Til lykke Leonor!

Min dejlige svigerdatter Leonor har fødselsdag i dag – TIL LYKKE!

Og hun var selv med ude at vælge sin fødselsdagsgave i går:

En stor, tyk cardigan/jakke af islandsk Álafoss Lopi garn (ikke huen!) i en meget flot rød farve med nister i andre farver. Så den skal jeg i gang med, og det er på pinde nr 12, så den kan vist nemt blive klar, inden det bliver efterår!

Leonor er en af de pligtopfyldende SOSU-hjælpere/hjemmehjælpere, der mærker hetzen, fordi TV2 har dokumenteret, at der der nogle, der ikke lever op til deres ansvar. Hun og hendes kollegaer plejer ikke at klæde om, inden de tager hjem fra arbejde, men nu bliver de hyppigt chikaneret, og derfor vil hun ikke vise sig offentligt i sin hjemmepleje-kittel og – jakke! Er det dog ikke tragisk?

Det må være forfærdeligt, når man er en glad, pligtopfyldende og omsorgsfuld person i hjemmeplejen, at man så bliver generet pga andres tåbelige opførsel!

Leonor er født under andre, varmere himmelstrøg, så hun fryser nemt, og derfor vil hun gerne have en rigtig tyk, varm trøje. Det får hun! Og hun har selv været med til at vælge model og farve.

Jeg kan ikke være med til fødselsdagen i år, for om et par timer drager jeg af til København og Amalienborg på busudflugt, hvor vi skal kronprinsparrets nye residens. Det skal nok blive hyggeligt og en god oplevelse.

Whisky er heldigvis god til at være alene hjemme i mange timer, og naboen lufter ham og giver ham mad til aften.

Færdig og med knapper

Så er her stille igen – sønnefamilien er draget hjem igen efter et par dages ferie her – Whisky resignerer, og jeg fik igen nogle strikkerier gjort færdige, samt nyt planlagt!

Christinas nye “regnbuevest i vendestrik” til erstatning for den næsten magen til, som blev vasket for varmt (!), fik nye knapper, valgt af Christina selv, og både hun og jeg elsker den!

Det er da charmerende med de skiftende farver!

Strikket i Kauni, lilla bundfarve og regnbuefarvet effektgarn. Opskrift fra Katrinelund. Strikket en lille smule mindre end str. S, idet jeg bryder garnet midt i hver farve, for at forkorte farveforløbet i den lidt mindre str. Det kan ikke skrives i en opskrift, så det står for min egen regning.
Knapperne er også fra Katrinelund.

Tro mig: Whisky stillede selv op til fotograferingen – man skal ikke gå glip af opmærksomhed!

Nu også i bomuld..

Det er ikke alting, der går lige stærkt – denne lille top i vendestrik begyndte jeg på sidste sommer, men den er først blevet færdig nu! Den er strikket i Safran, merceriseret bomuld, mønsteret fra Katrinelund er i Merci, uld/bomuld.

Det er ikke nemt at agere cool fotomodel, når hele familien gør, hvad de kan, for at få Christina til at grine!

Det var ikke planlagt..

..at jeg skulle blive så hurtigt færdig med vesten i vendestrik til Christina! Det var jo meningen, at den skulle være bus-strikketøj på fredag.

Men nu er den færdig! Den har ovenikøbet fået hæftet ender og er blevet vasket, så Christina kan få den på i morgen, når vi har valgt knapper. Det er under 1 uge, den har taget at strikke, og jeg har da også lavet andet end at strikke!

Whisky er helt ude af sig selv af lykke, fordi en del af hans “flok” er kommet på besøg et par dage, og Christian og Christina gider godt både at lege med ham og gå tur.

Spændende nyhed!

Det er ikke nogen nyhed, at Projekt Puttetæpper syr mange søde, sjove, flotte tæpper til børn på julemærkehjem hvert år! Der bliver syet mellem 200 og 300 hvert år, og det er vi frygtelig stolte af!

Men der er også andre end os selv, der har bemærket de fine tæpper. Grevinde Jean Ahlefeldt-Laurvig har været på besøg på Julemærket Kildemose for at forberede et fundraising-arrangement, som skal skaffe Julemærkefonden midler til driften af de 4 julemærkehjem, hvor flere hundrede børn får 10 ugers ophold hvert år, som skal ruste dem til at takle livets genvordigheder.

