Godt lys er guld værd

lys

Det var dejligt! Søn og sønnesøn kom lige og installerede et nyt loftslys i arbejdsværelset – det var tiltrængt! Hvordan har jeg kunne undvære det i 2 vintre?

Det er jo oprindeligt soveværelset i huset, men fra starten fik jeg det indrettet som arbejdsværelse, mens jeg godt kan nøjes med det lille værelse som soveværelse. Og det er så godt indrettet – men med søvnig “sovekammer-belysning”!

Nu er der 3 LED-lys på en skinne, de kan vendes og drejes, som det passer bedst, og hvis det viser sig at være for lidt, kan der sættes en skinne mere op.

Med Christians hjælp kan sønnen godt klare at sætte det op – selv om mor’en så står med hjertet op i halsen af angst for, at han skal falde, når han bruger begge hænder og ikke har krykkerne at støtte sig til.

Dejligt med hjælp – igen: hvor var det godt, jeg flyttede her til! Også selv om der er blevet meget langt til kirkegården, hvor jeg for første gang ikke kørte hen i dag på Sørens fødselsdag. Han ville have forstået det – det er jeg sikker på. Jeg har hele tiden haft det sådan, at det er ikke dér, han er – det er i mit hoved!

Fuldt hus i haven

telte

Der er fuldt hus i haven hos ældstesønnen, hvor jeg var så heldig at blive inviteret til grill-pølser sammen med Christinas klassekammerater. Diki var begejstret!

De fortsatte lige en aktivitet fra i går, hvor skolen havde natarrangement for 7. – 9. klasse, der sov (eller hvad?) i telte og havde sjove aktiviteter med skumtæpper og neonbelysning. Så Christina fik grønt lys til, at nogle af kammeraterne (9. klasse) slog telte op i deres have, og så fortsatte de løjerne med at spille “Øl bowl” (med Mukai).

øl bowl

Jeg ved ikke rigtig, hvad det gik ud på, men jeg kunne se, at Diki gerne spillede med, så ham måtte vi lige lokke af vejen!

Dejligt med støtte

1200 foldere

Jeg bliver så glad, når rare mennesker støtter os i Projekt Puttetæpper!

For 3. gang på 5 år har et trykkeri nu ganske gratis trykt nye foldere til os – så nu har vi 1200 spritnye, reviderede foldere at dele ud af, når vi er ude til messer eller andre steder, hvor vi gerne vil dele ud af oplysninger.

Trykkeren synes, at man godt kan støtte gode formål, og han bruger dem til oplæring af nye medarbejdere! Det er guld værd for os – TAK!

Have hygge

haven

Efter nogle dages travlhed med at quilte det smukke tæppe, har vi taget en “slapper” i dag, Diki og jeg. Vi har siddet på terrassen i den lille baghave, hvor der er så smukt lige nu – under parasollen, så varmen er til at holde ud!

diki

Det er bare hyggeligt! Jeg quilter den sidste af 4 dækkeservietter – HANNE’s sommer DHU, det er nemt at sidde med! Og Diki – ja se selv!

Til lykke til yngstesønnen og svigerdatteren

claus%20152I dag for 10 år siden giftede yngstesøn og svigerdatter sig i Rødovre. De havde selv arrangeret det hele, og det blev en fantastisk dejlig dag og fest

brudeparret

Flot par! Til lykke med jer og med Victor, som kom til i 2012.

claus%20031

Den lille brudepige Christina var lige ved at stjæle hele billedet, da I gik ud af kirken, 4 år gammel og meget koncentreret strøende rosenblade!

med forældre

Reception i haven – kage og blåbær hjemmefra!

kagen skæres for

allan jan sok

Forloveren og den næste brudgom i familien!

claus%20148

Glade, dejlige minder!

Det smukkeste tæppe…

…jeg har quiltet i mange år – og det er ikke mig, der har syet det! Det er Ingelise i Høng, der har syet toppen til et puttetæppe, som jeg fik sådan en lyst til at håndquilte, fordi det er noget af det smukkeste, jeg har set, syet af udelukkende små rester.

1508 ingelise hansen moderne sekskanter

Jeg mener, at man må kalde det “moderne sekskanter” – en helt ny slags “sekskant-blomster”.

