Fantastisk flotte UFO'er er færdige

Blandt de “UFO’er”, som Projekt Puttetæpper modtager fra forskellige, der har opgivet selv at gøre dem færdige, er der sommetider nogle meget store toppe, som nok er for store til puttetæpper. Et af dem er nu håndquiltet af en af tæppetanterne

Det ville være meget svært at gøre det mindre uden at ødelægge den fine kant af X-quisite-blokke, samme mønster som de store blokke. Det er blevet meget flot, og da det er noget større – 170 x 210 cm – end puttetæpper normalt, kan det blive et sengetæppe på Julemærkehjemmet Hobro, hvor de har udsmykket værelserne med fine sengetæpper.

Denne UFO var også alt for stor til formålet, men den kunne formindskes, så nu er den også quiltet og klar til at glæde et barn, som får det med hjem efter ophold på Julemærkehjemmet Hobro.

Hvor er det dejligt, at nogen lader de fine, håndsyede tæpper komme andre til gode, og at der også er tæppetanter, der vil quilte, de er så smukke begge 2.

Begge tæpper vil først blive udstillet på DPF’s Træf i Skærbæk 28.-29. august.

Totalt ansvarsløst!

Da jeg i aftes sad i det skønne vejr på min terrasse, som vender mod vest, lød der er 2 frygtelige brag ovre fra omfartsvejen, som løber på den anden side af et grønt område udenfor min have, og et læhegn, der er så bredt og højt efter 30 år, at vi kalder det “skoven”.

Jeg blev meget forskrækket og sad og lyttede efter, om der fulgte andre lyde end bragene og den høje klirren af noget, der gik i stykker. Lidt efter kom der nogle slæbelyde, og jeg besluttede at gå derover. Så Whisky og jeg gik direkte igennem “skoven”, der nærmest er vildnis og svært gennemtrængelig det sidste stykke ud mod landevejen.

Der så forfærdeligt ud! Landevejen var dækket af plexiglas- og flamingostumper, små og store stykker hvidt metal – og resterne af et køleskab! Der stod 2 biler kørt ud i rabatten, og der stod 4 mænd, som helt tydeligt ikke var kommet noget til – gudskelov for det – det kunne være gået MEGET værre.

De fortalte, at køleskabet var røget af en trailer efter en bil, som bare var kørt videre! Det kan jo godt være, at de ikke har opdaget det – altså!!! men på et eller andet tidspunkt må de da se, at køleskabet er væk.

Den ene bil, som selv havde en stor lukket trailer spændt bagefter, var kommet kørende, da føreren pludselig så et køleskab komme kurende i fuld fart lige imod ham! Han kunne ikke nå at undvige helt, netop fordi han selv kørte med trailer, han var bange for at komme i slinger, så hans forparti var slemt molestreret. Nu havde han ringet til politiet og afventede deres ankomst, de ville også sørge for oprydning. Men han var klar over, at den bil, der havde ansvaret – også forsikringsmæssigt – var væk, og han havde ikke nået at bemærke bilen, som han passerede FØR køleskabet!

En 3. bil med 2 unge mennesker, som holdt lidt derfra, havde åbenbart også ramt en eller anden større del, for deres bundkar var beskadiget.

Det var meget betænkeligt, at der kørte en hel del biler med god fart, som først i sidste øjeblik opdagede, at de skulle sætte farten ned på den let kurvede vej og køre udenom det værste og dermed udsatte sig for kollision med modgående. Whisky og jeg gik derfra langs vejkanten i stedet for igennem skoven for at advare, så jeg vinkede og pegede til de modgående biler. Jeg kunne så se bagud, at der kom en politibil, som holdt med blåt blink ved ulykkesstedet, så jeg håber, at der ikke skete mere.

Men det sidder stadig i mig: HVOR ER DET ANSVARSLØST, at man ikke spænder sådan et køleskab ordentligt fast – at man ikke holder øje med det eller er ligeglad og bare kører videre / ikke kommer tilbage og påtager sig sit ansvar!!!

