Det kan nu godt være, jeg er lidt tosset – eller i hvert fald lidt gal! Altså ikke gal i hovedet, men gal efter udfordringer?
Men når en kone på 81 år er helt syg for at få et smukt nyt sengetæppe og har taget tilløb længe og så tager beslutningen – ja så er jeg gal nok til at opfylde hendes ønske! Også selv om det betyder, at jeg igen-igen-igen skal sy det flotte sengetæppe i japansk foldeteknik med blomstereffekt! – og lige så stort som dette ! For selv om hun har været enke i mange år, har hun en stor dobbeltseng i et smukt soveværelse.
Det skal være hvidt, som Bettina Andersens oprindelige mønster, og som jeg altid har syet det, men med stærke farver i “blomsterne”, ligesom det puttetæppe, jeg er næsten færdig med at sy sammen…
…og det kan jeg jo godt lide. De blå farver, jeg har brugt her, passer perfekt til hendes gardiner og nogle blå glasting, men der måtte endelig også være lilla, lidt pink og mørk rød.
Vi har også set på andre modeller, og hun har haft nogle tæpper med hjemme for at se dem i sine egne omgivelser – men der var ingen tvivl, da det kom til stykket.
Så jeg glæder mig til at sy det en gang til!! Jeg syede det første gang i 1996, hvor jeg lige akkurat var begyndt at sy patchwork, og jeg har sagt mange gange, at det jo i virkeligheden var helt skørt at kaste sig ud i et dobbelt sengetæppe som noget af det allerførste! Og sådan er det åbenbart: jeg må være lidt gal, når jeg håndsyr sådan et stort, dobbelt sengetæppe (260 x 260 cm) 2 gange indenfor samme år foruden et puttetæppe i enkeltsengsstørrelse (160 x 200 cm).


