Jean er veninde med kronprinsesse Mary, der er protektor for Julemærkefonden, og hun havde under rundvisningen bemærket de mange fine tæpper, som bliver hængt op som pynt, indtil de bliver givet til et barn ved afslutningen af opholdet. Hun fik derfor en idé, som styregruppen i Projekt Puttetæpper blev spurgt om:

Må man sætte f.eks. 10 puttetæpper på auktion under dette velgørenhedsarrangement?

Genial idé, synes vi. Selvfølgelig under forudsætning af, at hver enkelt tæppetante, der har syet de 10 tæpper, accepterer!

Så vi er i gang med at udvælge 10 tæpper, som vi tror kan indbringe helst mange penge! Det er rigtig spændende, for vi kan jo godt se, at det helst skal være tæpper, der “taler” til velhavende voksne mennesker og frister til at byde!

Her er ét af dem, syet af Susse..

.. i Kaffe Fassett stoffer og lidt større end normale puttetæpper, nemlig 163 x 210

Det er kun nogle af tæpperne, der er valgt ud indtil nu, vi vil først have dem med på Dansk Patchwork Forenings Træf 28.-29. august, og først der finder vi de sidste af 10.

Men her er et andet:

En helt utrolig flot Sampler, syet af Tull.

De er meget forskellige de 2 tæpper, Susses i skrappe, flotte farver, maskinsyet og free-style-maskinquiltet, som Susse er så skrap til. Og Tulls klassiske, håndsyede tæppe i country stoffer, utroligt flot håndquiltet. Begge tæpper omkring 2 meter lange, hvilket giver dem stor anvendelighed set fra et voksent synspunkt.

Det kunne ikke være bedre til dette formål, og vi håber, at de andre 8 tæpper vil være lige så forskellige! Hvor ville det være dejligt, hvis tæpperne kunne indbringe en pæn sum – helt ubeskåret, for alt er jo frivilligt, og alle tæppetanter lægger selv materialer til + mange, mange arbejdstimer!

Solbær og havevandring

22 glas solbærsyltetøj blev det til! Af ialt 12 kg 800 gram solbær, som jeg plukkede og syltede op til weekenden. Derudover plukkede naboen 3 kg, og der er stadig rigtig mange tilbage, men dem kan der blive kogt saft af, de må godt sidde lidt længere, der er mange ikke helt modne.

Af skønhederne i haven er flere Klematis nu rigtig fine.

Denne ved indkørslen er utroligt smuk og rigtblomstrende i år. Og så har nogle af mine orkidéer her på kontoret sneget sig ind i billedet også!

På terrassen klatrer den lilla Klematis meget højt op i kirsebærtræet, som jeg fik havemanden til at beskære kraftigt, så der er kommet luft.

Og i baghaven er det lykkedes mig at lave et naturligt stativ til en Klematis, som har brugt en stor Atlas Ceder til at kravle op af, indtil den blev fældet for et par år siden. Den har enkelte blomster højt oppe, og masser af knopper.

Og se nu bare den hvide Akapantus, hvor kæmpestor og flot den står! Men det skarpe øje kan se, at krukken er bundet sammen med en grøn pakke-elastik! Akapantus’en skulle nok have været delt, som Søren plejede at gøre engang imellem, og nu havde den sprængt krukken!

Bemærk figentræet ved siden af. jeg troede, den var gået helt ud i den hårde vinter, men pludselig kom der et lille skud, og det ser ud til, at den kommer fint. Den havde vi med hjem fra Bornholm for 4 år siden, og den gav de første modne frugter sidste sommer. Det bliver der ikke i år, men jeg er glad for, at den har overlevet.

Klovn!

Ja, det er mig selv, der er klovnen! Det kunne være gået meget værre, men jeg skvattede på et fortov, da jeg gik formiddagstur med Whisky, jeg ved faktisk ikke, hvad det var, jeg snublede over, måske en flise, der ragede lidt op. Fliserne i denne by har aldrig været i orden!

Der skete ikke rigtig noget, andet end et par hudafskrabninger på et knæ og en albue, men jeg nåede at blive forskrækket, idet jeg faldt. For 2½ år siden faldt jeg lige på ansigtet og smadrede brillerne og måtte sys for en slem, dyb flænge over næsen, hvor brilleryggen havde skåret sig ind. Det fløj lige gennem hovedet på mig: ikke igen! så jeg nåede at dreje hovedet og holde det oppe. Whisky stod helt upåvirket, mens jeg sundede mig og mærkede efter, om der var noget, der gjorde ondt.

