Blokkene i japansk foldeteknik er syet sammen til tasken, der er lidt mindre end den sidste, jeg lavede. Disse blokke måler 14 x 14 cm.
Jeg har brugt Kaffe Fassett stoffer og batikker i blåt og grønt, det hele er håndsyet…
…og her er bunden.
Nu mangler jeg kun hanke og lukketøj, samt en lomme til pungen, som skal sys fast indeni.
Det har jeg da aldrig oplevet før!
Nogle af vores gamle blåbærbuske fra haven i Brædstrup flyttede ind i datterens have, før jeg flyttede. Og aldrig før har de haft så mange bær, og så sent på året, som i år.
Jeg blev inviteret til at plukke nogle af dem, inden det bliver alt for koldt – de sidste når nok ikke at blive modne – så Diki og jeg har være på bærplukning:
Det er helt forrygende! Disse er fra en busk med sene bær, som ikke er så store, men smager fantastisk, og der er et par bakker mere af nogle større bær fra en anden busk, som nu skal stå et par dage i håb om, at de bliver mere modne.
Så nu kan jeg lave “Drottningsylt”, mit absolutte yndlingssyltetøj! Som jeg har lært at lave i Sverige for mange år siden og hvert år lige siden (undtagen sidste år) har lavet med stor fornøjelse for ikke bare mig selv, men også for andre, som jeg har foræret det til.
Diki besøgte “kusinerne” eller hvad vi nu skal kalde de 2 Tibber, Bodil og BeBe, som bor hos datterens familie
De har altid en fest, når de er sammen!
Sådan blev firkanterne i japansk foldeteknik samlet – nu mangler der kun én sammensyning, så kan man se, hvad det bliver til.
Den opmærksomme følger på denne blog kan nok se, at det ligner noget, jeg har syet for nylig?
Jeg har lovet at deltaget i “Kreative dage” i Fredericia hallerne søndag 25. okt. for Dansk Patchwork Forening, der for første gang har en stand på sådan en messe, i et forsøg på at få flere til at interessere sig for vore dejlige hobby.
Messen er på 3 dage 23. – 25. okt., og de 2 første dage er det andre medlemmer, der demonstrerer andre teknikker, foruden at der er flere, der vil sidde på standen hele weekenden og sy forskelligt.
For mit vedkommende er det altså Japansk foldeteknik, så jeg skal have nogle modeller at vise, mens jeg demonstrerer den nemt tilgængelige måde at sy patchwork.
…så det kan knibe at lægge den fra sig!
Nej, det er sjældent, at en krimi virker sådan på mig – og det er en ulempe, for så mister jeg ofte tråden! Og jeg kan godt falde i søvn over en krimi, hvis jeg læser i sengen.
Jeg har yndlingsforfattere, og en af de bedste er Rosamunde Pilcher. Til en rund fødselsdag (60 – tror jeg), fik jeg “Konkyliesamlerne”, og dengang kendte jeg slet ikke forfatteren. Det gør jeg nu! Jeg er ikke sikker på, at jeg har læst alle hendes bøger, men flere af dem har jeg læst flere gange.
Forleden kom jeg pludselig til at tænke på, hvor den bog var? Jeg var jo nødt til at sortere kraftigt i mange af de bøger, vi havde – og som i forvejen var reduceret nogle år forinden – så børnene måtte tage, hvad de ville have, og jeg tog selv så mange, jeg mente at få plads til efter flytning. Resten gik til genbrug.
Men selvfølgelig havde jeg stadig “Konkyliesamlerne”, og så gik jeg i gang med at læse den, igen – igen. Jeg tror, det er 4. gang, og den er lige god også denne gang.
Jeg elsker hendes måde at skrive på, og selv om jeg sagtens kan huske handlingen, er den lige fængslende. Hendes beskrivelser af mennesker, detaljer, landskaber, hendes have osv er utroligt levende.
Jeg kan næsten ikke stoppe med at læse! Laver læse-pauser i løbet af dagen, og synes næsten, at jeg “snyder” lidt i forhold til, hvad jeg egentlig havde tænkt, jeg skulle lave af mere nyttige og produktive ting!
Jeg har set nogle af hendes bøger som film – men det er slet, slet ikke det samme! Der mangler alt for mange af de fine detaljer, selv om det er dejlige film isoleret set. Jeg har ikke læst/hørt dem som e-bøger el. lydbøger, og jeg tror heller ikke, jeg skal det, selv om jeg ellers gerne vil høre lydbøger, mens jeg syr. Rosamunde Pilchers bøger skal nydes, og det skal ske i mit eget tempo.
