Smukke, lækre Diki, nyklippet

Diki blev klippet i går af vores faste hundefrisør, Christina, som har Ruggaards hundesalon i Vejle.

diki-klip-1  diki-vask-2 Først vask:

Og så “vandsugning”!:

diki-vask

 

Han er ikke begejstret, men hun har et utroligt godt tag på ham (og andre hunde), så selv om han piver lidt indimellem, går det flot!

diki-klip-2

Så meget pels!smukke-diki-bamse

Men han bliver bare så lækker!!!

Tidligt oppe..

..så jeg kunne tage imod flere service-personer! Jeg var oppe allerede kl 6, fordi jeg helst vil ud med Diki, inden der sker andre ting.

Og i dag skulle der komme en montør kl 7, for at lave eftersyn af mit varmesystem, en aftale, der er lavet med Andelsboligforeningen. Han kunne konstatere, at der ikke er noget at sætte en finger på – dejligt!

Men i går kom en af mine naboer og fortalte, at nu havde hun set en rotte i haven bagved, og da det er mig, der før har haft kontakt med rottemanden, var hun glad, da jeg tilbød at anmelde det. Hun er ikke hjemme om dagen, så det er også mest praktisk, og han kan godt gå igennem hækken, når han skræver over Diki’s hegn. De er godt nok hurtige, for det var i går aftes, jeg anmeldte det over kommunens hjemmeside, og allerede kl. 8 ringede han og spurgte, om jeg var hjemme.

Så nu er der igen sat en kasse med gift i både næst-naboens have og i min, fordi der er tegn på, at den har en passage der.

De kan ikke gøre noget endeligt, for rotterne bor på banedæmningen bagved os, siger han, så de vil komme igen. Vi skal sørge for, at der ikke er noget spiseligt, og de vil selvfølgelig dø af giften, som skal være der et par måneder. Men vi kan jo ikke have døren til terrassen til at stå åben, det er lidt surt! Og så kommer de igen efter et stykke tid, så det er en mølle!

Nu er de ude af døren igen begge 2, så Diki smuttede lynhurtigt op på sofaen for at få sin formiddagslur!

Webstrik Strikkefestival 2016

Det trak lige lidt tænder ud (på en god måde) med en weekend i nogle fantastiske strikkeres hyggelige selskab på Ishøj Vandrerhjem (kan anbefales varmt!). Med en lang køretur frem og tilbage, fordi jeg havde en hel del bagage. Der var heldigvis nogle, der gerne ville køre med mig, så det blev også hyggeligt.

Men kors, hvor var jeg træt i går, så jeg har først fået lavet billeder i dag.

Her er nogle glimt fra weekenden, som bød på strik, strik, strik, salg af overskudsgarn indbyrdes, snak, snak, snak, virkelig lækker mad, kaffe, te, isvand og frugt hele dagen, og smilende, imødekommende personale.

Værelserne er små hytter, bygget som rækkehuse, med plads til 4 på hvert, og vi vælger så selv, hvor mange, vi vil bo sammen: 1, 2, 3 eller 4, prisen selvfølgelig derefter. Jeg havde meget hyggeligt og muntert selskab af Anette, og det passede efter min mening fint med 2. Eget badeværelse, hvad kan man forlange mere!

strik-6

Der blev strikket fra fredag eftermiddag til søndag eftermiddag, afbrudt af måltider og enkelte ture, samt et enkelt butiksbesøg:

strik-8 strik-9 strik-7 strik-3 strik-2

Garnsalget havde også succes:

strik-4-garn strik-10-garn

Og jeg havde lidt sten med, som gjorde lykke:

sten-6 sten-5 sten-4 sten-3 sten-2 sten-1

Der blev også strikket udendørs, f.eks. hele lørdag eftermiddag – det var helt fantastisk med det vejr, det fik vi da sol, så der blev røde nakker!

udestrik-2 strik-13-udestrik

Pia blev færdig med en skøn hæklet lama:

strik-11-pias-lama strik-12-pias-lama

Og lørdag aften havde vi pakkeleg – det er sjovt hver gang!

pakkeleg

Annette er knap færdig med et hundetæppe i dobbeltstrik – man kan lige akkurat se snuden på schæferhvalpen – det er fantastisk:

hund

strik-1

Tak for en fantastisk weekend med strik, hygge og sjov! Vi har allerede reserveret til 2019 samme sted!

