Det passede flot med det gode vejr, at jeg kunne sidde ude på terrassen i eftermiddag og sømme en lukkekant på et meget flot puttetæppe.
Ingelise i Høng har syet toppen, og Laila har quiltet – igen et skønt samarbejde!
Spinning Star, hedder mønsteret, og jeg skal love for, at mange rester er kommet i omdrejning her!
Den forholdsvis milde vinter har vist endnu engang skånet min flotte Kamelia, som jeg ikke har mulighed for at få ind i en havestue eller anden beskyttelse. Så den har for 3. vinter i træk stået inde i krogen ved husmuren på bagsiden af huset, og nu ser det ud til, at jeg får smukke blomster igen.
Det glæder jeg mig så meget til!
I forhaven er der små violer i græsplænen, blå anemoner og mini-påskeliljer hist og pist…
..den flotte vår-lyng har allerede blomstret i flere uger..
..og de botaniske tulipaner står i fuld blomst nu.
Og hyacinther i flere farver byder velkommen. Det er så dejligt!
Dansk Patchwork Forenings medlemsblad Kludemagasinet udkom i går med nr. 2 i 2017. Og det var med særlig interesse, jeg bladrede det igennem, for jeg har skrevet om Projekt Puttetæppers 20 års jubilæum i år.
Jeg blev meget glad, for selv om jeg kender teksten og har leveret billederne, kunne jeg ikke vide, hvilken flot opsætning artiklen har fået – over 3 sider! Med billederne meget store – hold op hvor ser det godt ud.
Jeg har skrevet lidt om både PP’s historie, den nuværende status og om vores håb og ønsker for fremtiden. Jeg håber, det bliver læst med interesse, for projektet fortjener virkelig at få samme støtte og opbakning fremover som nu.
Vores jubilæumsudstilling af 21 nye puttetæpper, syet af tæppetanter med de 21 års-mønstre får også omtale – det kan ikke være bedre!
Der har igennem lang tid været holdt møder, indhentet ønsker osv. til, hvordan Depotgården skal ændre lokaliteter. Samme hus, men anderledes fordeling af lokalerne.
Og det har vi brugere selvfølgelig fulgt tæt med i – mens rygterne løb!
Nu har vi fået at vide, hvilke planer, man i bestyrelsen er blevet enige om, og det ser heldigvis ud til, at Tekstilværkstedet får opfyldt vore ønsker. Vi er jo mange, og der er mange alle 4 dage om ugen, så det kniber af og til med at være der med den nuværende indretning.
Nu bliver tilstødende lokaler også “vores”, quiltemaskinen bliver flyttet, så pladsen der, hvor den står og fylder en del, kan bruges bedre – men maskinen får en god placering, hvor der er ro og plads. Jeg tror, det bliver godt!
Den havde travlt i dag – quiltemaskinen – hvor både Lis og Laila quiltede.
Laila quiltede i går et flot puttetæppe,
..og i dag endnu 1!
Og Lis quiltede sit eget tæppe, som har ventet et stykke tid, fordi hun har haft travlt med at flytte i nyt hus. Motivationen og roen skal være der!
I dag var forøvrigt flest, der strikkede (også jeg, der strikker “Mary-svøb”), Grethe blev færdig med en af sine spændende trøjer:
Og Rita er også lige blevet færdig med 2 utroligt søde sæt, bestående af trøje og hue til sine kommende oldebørn, fætter og kusine, der forventes at komme til verden samtidig!
Det er da ikke til at stå for! Pigen skal have hvide strømpebukser til – bukserne er helt uimodståelige!
Min svigerdatter og Victor har lige haft en speciel oplevelse, da de var på apoteket i Brøndby. En fuldstændig fremmed dame sagde “Hej!” til Victor, idet hun sagde: “Det er da Victor – ikke?”
Øh jo, det var det jo, og hans mor forsøgte at komme i tanker om, hvor de kendte hinanden fra: børnhaven, dagplejen ….? Men damen sagde: “Jeg synes det nok – jeg kan kende ham fra hans Farmors blog!”
Og det var så rigtig nok! Og ganske rigtigt havde hun noget med patchwork at gøre.
Svigerdatteren ringede for at ønske Diki til lykke med fødselsdagen og sagde så, at jeg godt kunne holde op med at lægge billeder her på min blog af Victor! – Men det var heldigvis ikke alvorligt ment!
Så det gør jeg så lige – hvis nu nogen er i tvivl!
Jeg har selv oplevet et par gange, at fuldstændig fremmede har hilst meget venligt på mig, hvor det er gået op for mig, hvor de kender mig fra – men jeg ikke kender dem 😉
I dag har min lille skat 5 års fødselsdag! Det er næsten ikke til at forstå, at tiden går så hurtigt, men han har i alle 5 år (minus de første 8 uger) fyldt utroligt meget i mit liv, og jeg kunne ikke have truffet et bedre valg end denne race, og fået et bedre eksemplar end ham!
Jeg vil altid være min datter og hendes Bodil taknemmelig for inspiration til at vælge netop en Tibetansk Terrier, og Susan og Jesper for deres opdræt af ham og hans søskende.
Til lykke Diki!
..med de 20 år – så er du ikke teenager længere! Nåh, det har du vist ikke været et stykke tid, en rigtig voksen ung mand er du!
Tænk, at det er 20 år siden, jeg fik lov at være den første, der så det lille hoved komme frem! Det var en kæmpe oplevelse, som jeg aldrig glemmer.
Og nu er flaget hejst igen.
Vi ses senere i dag, jeg glæder mig.
Det lille tæppe i japansk foldeteknik er deltager i en konkurrence, hvor blokken med “Dresden Plate” er bunden opgave. Farverne valgfri.
Og her er bagsiden. Det er altid fascinerende med bagsiden i japansk foldetekni.
Det var også grunden til, at jeg var nødt til at vende en blok i går – der skal være fuld symmetri!
Mål: 90 x 120 cm.
Det var den midterste blok i næstøverste række, der vendte forkert – men jeg ved godt, at det er svært at se i den lidt indviklede “labyrint”, som mønsteret danner.
Tæppet er færdigt, og der kommer billeder af både for- og bagside lige om lidt.
Jeg slapper af med at sy Japansk Foldeteknik – et lille projekt til et bestemt formål.
Og nu er jeg kommet så langt, at alle baner er syet sammen i længden. Heldigvis opdagede jeg i sidste øjeblik en fejl = en blok, der vendte forkert. Og så prøvede jeg for en sikkerheds skyld at lægge alle 5 baner op som kontrol, før jeg begyndte at sy sammen på den lange led.
Der er en fejl mere – kan du se den? Det er svært at få øje på, men når jeg vender tæppet om, ses den tydeligere – vises ikke!