Tasker med stofstrimler og tørresnor

Det er ikke mig, der syr sådan nogle flotte tasker, men igennem HANNE har jeg købt en af Lisbeth, som syr dem, og den bliver meget beundret, hvor jeg har den med.

taske

Den er også både flot og rummer meget, så jeg havde den bl.a. med til Vejle forleden, og Inger bestilte omgående én hos HANNE, se bare her.

Andre eksempler på Lisbeths tasker ses her og her.

Wellness og monsterkvinder!

wellnessNej, hvor var det skægt! Jeg havde jo vundet et gavekort på en wellness-aften for 6 personer og havde inviteret nabokonerne m/døtre.

Anne-Lis kom ½ time før og lavede demonstrationsbord ved hjælp af mit strygebrædt, hun havde medbragt baljer og håndklæder og alverdens Aloe Vera produkter lige fra fodbad til kosmetik, til indvortes og udvortes brug!

Og vi skulle selvfølgelig prøve en hel masse af det. Så vi startede med et “shot” af aloeverajuice, 3 forskellige slags, der smagte mere eller mindre godt – ja, vi var nu ikke enige om, hvor slemt, det var! Og Anne-Lis fortalte om alle de dårligdomme, som det gør godt for! Og så er det jo rent naturprodukt, så det kan vel ikke være så galt!

fødder

 

Baljerne blev fyldt med varmt vand og fødderne blev gnedet  med skrubbecreme og derefter blødt op, for endelig at blive smurt ind i lækker creme og pakket ind i plasticposer.

 

 

 

 

morogdatter1

 

 

Og så begyndte alt det rigtig sjove!  Der blev renset og smurt og renset igen med flere forskellige cremer.

Mor og datter smurte og lagde masker på hinanden.

 

morogdatter2

 

 

 

 

 

1 slags maske på hver side af ansigtet.

 

jette

 

 

 

 

Moderens maske var så effektiv, at der var tydelig forskel på højre og venstre side – hun fik en maske med hjem til den anden side!

 

 

malene

 

 

 

 

 

 

 

..datterens var godt varmt!

 

 

 

 

 

maja1

 

 

 

 

 

 

 

Men at dette kønne ansigt kunne blive så..

 

 

 

 

 

maja2

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

…grotesk – det var næsten uhyggeligt! Godt, der skulle vaskes af igen!

 

 

 

 

 

 

dorthe

 

 

Hendes mor havde også svært ved at bevare “masken” – vi måtte jo ikke snakke eller grine – det var svært!

 

 

 

 

 

 

 

 

IL

 

Ligeledes hos genboen – det strammede jo!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

hanne

 

 

 

 

Var der nogen, der sagde “Peter Lundin” – ja, det var der, men vi måtte jo stadig ikke grine! Sikke en hals, altså! UHA!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

udvalg

Selvfølgelig blev der også bestilt varer! Så Anne-Lis havde vist både en sjov og hyggelig aften og fik lavet handeler og nye aftaler!

Wellness-aften

Det er i aften, jeg får gæster til “Wellness-aften” med Aloe Verae produkter – et gavekort, jeg har vundet, og hvor jeg må invitere 5 personer til forkælelse!

Det bliver spændende! Mine 3 nabokoner + 2 voksne nabodøtre blev de heldige, jeg inviterede, og så kommer Anne-Lis med alt, hvad der skal bruges.

En kop kaffe/the og en rå æblekage vil være mit bidrag. Jeg glæder mig!

Puslespillet – det sjove!

Jeg har syet blokkene færdige til min demonstrationsmodel af “Kinesiske Møller”, som jeg brugte i tirsdags hos Vejle Quilterne. Og nu kommer det sjove: at flytte rundt på blokkene, indtil jeg får det resultat, der med disse farver bliver det bedste. Det er nemlig meget forskelligt i forhold til, hvilke farver og stoffer, man bruger til den enkelte quilt. Se f.eks. dette eller dette.
Der kommer en smal kant og en blomstret kant om til sidst + quiltning med små perler el. lign.

