Forsøgs blokke

Vi skal finde et nyt mønster til puttetæpper 2017 – jubilæumsåret!

Det er ikke så nemt, men vi har ellers flere gode forslag, som vi pusler med.

Nu arbejder jeg med 2 mulige mønstre – her er et par glimt:

Jeg afslører ikke noget, for det er ikke besluttet endnu, det er kun forslag. Men det er gode farver, ikk’ ?

Möebius

Igen i dag hjalp jeg én i gang med at strikke en Möebius på Depotgårdens tekstilværksted.

Det er blevet populært, og jeg synes jo også selv, at det er et flot og lækkert “Halsrør med et twist”!

Det specielle lige i dag var, at det er én af de allermest erfarne og produktive strikkere, som gerne vil være med og lære teknikken i dette specielle strikketøj! Trods hendes store erfaring og flid strikker hun på gammeldags grå metalpinde og havde ikke en rundpind, der er lang nok, men så har “Mor her” rigeligt og låner gerne ud.

Hun var selvfølgelig lynhurtig til at lære opslagsteknikken og var allerede flere omgange rundt, før jeg gik hjem – jeg skulle være hjemme inden kl. 16, så jeg kunne passe mit flag-nedtagnings job!

 

Flot anonym donation færdig

For et stykke tid siden modtog jeg anonymt en pakke med blokke + ekstra stof til “HANNESs månedstæppe 2015”.

1701-ufo-hanne-schroeder

Jeg har syet det, der manglede, og syet det sammen med stolper og hjørner, og syet brede kanter på. Laila har quiltet det, og nu blev jeg færdig med lukkekanten, jeg synes, det er lykkedes godt at finde stoffer, der passer til.

Det er en meget flot donation og heldigt for Projekt Puttetæpper, at giveren har sendt det til os, når hun ikke selv ville sy det færdigt.

Det er en “Sampler”, dvs en slags svendestykke, hvor man beviser, at man kan sy forskellige blokke. Der er ikke 2 blokke, der er ens.

Jeg kan rigtig godt lide det.

Juleferie strik

Det har jeg brugt min juleferie til:

060117-sokker-til-thomas

Det kan jo ikke nytte noget, at de unge mennesker fryser deres fødder og har slidt deres hjemmestrikkede sokker op!

060117-sokker-til-ebbe

Så nu er der sokker til svigersønnen og hans yngste søn.

Det hører ikke til mit yndlingsstrikketøj, men de skal nok få flere.

Stort arbejde for lille detalje

Sommetider griner jeg lidt af mig selv, f.eks. når jeg som nu endevender stoflageret for at finde den helt rigtige farve til den lille detalje, som en lukkekant på et tæppe er.

Men det betyder altså en hel del for helheden, at denne detalje er rigtig og klæder tæppet. Jeg havde fundet en rest i en perfekt farve med et lille mønster, oven i købet lange strimler, klippet af et andet tæppe, men der manglede ca 1 meter i strimlen, som skal være 6 meter lang. ØV!

lukkekant

Tæppets farver er lidt usædvanlige – og meget charmerede, kanten er også fra Projekt Puttetæppers lager, så selv om jeg prøvede med blå og røde, så var farvetonen svær at ramme. Men nu er den der – den bliver fin. Den er ikke lime som billedet, men varmere. Bare vent og se!

Gem

På Depotgården i dag

Jeg er tilbøjelig til at tro, at de flittige kvinder på Depotgårdens tekstilværksted har opsparet en masse energi i jule/nytårsferien! For hold da op, hvor bliver der produceret meget!

laila-ufo-quiltet

Laila har quiltet et puttetæppe, som jeg har lavet færdigt i juleferien. Det var en UFO, bestående af blokke, som vi har modtaget, og som jeg har syet sammen med stolper og hjørner. Mønsteret er en BOM, dvs et månedsprojekt fra 2015, syet af en anden. Nu skal jeg bare sy lukkekant på 😉

Og symaskinerne bliver også flittigt brugt, se engang hvad der blev syet i dag, i dejlige klare farver:

symaskiner-paa-depotgaarden

Godt man ved, hvor hjælp kan findes!

Da jeg ville køre hjem fra Depotgården i går efter en hyggelig eftermiddag (hvor vi overraskende nok var mange på Tekstilværkstedet), kunne jeg ikke starte bilen!

Nu er jeg jo ikke nogen ørn til teknik og slet ikke til biler, men jeg kunne høre, at det var en lyd, jeg aldrig havde hørt før, det lød ikke, som det gør, hvis man mangler strøm. Nærmest som er tør, kradsende lyd, når jeg drejede nøglen.

Og dobbelt uheldig var jeg, for jeg havde både glemt mobiltelefonen og mit kort til Autohjælp.

Men jeg kunne da låne en telefon hos én af de andre på Tekstilværkstedet – og selvfølgelig ringede jeg til ældstesønnen, som har en meget god ven, der har forstand på biler og før har hjulpet mig.

Og hvor heldigt! Han var netop inde i byen og kom i løbet af et øjeblik sammen med sin kone.

Og hvad sker der så? Han sætter nøglen i og starter bilen! Nøj, hvor føler man sig dum! Men da han hørte mig beskrive den kradsende lyd, som jeg – flere gange – havde oplevet, for jeg forsøgte jo ikke kun én gang at starte, så mente han, at det er starteren, og den kan godt være slidt på sådan en gammel bil, så den skal skiftes ud.

Sønnen forklarede bagefter, at når den er slidt, kan den have svært ved at få fat i tandhjulene, deraf den kradsende lyd. Og når vennen kunne starte, så kan der være den lille bevægelse ved, at han sætter sig ind i bilen, der får den til at flytte sig.

Så blev man så klog!

Men det er dejligt, at jeg kan få hjælp, selv om han ikke selv kan komme og hjælpe mig.

Nytårshilsen fra lillesøster (og strik)

Jeg fik en dejlig nytårshilsen fra min yngste søster og svoger. Den vil jeg gerne vise frem, for hun er iført noget af “mit strik” = en stor vest/trøje, som jeg strikkede til hende i sommer.

lottes-mariager-2016Det er Hanne Falkenbergs “Mariager”, og den klæder hende rigtig godt!

lottes-mariager-2016-og-erikDet gør hendes mand også! De har dannet par, siden de var 14 år og gik i skole sammen – det er meget godt klaret!

Godt Nytår til jer også!

Gem

Gem