Genkendt!

Min svigerdatter og Victor har lige haft en speciel oplevelse, da de var på apoteket i Brøndby. En fuldstændig fremmed dame sagde “Hej!” til Victor, idet hun sagde: “Det er da Victor – ikke?”

Øh jo, det var det jo, og hans mor forsøgte at komme i tanker om, hvor de kendte hinanden fra: børnhaven, dagplejen ….? Men damen sagde: “Jeg synes det nok – jeg kan kende ham fra hans Farmors blog!”

Og det var så rigtig nok! Og ganske rigtigt havde hun noget med patchwork at gøre.

Svigerdatteren ringede for at ønske Diki til lykke med fødselsdagen og sagde så, at jeg godt kunne holde op med at lægge billeder her på min blog af Victor! – Men det var heldigvis ikke alvorligt ment!

Så det gør jeg så lige – hvis nu nogen er i tvivl!

Jeg har selv oplevet et par gange, at fuldstændig fremmede har hilst meget venligt på mig, hvor det er gået op for mig, hvor de kender mig fra – men jeg ikke kender dem 😉

I dag har Diki fødselsdag….HURRA!

I dag har min lille skat 5 års fødselsdag! Det er næsten ikke til at forstå, at tiden går så hurtigt, men han har i alle 5 år (minus de første 8 uger) fyldt utroligt meget i mit liv, og jeg kunne ikke have truffet et bedre valg end denne race, og fået et bedre eksemplar end ham!

Jeg vil altid være min datter og hendes Bodil taknemmelig for inspiration til at vælge netop en Tibetansk Terrier, og Susan og Jesper for deres opdræt af ham og hans søskende.

Til lykke Diki!

Til lykke Christian..

..med de 20 år – så er du ikke teenager længere! Nåh, det har du vist ikke været et stykke tid, en rigtig voksen ung mand er du!

Tænk, at det er 20 år siden, jeg fik lov at være den første, der så det lille hoved komme frem! Det var en kæmpe oplevelse, som jeg aldrig glemmer.

Og nu er flaget hejst igen.

Vi ses senere i dag, jeg glæder mig.

Lille konkurrence tæppe i rødt og hvidt

Det lille tæppe i japansk foldeteknik er deltager i en konkurrence, hvor blokken med “Dresden Plate” er bunden opgave. Farverne valgfri.

Og her er bagsiden. Det er altid fascinerende med bagsiden i japansk foldetekni.

Det var også grunden til, at jeg var nødt til at vende en blok i går – der skal være fuld symmetri!

Mål: 90 x 120 cm.

Fejlen rettet

Det var den midterste blok i næstøverste række, der vendte forkert – men jeg ved godt, at det er svært at se i den lidt indviklede “labyrint”, som mønsteret danner.

Tæppet er færdigt, og der kommer billeder af både for- og bagside lige om lidt.

Find fejlen

Jeg slapper af med at sy Japansk Foldeteknik – et lille projekt til et bestemt formål.

Og nu er jeg kommet så langt, at alle baner er syet sammen i længden. Heldigvis opdagede jeg i sidste øjeblik en fejl = en blok, der vendte forkert. Og så prøvede jeg for en sikkerheds skyld at lægge alle 5 baner op som kontrol, før jeg begyndte at sy sammen på den lange led.

Der er en fejl mere – kan du se den? Det er svært at få øje på, men når jeg vender tæppet om, ses den tydeligere – vises ikke!

Et helt eventyr at bringe tæpper til Fjordmark

Jeg var nærmest helt “død” i går efter en begivenhedsrig tur til Julemærkehjemmet Fjordmark onsdag – med en stak tæpper, der voksede til sidste minut!

Jeg havde aftalt med Birgith Lorenz, at hun kunne komme med. Jeg havde pakket bilen med 58 tæpper, efter at jeg fik den sidste lukkekant syet, + 7 tæpper, som Birgith havde med, og undervejs fik vi formiddagskaffe hos Lone Carlsen, Bramdrupdam, som havde 4 tæpper, som skulle med = 69 flotte tæpper ialt. Heraf var de 3 meget smukke sengetæpper til at udskifte nogle af de mest slidte på hjemmet. Billeder af dem senere.