Jeg har har lavet 9 modeller (som ikke er syet sammen), og så er det tilladt at give sin mening til kende! Hvilken synes DU er bedst? Jeg har givet dem numre, og du kan skrive et nummer, og – hvis du har lyst – en kommentar under “kommentarer”.

test1

Test nr 1

test2

 

Test nr 2

test3

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Test nr 3

test4

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Test nr 4

 

test5

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Test nr 5

 

test6

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Test nr 6

test7

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Test nr 7

 

 

 

 

 test8

 

Test nr 8

test9

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Test nr 9

10.000 små firkanter!

På besøg hos Vejle Quilterne fik jeg lov at tage nogle billeder af forskellige ting, både færdige og nuværende sytøjer. De laver mange fine ting, og de er så flittige, at de syr hver mandag og hveranden torsdag…

VQ

.. i et dejligt lyst håndarbejdslokale på Hældagerskolen.

hexagon

Hexagoner i fine batikstoffer..

vest i broderi

En patchwork-syet vest af gamle korsstingsbroderier, købt på genbrug..

vest i broderi bag

Eller dette …

10000 firkanter

…sengetæppe, hvor sidste sammensyning skete den aften. Der sidder pap i de små firkanter stadigvæk, men man kan godt se, hvor flot, det bliver. Det består at 10.000 firkanter á 2 x 2 cm!

hanne og firkanter

Jeg kan godt forstå, at Hanne tager sig til hovedet! Nu skal hun til at pille papperne ud – men hun glæder sig! Det er hendes eget mønster, og hun har masser af stumper med fra syveninderne.

Vejle Quilterne syede Kineserier

Det var en fin aften hos Vejle Quilterne i går. Det er en meget aktiv gruppe, hvor der sker mange forskellige ting, kan jeg forstå. Og nu var det så min tur til at vise “Kinesiske Møller”, som jeg har kaldt det trin-for-trin-mønster, som jeg lavede for 3 år siden. Mønsteret er ikke mit som sådan, det er brugt flere steder, men denne udgave har jeg lavet.

kit

Til støtte for mønsteret havde jeg medbragt dette “kit”, hvor jeg viser, hvordan man går frem – begyndende i øverste venstre hjørne med at pusle rækkefølgen af stofferne, derefter fremgangsmåden, når man syr trekanterne på én efter én, mens man presser hver enkelt efterhånden.

stryge

Nederst til venstre 4 færdige blokke lagt på én måde, men dem skal man vente med, til alle 16 blokke er færdige, så kan man arrangere dem på mange måder, før man finder den “rigtige”!

Man kan godt nå at sy 4 blokke på en syaften, så har man teknikken og kan fortsætte.

 

 

 

 

Her er nogle fine resultater, som blev syet i går aftes.

roser

.. med roser, som ikke skulle være dominerende, derfor den røde yderst

sommerfugl

..med sommerfugle (hun havde syet nogle af dem før på en workshop, jeg holdt hos HANNE’s, så nu blir det måske færdigt?!)

figner

.. med figner og flot matchende ensfarvede eller næsten ensfarvede stoffer

batik

.. med fine batikstoffer!

Der er så mange muligheder – ingen facitliste – bare en sjov leg! Og det rigtig sjove kommer, når man skal til at flytte rundt på blokkene!

løber

Der var en, der har syet blokken før og har lavet en juleløber med 12 blokke – en rigtig sød idé. Der er quiltet med 2 små guldperler for at holde den sidste trekant på plads. Sådan en løber tror jeg, at jeg skal sy!

Kinesiske Møller

Jeg har arbejdet meget koncentreret det meste af dagen med at forberede mig til at møde Vejle Quilterne i aften. Jeg er blevet bedt om at lave en workshop med “Kinesiske Møller”, et mønster, jeg har lavet ud fra en undervisning, jeg fik i Vancouver for 3 år siden.