Og så blev jeg så glad, da der straks kom et par håndværkere til, de smed bilerne og kom styrtende til hjælp! Ja, tak, jeg ville gerne have hjælp til at komme på benene, men så kunne jeg mærke, at der ikke var andet end skrammerne. De kunne da vaskes!

Men puh ha, man bliver forskrækket og lidt sur på sig selv, for hvad pokker faldt jeg over? Men jeg har heldigvis stærke knogler – det ved jeg fra en folkeundersøgelse for knogleskørhed.

Gentagelse af kendte mønstre

Når jeg har strikket eller syet noget i et mønster, jeg blir rigtig glad for, kan jeg godt lide at strikke el. sy det igen – igen!

Det er det samme med bøger og film – jeg elsker at læse en rigtig god bog igen, måske efter nogle år, og måske igen efter yderligere nogle år!

Som nogle måske husker, strikkede jeg sidste år denne lille vest i vendestrik og regnbuefarver til Christina, men desværre var hendes mor kommet til at vaske den for varmt i maskinen her i foråret, så den fik en ny ejer, og Christina må selvfølgelig have en ny.

Hold da op, hvor det går stærkt – jeg kan nærmest ikke slippe strikketøjet, så dejligt er det at komme til at strikke den model igen! Garnet er dejligt at strikke af, modellen er sjov, fordi der hele tiden sker noget, og så er det jo bare retstrik derudaf!

Faktisk har jeg længe haft lyst til at strikke en trøje mere til mig selv som denne:

i mere dæmpede regnbuefarver, og jeg har også garnet liggende klar. Men måske er der én, der skal have den samme trøje, før jeg strikker min egen: den ene svigerdatter har ønsket sig en varm trøje, så måske vil hun have samme model? – i de farver, hun bryder sig om.

Jeg slog egentlig op til vesten, fordi jeg skal have et let strikketøj med i bussen på fredag, hvor jeg har meldt mig på en tur til Amalienborg for at se kronprinsparrets nyrenoverede bolig. Men det går nærmest så stærkt, at jeg er færdig inden?

Jeg strikkede også denne og denne .

Fakta: Mønster på Vest/cardigan i vendestrik fra Katrinelund

Garn: Kauni, ensfarvet + multifarvet effektgarn

Gem

Stof-gave

En STOR pose dejligt stof fik jeg med hjem forleden fra en af “Kludekonerne”, der havde ryddet op – om vi kunne bruge det til puttetæpper?

Ja, det er helt sikkert, og da det meste er ret store reelle stykker, er det rigtig dejligt. Nogle af de store stykker er helt nyt stof, der stadig havde meget stivelse i sig, men dem har jeg vasket og strøget, og nu er de klar!

Disse ternede stoffer har jeg allerede lovet væk til “Limfjordsquilterne”, der syr de flotteste tæpper af skjorter, så jeg ved, at de er gode til at bruge ternede stoffer (det er jeg ikke, jeg synes, det nemt kommer til at se skævt ud!), men de har ikke hørt fra deres “leverandør” af skjorter i noget tid, så de kunne godt bruge noget til de “sy-puttetæpper-weekender”, de har planlagt efter ferieperioden.

Jeg tror også, jeg kender nogen, der kan bruge de store sekskanter, der er klar til sammensyning.

Der var også en påbegyndt “Umulius” i posen – jeg fandt uf, hvorfor, den ikke er færdigsyet: det er gået helt galt med sammensyningen, så den virker ikke, som den skal. Den må jeg vist lige pusle lidt med!

Syltetøj

 

Solbærbuskene bugner af bær, og de er store og modne, så jeg gik i gang med at plukke i går.

Der blev sådan 2 baljer ialt 7300 gram (15 pund, ville Søren have sagt!), så orkede jeg ikke mere den dag! Men halvdelen blev renset og syltet samme dag, og den anden halvdel er i gryden nu.

Og der er mange flere, det her var ca. det halve af 1 busk! Og der er 4 buske! Men jeg tror, at nogle af naboerne gerne vil have lov at plukke også!

Jeg kan jo også koge saft, det er ikke så besværligt!