Vi hørte det midt på Bredgade..

..så aktuel var vores Københavnertur, at vi hørte nyheden om kronprinsparrets tvillinger midt på Bredgade på vej hen til Amalienborg! Der var én, der fik en sms, men det var der vist rigtig mange andre, der fik, for alle vidste det lige pludselig!

Vi var på busudflugt med Ejnar her fra Brædstrup, en heldagstur med hjemkomst efter midnat, men sikke heldige vi var med det skønne vejr. Turen var fint planlagt med god tid, mange pauser, mulighed for at se os om i kvarteret omkring Amalienborg og Nyhavn, og vi fik også en sightseeing tur både før og efter de faste programpunkter.

Det er et flot syn fra slotspladsen ned over Amaliehaven med Operaen i baggrunden.

Strikkedamerne.

De stakkels gardere på vagt, der var turister, der bare ikke kunne komme tæt nok på for at fotografere hinanden ved siden af en garder! Vi tror forresten at denne garder er en pige! Men hun var ikke bleg for med faste skridt at fjerne nogle trætte damer, der havde sat sig på trappen op til Kromprinsens kommende palæ!

Strikkeholdet nød Amaliehaven og det fantastiske springvand efter rundvisningen i Frederik d. 8’s palæ. Der måtte vi ikke fotografere. Men hvor er det flot! Og hvor er det dejligt at Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary tør lade det gamle og det nye blande sig! Der er så mange smukke detaljer i lofterne, panelerne, krystallysekronerne osv, og så nogle overrumplende dekorationer i meget moderne stil og farver – jeg kunne ikke lide alt, hvad jeg så, men jeg kan godt lide deres mod!

Og så er jeg helt vild med Olafur Eliassons trapperum!

Aftensmad fik vi i Odd Fellow Palæets restaurant.

Det var simpelthen bare lækkert! Og sikke flotte lokaliteter!

Der blev også tid til et lille besøg i Nyhavn for at få en forfriskning. Og nogen var på kanalrundtur – det var også lige vejret til det, men så kneb det med at overholde den ellers rimelige tidsplan! Vi var mange fra Søndergårdens aktivitetshold, og der er smadderhyggeligt at tage på sådan en udflugt sammen. Jeg fik da også strikket en hel masse på en trøje i bussen – man må jo udnytte tiden!

Til lykke Leonor!

Min dejlige svigerdatter Leonor har fødselsdag i dag – TIL LYKKE!

Og hun var selv med ude at vælge sin fødselsdagsgave i går:

En stor, tyk cardigan/jakke af islandsk Álafoss Lopi garn (ikke huen!) i en meget flot rød farve med nister i andre farver. Så den skal jeg i gang med, og det er på pinde nr 12, så den kan vist nemt blive klar, inden det bliver efterår!

Leonor er en af de pligtopfyldende SOSU-hjælpere/hjemmehjælpere, der mærker hetzen, fordi TV2 har dokumenteret, at der der nogle, der ikke lever op til deres ansvar. Hun og hendes kollegaer plejer ikke at klæde om, inden de tager hjem fra arbejde, men nu bliver de hyppigt chikaneret, og derfor vil hun ikke vise sig offentligt i sin hjemmepleje-kittel og – jakke! Er det dog ikke tragisk?

Det må være forfærdeligt, når man er en glad, pligtopfyldende og omsorgsfuld person i hjemmeplejen, at man så bliver generet pga andres tåbelige opførsel!

Leonor er født under andre, varmere himmelstrøg, så hun fryser nemt, og derfor vil hun gerne have en rigtig tyk, varm trøje. Det får hun! Og hun har selv været med til at vælge model og farve.

Jeg kan ikke være med til fødselsdagen i år, for om et par timer drager jeg af til København og Amalienborg på busudflugt, hvor vi skal kronprinsparrets nye residens. Det skal nok blive hyggeligt og en god oplevelse.