Jeg synes selv, det er et rigtig sjovt mønster, der kan bruges til vægtæppe, tasker, puder el.a. Jeg har lavet et nyt kit til demonstration, nu må vi se, hvad de synes om det.

Sikke en weekend

hus

Nu skal man jo ikke ligefrem invitere uønskede gæster, når man agter sig væk, derfor først efter hjemkomsten: sikke en weekend i dejligt selskab og et dejligt sted! Bedre kunne vi ikke markere, at Søren har det bedre. Det er ét år siden, at han har været så langt væk hjemmefra, og det er måneder siden, at han har overnattet i en anden seng end plejesengen.

terrasse

Og vores værtinder – Sørens kusiner – var meget glade for, at vi endelig kunne tage køreturen til Blåvand og holde weekend sammen med dem i deres skønne sommerhus, hvor vi plejer at komme et par gange om året. Og så med det vejr! Vi drak kaffe på terrassen og sad ude i solen hele eftermiddagen-

whisky

Whisky er så glad for at komme derud, at han hylede bag i bilen, da vi drejede om hjørnet, han vidste, hvor vi var! Og han kan gå frit omkring på naturgrunden, han gør lidt ad de biler, der kører forbi, men han løber ingen steder, det er dejligt.

 

ho kro

Vi får altid dejlig mad i det hus, men denne gang havde de en overraskelse til os: Vi blev inviteret ud at spise på Ho Kro, som ligger få kilometer fra Blåvand.

Det var en oplevelse! Vi kom oven i købet næsten til bryllup, idet der blev fejret bryllup i festlokalerne.

Vi fik en udsøgt menu med tilhørende vine og en meget tiltalende betjening af det unge værtspar.

middag

Til hovedret fik vi lam, opdrættet i omegnen, tilberedt på 2 forskellige måder og med dejligt tilbehør af svamperagout, mirabellekompot og tomatsky.

lam

middag2

Fruen havde været på shoppetur i Blåvand og købt ny bluse (der passer til den nye vest) – vi var jo ikke forberedt på at skulle ud at spise! Men der ligger en dejlig butik, hvor jeg flere gange har købt nyt.

brød

 

Til forret fik vi Terrine Foie Gras med æble og blå birkes-kiks, og til begge retter var der de skønneste hjemmebagte mini-brød.

 

 

 

 

dessert

 

Og selv om vi var mere end mætte, lod vi os overtale til en lækker desserttallerken med chokoladekage, passionsfrugtcoulis, blommetrifli med krokant og appelsinis!

Vi kunne ikke rokke med ørerne!

Men hvor var det en dejlig middag, og som vi nød det!

 Og Søren sov godt – kusinerne var ovenikøbet rykket ud af deres eget soveværelse for at vi skulle have de bedste senge!

Det var en skøn weekend, lige hvad vi trængte til!

Det skal fejres!

Besøget på Horsens sygehus i dag bekræftede de gode resultater, vi havde hørt lidt om. “Tallene” fra blodprøverne er rigtige, de er meget fine, og det er, som jeg havde gættet, de “nye” piller, som Søren har fået siden juni, der virker efter hensigten – stadig i kombination med den behandling, han har fået nu i et år. Så humøret er højt, og det vil blive fejret i weekenden!

Samtidig kunne vi aflevere en del af de hjælpemidler, Søren fik med hjem efter hofteoperationen, og kørestolen bliver hentet på mandag af den kommunale hjælpemiddelcentral – den har han aldrig været så glad for, men den var jo nyttig lige efter operationen, hvor der ingen kræfter var i benene efter det lange sygeleje. Vi går ikke drastisk til værks, klodserne til at hæve sofaen med, badebænken og plejesengen beholder vi!

Og nu er helvedesilden også gået i dvale igen, så det hjælper altsammen. Der er da noget at fejre – og vi kender nogen, der glæder sig til hjælpe os med det!