Både børnene, forstander og pædagoger var begejstrede, nogle af børnene hjalp med udpakning, og alle tæpper blev bredt ud på gulvet i hallen, hvor man har et godt kig fra svalegangen. Men det er første gang, jeg har oplevet, at der var så mange tæpper, at man ikke kunne fotografere dem på én gang der oppe fra. Så billederne er taget á flere gange.

tæpper 1tæpper 2tæpper 5

tæpper 7 tæpper 6 tæpper 4 tæpper 3Bemærk drengen på tæppet, der er syet af stof med amerikansk fodbold, som sammen med Birgith beundrer tæpperne. Han var med til at pakke tæpperne ud og kom op i opholdsstuen for at spørge til tæpperne og fortalte, at det tæppe ønskede han sig meget!

Vibeke og nogle børn og pædagoger beundrede tæpperne ovenfra.

børn og tæpper 1Efter frokost, lektielæsning og frikvarter udendørs, fik de 2 hold, der har været på hjemmet længst, inviteret ind i hallen, hvor de uden sko måtte gå rundt på tæpperne og finde det tæppe, de syntes allerbedst om.

børn og tæpper 2 børn og tæpper 5Hvis flere satte sig på samme tæppe, blev der trukket lod..børn og tæpper 3..og det var netop tilfældet med “fodboldtæppet”, så det var spændende…

børn og tæpper 4..og hvem vandt!!! Nøj, hvor var han glad!

børn og tæpper 6Det var der andre, der var!

børn og tæpper 7Det var en dejlig dag, som man ikke glemmer!

Tæpperne blev pakket i poser med navn på, så får børnene dem med hjem i forbindelse med en hjemme-weekend.

Resten bliver lagt i “tæppeskabet”, og næste gang er det de 10 nye børns tur.

Det er nærmest kunst-patchwork!

Birgith har syet et af de smukkeste restetæpper, man kan forestille sig. Jeg har set det syet én gang før for mange år siden, og jeg har altid beundret det meget.

Mønsteret har været i et ugeblad, og man skal “knække koden” for at få det til blive rigtigt. Stofferne er mørk / mørk-mellem / mellem-lys / lys.

Metoden hedder “color-wash”, hvor farverne i stofferne ligger meget tæt op ad hinanden, og der kan bruges uendeligt mange forskellige små stykker stof. I det første tilfælde havde Alice, som havde syet det det, udelukkende forskellige stumper, som hun havde tigget sammen fra alle veninderne! Se Alice’s tæppe HER

Birgith har overtaget tæppet fra en veninde, der havde på begyndt, men var gået i stå.

Og nu er det færdigt, professionelt quiltet af Beo Beo i Maribo og klar til at blive solgt på auktion i forbindelse med en en velgørenhedsmiddag på Restaurant Bind i Kollund, som bliver holdt hvert år i juni og som indbringer mange penge til Julemærkehjemmet Fjordmark.

Hyggeligt samarbejde

Lise, som har været “tæppetante” i Projekt Puttetæpper i mange år, har nu lidt svært ved at håndtere større tæpper, men hun vil stadig gerne håndquilte. Så vi har nu i et par år haft den aftale, at jeg kører over til Strib, hvor hun bor – lige over Lillebæltbroen – med nogle af de “toppe”/UFO’er, vi modtager. Jeg “sandwicher” dem med bagside og mellemfor og limer dem med spraylim, ligesom jeg gør med dem, jeg selv quilter. Så er det nemt for hende. Når hun har quiltet dem, henter jeg dem og har nogle nye med. Og så syr jeg lukkekant på.

Denne gang har Lise selv syet en sød top med blomstrede hexagoner, det tog jeg med hjem til montering, og så fik hun det igen til quiltning! Nu har jeg syet lukkekant på, og så er det klar til at komme med til Fjordmark i Kollund på onsdag, hvor jeg kører ned med en meget stor portion tæpper.