Men jeg kan godt strikke, mens jeg læser, bare det er et enkelt mønster, som fingrene selv kan klare uden tænkning!
Det var lige ved at blive til en UFO – dette tørklæde i vævestrik!
Jeg var ellers ret begejstret, men det gik utroligt langsomt, syntes jeg, og så var det blevet lagt væk. Da jeg prøvede igen, kunne jeg næsten ikke huske, hvordan det var – men lige pludselig faldt “ti-øren”, og nu går det bare deruda’ ! Jeg har fundet rytmen og kombinationen af et mønster over 4 pinde og farver, der skifter efter 4 pinde og efter 2 pinde – det er slet ikke svært! Og så er det lækkert garn og skønne farver.
Jeg modtog i går en stor sæk med de dejligste stof rester til puttetæpper.
Det er rigtig fine stoffer i dejlige farver, som kan blive til adskillige flotte tæpper! Der er meget mere, end det, der umiddelbart kan ses på billedet, for det ligger i bunker!
Og der var den kønneste UFO, som ikke kræver nogen stor indsats at gøre færdig – så den går jeg i krig med i dag! Man får jo virkelig lyst til at sy noget, der er så indbydende!
Der var også et flot strikkekit, som kan bruges som præmie i Projekt Hyggesokker – ikke fotograferet endnu.
Og giveren, Lisbeth, har også bedt om adresser, hvor hun kan sende hhv strømpegarn og blandet restegarn, så der er nogle, der vil modtage en pakke i nærmeste fremtid!
Tusind tak for din gavmildhed, Lisbeth!
…loppe, så vidt mig bekendt, drillede Diki i nat, så jeg vågnede flere gange, fordi han kløede sig voldsomt! Og ganske rigtigt – et eftersyn tidligt i morges gav resultat, og en fræk lille sort fyr måtte lade livet mellem mine fingernegle!
Men der kunne jo nemt være flere, og æg måske, så det er heldigt, at den lokale dyrlæge har butik, der har åbent om lørdagen, så der blev hentet piller til 3 behandlinger. Og en leverpostej til at camouflere den med! Det gik fint.
Jeg havde faktisk planlagt vaskedag i dag, så den klarede vi derefter. Han er heldigvis blevet meget bedre til at acceptere at blive børstet, så ritualet er:
børstning, vask med shampoo, skyl med conditioner, frottering med 2 store håndklæder, føntørring og børstning samtidig (det kan han godt li’) og så frisering igen.
Det er lidt hårdt for min ryg at vaske ham i brusekabinen, men jeg har ham på arbejdsbordet på et tæppe, når han bliver fønnet og børstet, og han er blevet mere rolig, så det er ikke den kamp mere, som det var tidligere.
Og nu er han så lækker blød og duftende, at det er en fryd!
Kaffe Fassett stoffer – igen-igen – og batikker – i blokke syet med japansk foldeteknik.
Vent og se – jeg håber, det bliver godt.
..eller omvendt! Da jeg kom ud fra Brugsen, hvor Diki står pænt og venter, kom en dame hen til mig og sagde: “Jeg har lige snakket lidt med din hund – hvor er han sød!”
Ja, det er han jo, og hun fortalte så, at hun savnede sådan at have hund og ville gerne vide, hvad han var for én?
Hun havde boet på en gård oppe i den anden ende af Erritsø, fortalte hun, men den var revet ned.
“Nå, hvad hed den?, spurgte jeg – “Anneksgården” !
“Hedder du så Lassen til efternavn?” – Ja, det gjorde hun, og hun så noget forundret ud, da jeg så fortalte hende, at så er vi i familie!
Jeg vidste godt, at hun eksisterer og nu bor et andet sted, det er der andre, der har fortalt mig. Hun er enke efter en slægtning til min Farmor, som min Far altid fortalte, var her fra Erritsø. Jeg har også en slægtstavle – og det havde hun også – om det så er den samme? Det vil vise sig, for hun syntes, jeg skulle komme og besøge hende. Og det har jeg faktisk tænkt på længe, at jeg ville ringe og spørge om.
Nu kender vi hinanden, så det vil jeg helt sikkert gøre.
Verden er lille – og en lille hund uden for Brugsen kan hurtigt skabe kontakt – også til en ukendt slægtning!
Så høstede jeg de sidste vindruer af egen avl! Det er lidt imponerende, synes jeg, for stokkene blev først flyttet fra sønnens have til min i dette forår.
Han lærte mig at nippe de nye skud, og jeg har vandet og vandet – så resultatet er meget velkomment!
De smager rigtig godt!