..til børnene på Fjordmark har jeg modtaget i dag fra Pia i Grenå:
De brogede er strikket i tykt 6-trådet garn, de brune i uld, og de grå i uld/bomuld. Størrelserne er forskellige, som børnene også er. Det er dejlige sokker.
Nu sender jeg en pakke af sted med 43 par sokker, som er kommet siden 1. oktober, hvor sidste lodtrækning fandt sted, børnene skal jo have gavn af dem i vinter, selv om næste lodtrækning blandt strikkerne først er 1. februar.
Jeg har fået min adventskalender i dag med posten!
Hov, hov, man må ikke kigge, Diki! Og det er slet ikke til dig!
Nu kender jeg afsenderen og ved, hvem der har bestilt den – så jeg ved godt, hvad der er i! Men jeg kan godt lade være at kigge – og jeg kan også godt glæde mig.
Faktisk er der 2 kalendere, for den lille æske er en øko-the-kalender!
Så blev jeg færdig med tæppet til Mai i Rønne – jeg håber, at hun kan lide de skrappe pink farver med et lille “frækt” islæt af grønt!
Et rigtigt hyggetæppe.
22 par dejlige varme sokker i forskellige størrelser er der kommet til børnene på Julemærkehjemmet Fjordmark i Kollund fra Strikkepigerne på Kildevældet i Hornsyld med ønsket om, at de må holde fødderne varme!
På Aktivitetscenteret Søndergården syr vi hver onsdag eftermiddag, og sådan en tilfældig onsdag kan der f.eks. sys:
Japansk foldeteknik med gamle flakoner til en løber
eller..
..en juledug
.. 3 fine julestjerne-ophæng
eller en UFO til et puttetæppe, samlet med Birgit Lorenz’s metode “Fix og Færdig” (Quilt-as-you-go), som vi ikke har prøvet før, men som tæppetante Inger synes er rigtig sjov!
Aaaahh! Det blir godt! Nu er jeg klar til quiltning og en sort lukkekant, efter at jeg i går fandt det stribede stof til kant og har “sandwichet” her til morgen.
Det kan jeg godt li’ !! Mon ikke også den pige, der skal ha’ det kan det?
Lidt “tøset” – nej det gør ikke noget! Det vigtigste er, at det holder øjnene fri, og det er han glad for. Vi må se, om vi kan finde et sort eller blåt spænde.
Så er vi hjemme igen, min lille hund og jeg. Han kan heldigvis godt lide at køre bil, og han får lov med passende mellemrum at komme ud og blive luftet, hilse på folk osv, og han er f.eks. rigtig flink til at sidde uden for en butik – ja, det er ikke på befærdede steder, jeg lader ham sidde, for tanken om, at der er andre, der også synes, han er sød, er for nærliggende! Men HANNE’s Patchworkbutik i Vejerslev har en dejlig have ved siden af butikken, og der sad han fint i snor og nød den friske luft, mens jeg handlede.
Jeg skulle hente mit næstyngste barnebarn Ebbe ved toget i Skanderborg og køre ham til Viby, hvor han havde en spændende opgave hele dagen, så henter hans far ham til aften. Det passede meget godt med, at jeg havde planlagt at køre til Kirkegården i Kjellerup i dag. Det er 3 år siden i dag, at Søren døde fra mig.
Og som sædvanligt lagde jeg vejen omkring HANNEs. Så kunne jeg selv se med egne øjne, hvilke stoffer, hun foreslår til sin Jule-DHD (Del Hver Dag), som starter 20. november – og købe kittet. Jeg skulle også finde et passende stof til kanter på det puttetæppe, jeg er ved at sy.
Det var desværre ikke den bedste dag at besøge kirkegården, for de var kun næsten nået til vores familiegravsted med gran-pyntning, så det så lidt pjusket ud. I morgen ser der sikkert flot ud! De er rigtig gode til at lave flotte og individuelle grandekorationer på gravstederne. Til gengæld havde de ryddet op i det, der var vissent, og jeg tømte et par krukker og tog dem med hjem efter at jeg havde lagt en frisk krans.
