…så det kan knibe at lægge den fra sig!

Nej, det er sjældent, at en krimi virker sådan på mig – og det er en ulempe, for så mister jeg ofte tråden! Og jeg kan godt falde i søvn over en krimi, hvis jeg læser i sengen.

Jeg har yndlingsforfattere, og en af de bedste er Rosamunde Pilcher. Til en rund fødselsdag (60 – tror jeg), fik jeg “Konkyliesamlerne”, og dengang kendte jeg slet ikke forfatteren. Det gør jeg nu! Jeg er ikke sikker på, at jeg har læst alle hendes bøger, men flere af dem har jeg læst flere gange.

Forleden kom jeg pludselig til at tænke på, hvor den bog var? Jeg var jo nødt til at sortere kraftigt i mange af de bøger, vi havde – og som i forvejen var reduceret nogle år forinden – så børnene måtte tage, hvad de ville have, og jeg tog selv så mange, jeg mente at få plads til efter flytning. Resten gik til genbrug.

Men selvfølgelig havde jeg stadig “Konkyliesamlerne”, og så gik jeg i gang med at læse den, igen – igen. Jeg tror, det er 4. gang, og den er lige god også denne gang.

Jeg elsker hendes måde at skrive på, og selv om jeg sagtens kan huske handlingen, er den lige fængslende. Hendes beskrivelser af mennesker, detaljer, landskaber, hendes have osv er utroligt levende.

Jeg kan næsten ikke stoppe med at læse! Laver læse-pauser i løbet af dagen, og synes næsten, at jeg “snyder” lidt i forhold til, hvad jeg egentlig havde tænkt, jeg skulle lave af mere nyttige og produktive ting!

Jeg har set nogle af hendes bøger som film – men det er slet, slet ikke det samme! Der mangler alt for mange af de fine detaljer, selv om det er dejlige film isoleret set. Jeg har ikke læst/hørt dem som e-bøger el. lydbøger, og jeg tror heller ikke, jeg skal det, selv om jeg ellers gerne vil høre lydbøger, mens jeg syr. Rosamunde Pilchers bøger skal nydes, og det skal ske i mit eget tempo.

Men jeg kan godt strikke, mens jeg læser, bare det er et enkelt mønster, som fingrene selv kan klare uden tænkning!