..en dejlig dag at tænke tilbage på – Ebbes konfirmationsdag og -fest.
Det blev en helt igennem uforglemmelig dag for Ebbe og hele familien og vennerne, der deltog i den fine fest, som Ebbes forældre holdt for ham.
Ebbe var så smart i sit konfirmationstøj, som var helt hans eget valg, og han nød dagen, hvor flere generationer deltog: hans 2 bedstemødre, forældre, storebror, onkler og tanter, kusiner og fætre i aldre fra 3 til voksne, hans forældres fætre med ægtefæller, hans faddere – undtagen én, der er på ferie i udlandet – og deres børn, samt gode venner.
Dejlig mad, også efter hans eget valg (nåh ja, han ville gerne have haft Stjerneskud til forret, men det, blev forældrene enige med ham om, var for bastant som forret! Men lækker varmrøget laks med tilbehør var forretten, og Ebbe elsker fisk! Buffet med flere slags steg, salater mm, og hans yndlingsdessert: chokolademousse til dessert.
Hans mor havde lavet flotte “bordkort” af smukke sten, hånddekorerede på både for- og bagside (vi skulle vende stenene om for at finde vores plads):
Så vi fik et smukt minde med hjem.
Bordpynten var også håndlavet: 
Grønne blade og yndige blomsterhoveder af papir – her en lille samling, som jeg reddede med hjem!
Det var en dejlig fest, hyggelig og uhøjtidelig og ikke mindst med en flot tale af konfirmanden!
Og så havde jeg gæster med hjem, idet yngstesønnen med familie incl. “Gud” (Victor gudmor) = min niece, og “kusinerne” = Sørens 2 kusiner, overnattede hos mig, dels på min sovesofa, dels i Fælleshuset. Så der var hyggelig morgenmad i morges.
Og nu er jeg barnepige i nogle timer, mens Victors forældre og “Gud” er kørt en tur over grænsen. Victor er lidt træt i dag, men det er der ikke noget at sige til – for sikke en fest han havde i går. Jeg kalder ham “Duracell-kanin”, for han legede utrætteligt med alle de andre fætre og kusiner, tumlede rundt og havde det meget, meget sjovt. Som sædvanlig er de store fætre, ikke mindst Christian, utroligt glad for ham, så han løb (al gang foregår i løb) rundt i lokalerne, slog kolbøtter (en ny færdighed), lod sig kaste op i luften og alt muligt andet – helt utrættelig!
Han er heldigvis så stor nu, at man kan snakke og hygge sig med ham, og han vinkede glad til Mor og Far, da de kørte, ikke spor ked af at være hos Farmor og Diki!
En quilt må ikke være fejlfri, for det er kun Gud, der er perfekt! (siger man) – men det var nu ikke med vilje, st jeg fik byttet rundt på 2 rækker, så “mønsteret” på bagsiden ikke blev helt, som jeg havde planlagt!
