Find tæppet!

Engang imellem, når vi får et billede af børnene med det tæppe, de får som gave, prøver jeg, om jeg kan finde tæpperne på vores galleri

Det er slet ikke nemt! Af de 8 tæpper på billedet neden for fandt jeg de 7, men jeg måtte igennem 3 kvartalers tæpper! Og så kan jeg ofte huske dem, når jeg ser de større billeder. Det må være sjovt for dem, der syr dem, at gense deres tæppe med det barn, som har fået det.

Noget andet sjovt for mig er, at vi kan se, hvordan tæpperne bliver fordelt mellem de (foreløbig) 4 hjem. Der er ikke spor geografi i fordelingen i forholdet mellem den tæppetante, der har syet tæppet og det hjem, hvor barnet har været og har fået sit tæppe.

Og sådan skal det være!

Tæpper til 8 glade børn på Kildemose

8 glade børn har afsluttet deres 10 ugers ophold på Julemærkehjemmet Kildemose. Og i den forbindelse har de modtaget hver sit puttetæppe. På Kildemose har de en tradition om at udvælge tæpperne til hvert enkelt barn og give dem en lille historie om, hvorfor netop dette tæppe passer til det enkelte barn. Det gør tæppet meget personligt for barnet. Sådan har de gjort i alle 20 år, siden Projekt Puttetæpper startede.

Jeg var på Kildemose for 2 uger siden med 50 tæpper, og det er hyggeligt at gense nogle af dem! Jeg er sikker på, at der også er nogle tæppetanter, der glæder sig over dette billede!

Kul på!

Der er dage – og der er dage…

Nogle dage skal jeg trække mig selv op for at komme i gang – andre dage er der kul og energi på fra morgenstunden!

Sådan en dag har det været i dag!

4 “UFO’er” (syet af andre) er gjort klar i dag. De 2 med de små firkanter er quiltet af Laila, og i dag har jeg klippet dem til og lavet lukkekanter i passende farver, så de er lige til at sy på nu.

Det orange og det pink er toppe, vi har modtaget, men som manglede kanter, både for helhedens skyld og for størrelsen, så jeg har fundet stoffer på “lageret” (det er et godt lager ;-)), der passer i farverne, har syet dem på og strøget dem begge, så nu kan de blive quiltet. Som det ses har jeg lavet lukkekanten klar til det pink, det kunne blive ud af stykket, jeg havde, og nogle gange synes jeg, at kant og lukkekant skal være samme stof. De mønstrede stjerner ville blive “forstyrret”, hvis lukkekanten skulle være et helt andet mønstret stof.

I min frokostpause slog jeg græsplænen – den trængte stærkt efter al den regn.

Jeg er godt tilfreds med mig s elv!

2 helt forskellige tæpper færdige samtidig i Tekstilværkstedet.

Helle og jeg tog de allersidste sting på hver sin lukkekant samtidig i dag på Deptgården og kunne lige nå at fotografere, inden vi ville hjem.

Helles tæppe, som hun har syet til sin datter, er utroligt flot med stjerner af batikstoffer i mange farver, syet med “stamps”-teknik eller paper-piecing, som hun har øvet sig på med nogle dækkeservietter først. Helle har ellers altid syet i hånden “på amerikansk”, og altid i batik. For ½ år siden ville hun prøve noget nyt og kastede sig ud i paper-piecing med Laila som dygtig underviser. Det er blevet meget, meget flot!

Mit tæppe er – igen-igen – et puttetæppe og slet ikke “mit”, men et samarbejdstæppe! Anette i Støvring har syet toppen, som én af 9, Laila har quiltet, og jeg har syet kanter på.

Nu er det spændende!

Jeg tror, det er lykkedes! I hvert fald er “Bolette” nu i den længde, jeg ønsker – det spændende venter jeg på, mens “Bolette” skvulper i vaskemaskinen på “håndvask” programmet.

Holder størrelsen?

Men det var da et tålmodighedsarbejde at sy den sammen med maskesting hele vejen rundt. Jeg tror nok, man helst skal blive ved sådan et arbejde, for at holde rytmen – på den anden side, var det enormt hyggeligt, at Christian kom forbi for at skille min parasol ad og sætte den i Fælleshusets kælder. Så får vi altid en dejlig snak, jeg skal jo også høre, hvordan det går, nu hvor han bor i Viborg på skolehjem og læser skiftevis med forskellige praktikker. Han skal nu til at søge praktikplads for uddannelsen, og det er han usikker på, hvordan han skal gribe det an. Men så er det godt (håber jeg), at den gamle Farmor har en idé til, hvem der kan råde ham. Jeg krydser fingre!

Lang vej rundt med maskesting

Det skal nok blive godt – og sådan en regnsvejrsdag er perfekt til “nusse-arbejde”.

Jeg besluttede for nogle dage siden at trække en tråd og strikke min “Bolette” længere.

Det har jeg gjort – og nu skal den sys sammen igen-

– med maskesting. Det går stille og roligt, og jeg tror ikke, det bliver synligt.

Til gengæld tror jeg, det bliver rigtig godt med de ekstra cm. (Farveforskellen skyldes kameraet, det kan godt drille, det er øverste billede, der kommer nærmest virkeligheden.)

Jeg har overgivet mig!

Jeg VIL ikke fryse! Og det gjorde jeg både i går eftermiddags og i formiddags. Så jeg har trukket i lange bukser, en trøje og uldne sokker!

Det er da mærkeligt, så hurtigt, det blev koldt! Det er regnen! Jeg tænker på, at det kun er godt 14 dage siden, jeg sad og quiltede ud på terrassen i dejligt solskin, da Maja kaldte på mig, fordi hun var faldet. Samme aften døde hun (viste ligsynet), men vi fandt hende først næste formiddag – hun har ikke mærket noget, det er en trøst.

Og i lørdag sejlede vi på Arresø til fødselsdagfest i skønt solskinsvejr! Det ku’ godt ha’ varet lidt længere! – men det var super heldigt.

Jeg ville lige tage et par billeder til trøst, for blomsterne står så flot i haven – og så fandt jeg ud af, at nu er det faktisk dejlig mild luft, og regnen er stoppet. Det varer nok lidt, før det lune mærkes herinde! Og jeg tænder ikke for varmen endnu!

Se hvor smukke mine blomster er:

– og vindruerne (på den ene stok, den anden har slet ingen ?)

Det er godt, jeg ved, hvad jeg kan beskæftige mig med indendørs, jeg er ved at sy lukkekant på flere puttetæpper 😉

 

Barselgaver

Da jeg besøgte Café Christians i går, fik jeg også lov at møde Xenia, hvis Mor Esther leder Café Christians. Jeg har strikket et “Marysvøb” for Esther, som skal være Mormor for første gang, når Xenia i løbet af få dage nedkommer med en lille dreng. Xenia var inviteret med denne dag, så hun kunne få svøbet, så det er klar til brug!

“Marysvøbet” var et meget stort ønske hos Xenia, men Esther mente ikke, hun kunne strikke det. Da jeg bestilte garnet til det, var jeg så heldig, at det var på tilbud hos MARKNO, så jeg fik 10 nøgler for mindre end normalprisen på de 8 nøgler, jeg skulle bruge. Det kan vist godt ses, hvor glad både den vordende Mor og Mormor var!

De sidste 2 nøgler har jeg brugt til at strikke en lille “MINI”-trøje + en djævlehue, som jeg havde med.