Så kom jeg så langt

emmas blomster

Nu syr jeg videre på den “UFO”, som stammer fra en pose fuld af 3 x 3 cm 4 x 4 firkanter, som vi har modtaget, og hvor jeg besluttede at sy et puttetæppe med årsmønsteret 2008 “Emmas blomster”, som jeg rigtig godt kan lide.

Firkanterne er mindre end firkanterne i det oprindelige mønster, hvor de var 4 x 4 cm, så der skal lidt flere blokke til, for at det kan blive et tæppe.

Men det skrider stille og roligt fremad. Hver af disse 4 store blokke består af 4 sammensyede “Emmas blomster”. Nu vil jeg sy halve (store) blokke som disse 6, eller rettere 10 blokke syet sammen af 2 blokke til siderne + top og bund. Så skal der kanter omkring, så bliver størrelsen OK.

Hyggeligt håndarbejde!

En god dag

Sikke en dejlig dag, det har været i dag – og jeg har nået meget!

Når jeg skal nå noget – have noget færdigt som f.eks. et tæppe, er jeg altid bange for ikke at nå det, som f.eks. op til weekenden, hvor Ebbes tæppe skulle være færdigt, og jeg pludselig manglede stof til bagsiden! Jeg syede som en rasende – men selvfølgelig vidste jeg godt inderst inde, at jeg ville nå det.

Jeg skulle også have gæster og gøre plads i arbejdsværelset til overnatning, og det ene med det andet….

Nu er roen faldet over mig, og jeg når alligevel en masse. I dag fik jeg plantet nogle planter og småbuske i haven, som jeg ikke nåede op til weekenden. Jeg fik også fjernet en masse mælkebøtter i græsplænen med den smarte mælkebøtte-optager. Det med at grave er noget af det, jeg har svært ved, og jeg kunne også mærke det i ryggen!

Men heldigvis nåede jeg også en kop kaffe på terrassen i det skønne solskinsvejr sammen med naboen, mens jeg fik syet lukkekant på det flotte puttetæppe, som Laila har syet:

1504 laila brøgger 2

Det er så flot, syet som paper-piecing  / “stamps” og quiltet på long-armmaskinen på Depotgården. Tænk, hvor vil det gøre et barn glad!

Så det var en rigtig god dag!

Victor og Farmor

Victor syntes, at Farmor og han skulle tage billeder af hinanden:

victorSå det gjorde vi – selv om det kneb for Victor at holde fingeren tilstrækkeligt længe på knappen!

farmorDet lykkedes! og det er ikke nogen “selfie”.

Dagen derpå..

..en dejlig dag at tænke tilbage på – Ebbes konfirmationsdag og -fest.

Det blev en helt igennem uforglemmelig dag for Ebbe og hele familien og vennerne, der deltog i den fine fest, som Ebbes forældre holdt for ham.

ebbe

Ebbe var så smart i sit konfirmationstøj, som var helt hans eget valg, og han nød dagen, hvor flere generationer deltog: hans 2 bedstemødre, forældre, storebror, onkler og tanter, kusiner og fætre i aldre fra 3 til voksne, hans forældres fætre med ægtefæller, hans faddere – undtagen én, der er på ferie i udlandet – og deres børn, samt gode venner.

Dejlig mad, også efter hans eget valg (nåh ja, han ville gerne have haft Stjerneskud til forret, men det, blev forældrene enige med ham om, var for bastant som forret! Men lækker varmrøget laks med tilbehør var forretten, og Ebbe elsker fisk! Buffet med flere slags steg, salater mm, og hans yndlingsdessert: chokolademousse til dessert.

Hans mor havde lavet flotte “bordkort” af smukke sten, hånddekorerede på både for- og bagside (vi skulle vende stenene om for at finde vores plads):

bordkort  bordkort 2

Så vi fik et smukt minde med hjem.

bordkort 3

Bordpynten var også håndlavet: blomsterGrønne blade og yndige blomsterhoveder af papir – her en lille samling, som jeg reddede med hjem!