3 år – det er på en måde ikke til at forstå, men sådan er det. For mig er han her jo på en eller anden måde stadigvæk, og selv om hans tøj forlængst er væk, så er der stadig rigtig mange af hans ting i skabe og på hylder. Somme tider skal jeg tage mig i at glemme, at bilen aldrig har været hans! Og at han ikke kender Victor og Diki! Hvis han var her, havde jeg nok ikke Dikki, for Søren var ikke meget for små hunde, der bjæffer!
En god nyhed i dag er, at ældstesønnens operation gik bedre end forventet i går. Han skulle have sin hofte skiftet ud, kun 4 år efter, at han fik den. Men det slap han for! Hoften sidder fast og godt, som den skal, men der blev fjernet noget knogle og løsnet og strakt nogle muskler, som måske er det, der har givet ham mange smerter. Det var dejligt, selv om det var en lang operation, men han er optimistisk, selv om han nu skal passe meget på den første tid, indtil de muskler er trænet op igen. Ellers kan hoften hoppe ud! Jeg har lige snakket med ham, og han kommer hjem allerede i dag! Så er det godt, at hustruen fik kørekort!
Man skal altså være både hurtig og snu, når man lever sammen med en hundehvalp af Diki’s slags!
Jeg skulle lige finde et nøgle garn frem til Victors trøje, og lagde posen ind i skabet igen – og så var nøglet væk! Snuppet af den lille frække hvalp – altså!
Det foregik ovenpå i soveværelset, og dørene stod åbne ud til gangen og derfra ind i stuen, og han pilede bare frem og tilbage med garnnøglet i munden (se tandmærkerne) – “fang mig, fang mig!”
Nej, det ved jeg godt, at jeg ikke kan! Og jeg risikerer, at han får trevlet garnet til ubrugelighed. Så jeg forsøgte at være lige så snu og fandt hans yndlingsbold at bytte med. Ja, se det var jo fristende, så han løb glad og gerne efter bolden igennem alle 3 rum – men uden at slippe garnet! og lod sig ikke friste til mere end at løbe efter den, stadig med garnet i munden. Det er godt, at bandarolen holdt.
Endelig – da jeg fandt på at kaste bolden ned ad trappen, slap han garnet halvvejs nede – det var for svært!
Så fik jeg mit garn. Jeg keder mig ikke!
Bagefter gik vi en lang tur, bl.a. ind om dyrlægen for at få ham vejet. Det er fint, at vægten altid står fremme, og de vil også gerne notere vægten fra gang til gang. Jeg synes, han spiser for lidt, men han har da taget 300 gram på indenfor 14 dage, og nu foreslog veterinærsygeplejersken, at jeg skal prøve at variere foderet lidt, så jeg fik 2 store gratis prøvepakker hvalpefoder med hjem, så må vi se, om det er fordi Diki synes, det er for kedeligt at spise det samme hele tiden. Jeg lokker lidt ved at blande lidt leverpostej, lidt ost eller lidt torskerogn imellem, men han har aldrig været særlig spisende.
Jeg er ved at sy blokkene sammen på den ene led. Det vil sige, at efter at jeg har lagt blokkene op, som de skal placeres i forhold til hinanden, samler jeg dem i rækker…
..derefter syr jeg blokkene i række 1 sammen med blokkene i række 2 uden at klippe tråden.. der efter række 3 til række 2 osv. 
Man kan godt skimte tråden imellem rækkerne.
Nu skal jeg presse alle rækkerne, med sømrum skiftevis til den ene side og den anden side, så “låser” de sig fast, og man får ikke 4 lag stof, der hvor sømrummene mødes, men kun 3.
Jeg gør altid sådan, når jeg maskinsyr blokkene til et tæppe, fordi rækkerne meget let kan forskydes nogle få mm, og hvis jeg så har syet hele rækken sammen på én gang og først derefter syr den sammen med næste række, så skal der ikke ret meget til, for at hele rækken forskydes.
Når jeg syr sammen på den anden led, altså efter at have presset alle rækker, så sætter jeg nåle i, der hvor sømmene skal være lige ud for hinanden.
Der er sikkert mange, der gør ligesådan, men nu kunne jeg lige vise min måde!