Nej, jeg er ikke manisk eller noget, der ligner. Men når jeg får en idé til et “projekt”, bliver jeg så bidt af det, at jeg ikke kan koncentrere mig om andet, og så SKAL det være.

Som f.eks. i går, da jeg havde fundet på at lave billeder som forklaring på  “de vandrette masker”  i Charlotte Kaae’s hemmelige luffer, som jeg både syntes var sjove og svære.

Jeg kan jo selv godt lide at illustrere med trin-for-trin billeder. Men det var sværere, end jeg havde troet. Dels skulle jeg jo selv tage billederne, mens jeg samtidig strikkede maskerne “bid for bid” – ellers var der jo ikke nogen, der kunne lære noget af det. Så det blev med strikketøjet i venstre hånd, strikke ½ maske ad gangen…og kameraet i højre hånd. Og for at det ikke skulle være løgn, syntes kameraet åbenbart, at der var lys nok under spisebordslampen, så der kom ingen automatisk blitz! Altså frem med dagslyslampen, så billederne blev skarpe nok… eller hvad skal vi sige: så jeg kunne redigere dem til at blive skarpe nok og naturlige i farverne.

Jeg tog alt for mange, og da jeg så skulle til at sætte ord på, blev det så forvirret, at jeg ikke engang selv kunne følge vejledningerne. Først, da jeg slettede nogle af billederne, blev det forståeligt – i hvert fald synes jeg selv, at det er det.

Men så er det, at når den slags optager mig, så glemmer jeg alting og har ikke tid til at lave mad osv, så jeg spiste først aftensmad kl 20. Men det skete der jo heller ikke noget ved.

Jeg sørgede da i det mindste for Whisky, han var både ude på aftenturen og fik sin aftensmad indimellem – ellers skal han også nok sige til!