid lige se (og bruge) toilettet, når jeg er der, for der er altid så smukt med matchende farver.
Jeg har vasket nogle forskellige stykker batik (Bali-stof), så de kan tørre i det dejlige vejr. Man er aldrig helt sikker på, om de smitter af, så selv om jeg normalt ikke vasker patchworkstof, inden jeg bruger det, gør jeg en undtagelse med batikker.
Jeg puttede en (hvid) Dr. Beckmann klud i maskinen – se nu bare her, den er effektiv!
Jeg var på en dejlig udflugt med Lillebælt Quilterne til Fyn i går – i regnvejr – men skidt med det, vi kørte i bus. Vi besøgte først Ladbyskibet og -museet, hvor vi fik en fin forevisning af “Ladby-broderierne”, som der arbejdes på – det tager mange år! Det er et flot initiativ, hvor nogle meget entusiastiske kvinder broderer en historie om vikingerne, delvis egen fantasi, dels historisk.
Det har været en stor proces, hvor de har prøvet sig frem og har studeret Bayeux broderierne i Frankrig, importeret tyndt, plantefarvet uldgarn, men senere selv har fået mange flere farver indfarvet i DK. Teknikken til broderierne er helt speciel, men virker fantastisk. Én af dem tegner motiverne på hørlærred, og andre broderer.
Der er utroligt mange detaljer, og vi fik vist, hvordan de forskellige virkninger fremkommer.
Og der er både store og meget, meget små motiver.
Det er utroligt spændende, og vi fik en rigtig levende beretning om hele historien…
som går helt op til nutiden.
Der er lavet masser af prøver forud for hver del ….
..og se nu, her er noget, vi kender: en Danewood quilteramme, som bliver brugt som broderiramme!
Vi fortsatte udflugten til Kirkeladen i Mesinge, nord for Kerteminde – desværre kørte vi kun igennem min hjemby, men et lille kig fik jeg da, og det var hyggeligt at gense hele egnen, hvor jeg har færdedes som helt ung, inden frokosten i Kirkeladen, som var rigtig lækker i hyggelige omgivelser.
Vi havde selvfølgelig et mål mere – en rigtig god patchworkbutik, som der var sat 2½ timer af til!!!

tæt på MIDDELFART
Kr. Himmelfart d. 5. & 6. maj 2016
Torsdag kl. 10-17
Fredag kl. 10-16
Gratis adgang
Men støt os gerne ved at købe i tombolaen
Videncenter Vejlby (tidligere Aulby Skole)
Vejlbyvej 9
5500 Middelfart
Kom om fredagen, der har vi plads og god tid.
Busser kan med fordel melde deres ankomst i god tid, idet vi har mulighed for at stille et lokale til jeres rådighed. Kontakt bogelund@quilt-fyn.dk.
Birgitte Busk vil vise, hvordan hun maler og tegner med tråd på en helt almindelig symaskine. Flere demonstrationer i løbet af dagen.
Caféen tilbyder i år en let kold frokostanretning og lagkage til kaffen til rimelige priser. Igen i år fra Gamborg Forsamlingshus.
Vi håber at se jer alle sammen til et par hyggelige patchwork dage.
Arrangør: AKI, Quiltefestivalgruppen & Bøgelund Patchwork
Projekt Puttetæpper deltager også med udstilling af puttetæpper, salg af mønstre og modtagelse af tæpper og blokke!
Se mere HER
Jeg var til min første André Rieux koncert i går aftes i Herning!
Det er meget svært at beskrive – det skal opleves! Det var en fantastisk oplevelse, som jeg havde glædet mig til ½ år (siden min nabo og jeg købte billetter)!
Og forventningerne blev ikke skuffet.
En næsten fyldt Jyske Bank Boxen, flot oplyst og med helt utrolige scene-effekter samt et feststemt publikum dannede perfekte rammer om det flotte orkester og den charmerende dirigent.
Der var så megen humor, så flotte solister både på instrumenter og stemmer, og så flot musik, at man i næsten 3 timer bare levede med, nynnede eller sang med – ja helt spontant blev der nynnet fra første strofe på nogle af melodierne (der var mange, der havde været med før, kunne man høre) – og klappede igen og igen!
Samspillet mellem dirigent, musikere, sangere og publikum var fantastisk – ja, også kameramanden på storskærmen, som fangede mange spøjse situationer både på scenen og på gulvet! Hele vejen igennem en dejlig stemning.
Øj, hvor var det en dejlig oplevelse, det var vi enige om! Så det kan vi godt gøre igen, næste gang, han kommer til DK. Der var nogle, vi spiste sammen med, som har rejst efter hans koncerter i både ind- og udland ! Som de sagde: det er oplevelser, som vi ikke kan få for mange af, så vi giver eller får dem som gaver!
Vi havde købt billetter allerede først i september igennem Papuga A/S, som kørte opsamlingsbus fra Åbenrå gennem diverse byer op til Herning fra kl 14 i går eftermiddags, og tilbage igen, vi var hjemme kl 01, de sidste først kl 02, så det var en lang tur, men en meget behagelig dobbeltdækker bus med en hyggelig chauffør, kaffe ombord, + kage på hjemturen. Og en lækker buffet med 3 retter mad i Herning sammen med deltagere fra andre busselskaber. God tid til det hele, også til at komme på plads, og godt humør hele vejen igennem.
Men svært at tage billeder, selv om vi sad langt fremme på rigtig gode pladser.