Whisky er heldigvis god til at være alene hjemme i mange timer, og naboen lufter ham og giver ham mad til aften.

Færdig og med knapper

Så er her stille igen – sønnefamilien er draget hjem igen efter et par dages ferie her – Whisky resignerer, og jeg fik igen nogle strikkerier gjort færdige, samt nyt planlagt!

Christinas nye “regnbuevest i vendestrik” til erstatning for den næsten magen til, som blev vasket for varmt (!), fik nye knapper, valgt af Christina selv, og både hun og jeg elsker den!

Det er da charmerende med de skiftende farver!

Strikket i Kauni, lilla bundfarve og regnbuefarvet effektgarn. Opskrift fra Katrinelund. Strikket en lille smule mindre end str. S, idet jeg bryder garnet midt i hver farve, for at forkorte farveforløbet i den lidt mindre str. Det kan ikke skrives i en opskrift, så det står for min egen regning.
Knapperne er også fra Katrinelund.

Tro mig: Whisky stillede selv op til fotograferingen – man skal ikke gå glip af opmærksomhed!

Nu også i bomuld..

Det er ikke alting, der går lige stærkt – denne lille top i vendestrik begyndte jeg på sidste sommer, men den er først blevet færdig nu! Den er strikket i Safran, merceriseret bomuld, mønsteret fra Katrinelund er i Merci, uld/bomuld.

Det er ikke nemt at agere cool fotomodel, når hele familien gør, hvad de kan, for at få Christina til at grine!

Det var ikke planlagt..

..at jeg skulle blive så hurtigt færdig med vesten i vendestrik til Christina! Det var jo meningen, at den skulle være bus-strikketøj på fredag.

Men nu er den færdig! Den har ovenikøbet fået hæftet ender og er blevet vasket, så Christina kan få den på i morgen, når vi har valgt knapper. Det er under 1 uge, den har taget at strikke, og jeg har da også lavet andet end at strikke!

Whisky er helt ude af sig selv af lykke, fordi en del af hans “flok” er kommet på besøg et par dage, og Christian og Christina gider godt både at lege med ham og gå tur.

Spændende nyhed!

Det er ikke nogen nyhed, at Projekt Puttetæpper syr mange søde, sjove, flotte tæpper til børn på julemærkehjem hvert år! Der bliver syet mellem 200 og 300 hvert år, og det er vi frygtelig stolte af!

Men der er også andre end os selv, der har bemærket de fine tæpper. Grevinde Jean Ahlefeldt-Laurvig har været på besøg på Julemærket Kildemose for at forberede et fundraising-arrangement, som skal skaffe Julemærkefonden midler til driften af de 4 julemærkehjem, hvor flere hundrede børn får 10 ugers ophold hvert år, som skal ruste dem til at takle livets genvordigheder.

Jean er veninde med kronprinsesse Mary, der er protektor for Julemærkefonden, og hun havde under rundvisningen bemærket de mange fine tæpper, som bliver hængt op som pynt, indtil de bliver givet til et barn ved afslutningen af opholdet. Hun fik derfor en idé, som styregruppen i Projekt Puttetæpper blev spurgt om:

Må man sætte f.eks. 10 puttetæpper på auktion under dette velgørenhedsarrangement?

Genial idé, synes vi. Selvfølgelig under forudsætning af, at hver enkelt tæppetante, der har syet de 10 tæpper, accepterer!

Så vi er i gang med at udvælge 10 tæpper, som vi tror kan indbringe helst mange penge! Det er rigtig spændende, for vi kan jo godt se, at det helst skal være tæpper, der “taler” til velhavende voksne mennesker og frister til at byde!

Her er ét af dem, syet af Susse..

.. i Kaffe Fassett stoffer og lidt større end normale puttetæpper, nemlig 163 x 210

Det er kun nogle af tæpperne, der er valgt ud indtil nu, vi vil først have dem med på Dansk Patchwork Forenings Træf 28.-29. august, og først der finder vi de sidste af 10.