Det var en dejlig fest, hyggelig og uhøjtidelig og ikke mindst med en flot tale af konfirmanden!

Og så havde jeg gæster med hjem, idet yngstesønnen med familie incl. “Gud” (Victor gudmor) = min niece, og “kusinerne” = Sørens 2 kusiner, overnattede hos mig, dels på min sovesofa, dels i Fælleshuset. Så der var hyggelig morgenmad i morges.

victor

Og nu er jeg barnepige i nogle timer, mens Victors forældre og “Gud” er kørt en tur over grænsen. Victor er lidt træt i  dag, men det er der ikke noget at sige til – for sikke en fest han havde i går. Jeg kalder ham “Duracell-kanin”, for han legede utrætteligt med alle de andre fætre og kusiner, tumlede rundt og havde det meget, meget sjovt. Som sædvanlig er de store fætre, ikke mindst Christian, utroligt glad for ham, så han løb (al gang foregår i løb) rundt i lokalerne, slog kolbøtter (en ny færdighed), lod sig kaste op i luften og alt muligt andet – helt utrættelig!

Han er heldigvis så stor nu, at man kan snakke og hygge sig med ham, og han vinkede glad til Mor og Far, da de kørte, ikke spor ked af at være hos Farmor og Diki!

Ebbes konfirmationstæppe

Mit næstyngste barnebarn Ebbe skal have et Kaffe Fassett tæppe i dejlige blå og grønne farver + batik i konfirmationsgave i dag.

Ebbes konfirmationstæppe 800

Mønster fra Lene Krogh, Taulov (som desværre er gået på pension).

Ebbes konfirmationstæppe 800 vandret

Quiltet med “Quilt-as-you-go” teknik…

Ebbes konfirmationstæppe 800 detail..hvor hver blok quiltes, før blokkene føjes sammen med strimler for og bag.

Ebbes konfirmationstæppe 800 vandret bagEn quilt må ikke være fejlfri, for det er kun Gud, der er perfekt! (siger man) – men det var nu ikke med vilje, st jeg fik byttet rundt på 2 rækker, så “mønsteret” på bagsiden ikke blev helt, som jeg havde planlagt!

Tæppet måler 135 x 195 cm – og jeg er selv temmelig vild med det!

Men jeg har knoklet for at få det færdigt, så jeg håber, han bliver glad for det! I den familie bruger de deres tæpper rigtig meget, det er rart at se.

Drengetæpper i Projekt Puttetæpper

I løbet af de sidste 5 måneder er der afviklet en konkurrence for at få flere til at sy drengetæpper til julemærkehjemmene.

Der er syet og sendt billeder af hele 44 drengetæpper – alle flotte og meget forskellige.

1501 elisabeth møller drengetæppe

F.eks. dette, som Elisabeth Møller i Brædstrup har syet (jeg har vist nogle andre puttetæpper fra hendes hånd, men drengetæpperne skulle ikke vises, før konkurrencen var afsluttet)

1502 laila brøgger drengetæppe

– dette, som Laila Brøgger har syet med “Stamps”/paper-piecing

1502 annie brink-koch drengetæppe– og dette, som Annie Brink-Koch har syet.

Billeder af alle 44 tæpper er lagt ud på www.puttetaepper.dk i 2 indlæg – de er bare flotte!

Der er nu trukket lod om præmien – et gavekort på 200 kr til HANNE’s patchworkbutik, som Hanne selv har doneret. Vinderen var Jette Vestergaard Søndergaard, som har syet dette og flere andre:

NR 9

I dag bliver jeg færdig

Nu mangler der kun lukkekant på det specielle tæppe, som jeg glæder mig rigtig meget til at få færdig! Den bliver syet på lige om lidt.

Nysgerrig? Nå, så pyt da!

Et lille smugkig – kun af bagsiden 😉 :

bagside 2