1508 ingelise hansen moderne sekskanter detail 1

Og selv om der er så mange forskellige stoffer, er de sat sammen på en meget harmonisk måde, og de gennemgående, neutrale stoffer som bundstof og hjørner samler det hele.

1508 ingelise hansen moderne sekskanter detail 2

Og så er hele tæppet syet i hånden! Imponerende! Det har været en stor fornøjelse at quilte det.

Flittige i varmen

Der var som i en bageovn i dag på Depotgården – især inde på Tekstilværkstedet, der vender mod sy med mange store vinduer. Og det hjalp ikke ret meget at lukke vinduer og døre op, selv om der var dejligt køligt ude på gangen.

Men vi var drøn-flittige alligevel, vi der var der (ikke så mange i dag)

annies tæppe til carsten

Annie fik syet lukkekant på det flotte tæppe til Carsten, hun kalder det “Festfyrværkeri” – det forstår man godt!

birthes balitæppe q af laila

Og Laila havde quiltet et puttetæppe i går, som jeg nu har fået med hjem til at sy lukkekant på – vores sædvanlige gode samarbejde!

bjørns tæppe

Og Jette, som er relativt ny på Tekstilværkstedet fik hjælp til at quilte dette flotte tæppe på Long-arm-maskinen, hendes første! Og ligeledes den ønskede hjælp til at sy lukkekant på (efter dette billede blev taget).

Den opmærksomme læser vil se, at der mangler en dato i  /8 2015, han er nemlig ikke født endnu, men moren har gået 10 dage over tiden – så bliver forhåbentlig meget snart!

Det er dejligt, vi kan hjælpe hinanden.

Hundesind

Diki og jeg mødte en vores morgen-venner i dag, Carlo, som er en frisk ung hårløs, der plejer at følges med sin gamle veninde Bella, en stor, utrolig dejlig 11-årig hund, som aldrig gik i snor, mens Carlo var lidt af en udfordring for sine ejere.

Jeg vidste godt, at Bella er gået over regnbuen for ca 2 uger siden, fordi hun var meget syg. Vi mødtes faktisk nogle få dage før, hvor der var bestilt tid hos dyrlægen, men hun blev akut syg inden, så dyrlægen måtte komme hjem til dem, så afskeden blev derhjemme.

Nu er Carlo alene-hund, og forandringen i hans opførsel var helt åbenbar! Fra den udfordrende, frække facon er han nu helt stille og rolig, går uden snor og lytter og lystrer sin ejer, f.eks. når der viser sig en kat lidt henne ad vejen.
Og han var også helt anderledes afdæmpet overfor Diki, hvilket tydeligt kunne ses på Diki, som lod sig snuse til og lagde sig roligt ned, mens vi snakkede. Han har ellers ikke været så meget for Carlo, som var lidt voldsom før.

Carlos ejer fortalte, at Carlo har sørget meget og været helt deprimeret, og f.eks. gik i en bue udenom det sted, hvor Bella lå, da hun var syg og blev aflivet. Men nu går det rigtig godt, og han er så dygtig og flink, at ejeren er begyndt at cykle ture med ham – uden snor! Noget han kunne med Bella, før hun blev syg, men ikke har ville begynde på med Carlo, mens Bella ikke kunne mere.

Carlo er ikke mere “underhund”, og det mærkes tydeligt.

Det er sjovt, hvad der foregår inde i en hunds hoved! Lise Nørgaard’s lille novellesamling “En hund i huset”, som jeg altid har været begejstret for, fortæller netop et godt eksempel på det samme, hvor den “gamle” af 2 hunde altid skulle bjæffe udfordrende, når de passerede en dør, hvor der boede en 3. hund. Og da de første gang passerede døren, efter at den gamle hund ikke var mere, stillede den unge hund sig op med et skarpt VOV! som tegn på sin nye værdighed som “1. hund” !

Flot quilt med knaldfarver

annies tæppe quilt

Annie har syet et flot tæppe til sin mand i batik stoffer med knaldfarver! Det quiltede hun i går på Depotgården…

annies tæppe quilt doodler

..med “doodler”. Der er lækker, tyk fleece på bagsiden og pladevat imellem, så quiltemønsteret bliver meget flot, og tæppet er varmt og blødt!

annies tæppe

Nu mangler der kun lukkekant. Det er et virkelig flot tæppe, mønsteret er “Tumbler”.