Men her er et andet:

En helt utrolig flot Sampler, syet af Tull.

De er meget forskellige de 2 tæpper, Susses i skrappe, flotte farver, maskinsyet og free-style-maskinquiltet, som Susse er så skrap til. Og Tulls klassiske, håndsyede tæppe i country stoffer, utroligt flot håndquiltet. Begge tæpper omkring 2 meter lange, hvilket giver dem stor anvendelighed set fra et voksent synspunkt.

Det kunne ikke være bedre til dette formål, og vi håber, at de andre 8 tæpper vil være lige så forskellige! Hvor ville det være dejligt, hvis tæpperne kunne indbringe en pæn sum – helt ubeskåret, for alt er jo frivilligt, og alle tæppetanter lægger selv materialer til + mange, mange arbejdstimer!

Solbær og havevandring

22 glas solbærsyltetøj blev det til! Af ialt 12 kg 800 gram solbær, som jeg plukkede og syltede op til weekenden. Derudover plukkede naboen 3 kg, og der er stadig rigtig mange tilbage, men dem kan der blive kogt saft af, de må godt sidde lidt længere, der er mange ikke helt modne.

Af skønhederne i haven er flere Klematis nu rigtig fine.

Denne ved indkørslen er utroligt smuk og rigtblomstrende i år. Og så har nogle af mine orkidéer her på kontoret sneget sig ind i billedet også!

På terrassen klatrer den lilla Klematis meget højt op i kirsebærtræet, som jeg fik havemanden til at beskære kraftigt, så der er kommet luft.

Og i baghaven er det lykkedes mig at lave et naturligt stativ til en Klematis, som har brugt en stor Atlas Ceder til at kravle op af, indtil den blev fældet for et par år siden. Den har enkelte blomster højt oppe, og masser af knopper.

Og se nu bare den hvide Akapantus, hvor kæmpestor og flot den står! Men det skarpe øje kan se, at krukken er bundet sammen med en grøn pakke-elastik! Akapantus’en skulle nok have været delt, som Søren plejede at gøre engang imellem, og nu havde den sprængt krukken!

Bemærk figentræet ved siden af. jeg troede, den var gået helt ud i den hårde vinter, men pludselig kom der et lille skud, og det ser ud til, at den kommer fint. Den havde vi med hjem fra Bornholm for 4 år siden, og den gav de første modne frugter sidste sommer. Det bliver der ikke i år, men jeg er glad for, at den har overlevet.

Klovn!

Ja, det er mig selv, der er klovnen! Det kunne være gået meget værre, men jeg skvattede på et fortov, da jeg gik formiddagstur med Whisky, jeg ved faktisk ikke, hvad det var, jeg snublede over, måske en flise, der ragede lidt op. Fliserne i denne by har aldrig været i orden!

Der skete ikke rigtig noget, andet end et par hudafskrabninger på et knæ og en albue, men jeg nåede at blive forskrækket, idet jeg faldt. For 2½ år siden faldt jeg lige på ansigtet og smadrede brillerne og måtte sys for en slem, dyb flænge over næsen, hvor brilleryggen havde skåret sig ind. Det fløj lige gennem hovedet på mig: ikke igen! så jeg nåede at dreje hovedet og holde det oppe. Whisky stod helt upåvirket, mens jeg sundede mig og mærkede efter, om der var noget, der gjorde ondt.

Og så blev jeg så glad, da der straks kom et par håndværkere til, de smed bilerne og kom styrtende til hjælp! Ja, tak, jeg ville gerne have hjælp til at komme på benene, men så kunne jeg mærke, at der ikke var andet end skrammerne. De kunne da vaskes!

Men puh ha, man bliver forskrækket og lidt sur på sig selv, for hvad pokker faldt jeg over? Men jeg har heldigvis stærke knogler – det ved jeg fra en folkeundersøgelse for knogleskørhed.