Vinderbillede

Tibetanerklubben, som både min datter og jeg er medlemmer af, holder i øjeblikket nogle fotokonkurrencer på Facebook – én hver måned – med tema.

I september har temaet været “Venskab”.
Her er vinderbilledet – et dejligt billede af min datter med morgenhår sammen med sine 2 Tibetanske Terriere. Hun skriver selv historien bag billedet:

helle-og-hundene-vinderbillede-tibetanerklubben

 

“En sommermorgen forrige sommer, sad jeg med en kop kaffe på trappen ved syvtiden mens jeg nød den fine sprøde morgenluft og kiggede ud i haven. Jeg havde slet ikke lagt mærke til at mine to dejlige bedstevenner var listet ud og sad lige bag mig på trinnet ovenover. Men det havde min mand, der på samme vis listede ud og tog et billede af os tre… Listige venner er gode at have i ryggen.”

Et meget smukt sengetæppe til Kildemose

Endnu et smukt sengetæppe til de nye senge på Julemærkehjemmet Kildemose er færdigt.

Det giver sig selv, at de 24 sengetæpper bliver meget forskellige, da det er forskellige “tæppetanter”, der syr dem – faktisk bliver det til 38, da der var så mange, der gerne ville bidrage! Men så har de nogle at skifte med, når de skal vaskes.

sengetaeppe-10-hanne-hansen-og-laila-broegger

Dette sengetæppe er et samarbejdsprojekt! Hanne Hansen i Nyøbing F. har syet toppen, Laila har quiltet tæppet på long-arm-maskinen på Depotgården, jeg har syet de 7½ meter lukkekant. Patchworkkælderen i Kolding har doneret bagsidestof, og Anne-Lise Hosbond og Hans Jørgen Nielsen, Hillerød, har sponseret det lækre bomulds mellemfor.

sengetaeppe-10-hanne-hansen-og-laila-broegger-detail

Her lidt tættere på.

I morgen bringer jeg dette og 6 sengetæpper mere, som jeg har modtaget, over til Rita i Nyborg, og i næste uge kører hun dem Kildemose i forbindelse med en udflugt forskellige steder på Sjælland, så sparer vi endnu engang den dumme, dyre porto! Så tror jeg, at de kan få tæpper på næsten alle sengene! Det er meget godt klaret, når vi fik ønsket den 23. juni!

Dygtige Diki!

Jeg lagde mærke til forleden dag, at jeg kunne høre Dikis kløer på trægulvet – øv ja, de var blevet alt for lange, uden at jeg havde lagt mærke til det. Det måtte der gøres noget ved, og det er så heldigt, at hos mine dyrlæger er det gratis at få klippet kløer, når hunden er forsikret! Jeg har ingen anelse om, hvordan det hænger sammen, men det benytter jeg mig selvfølgelig af.

Så selv om Diki snart skal have klippet sin pelspragt, og samtidig får klippet kløer, så syntes jeg, at jeg svigtede ham lidt ved ikke at have lagt mærke til kløernes længde, man ser dem ikke pga af den kraftige pels, han har.

Så vi havde aftalt tid i dag, og det gik bare så fint! Han er ikke begejstret, men med mine arme omkring sig, finder han sig i det (han ville hoppe ned af briksen, hvis jeg ikke holdt om ham). Kløerne var godt nok lange, og veterinærsygeplejersken syntes, at vi skulle komme igen om en måned, så kunne hun klippe lidt mere.

Han er bare en lille skat, og nu har min samvittighed det bedre! Forresten benyttede jeg lige lejligheden til at få ham op vægten hos dyrlægen, og han vejer det samme, selv om jeg synes, han fylder lidt mere, men det er nok pelsen. Han er lidt for tyk – det ved jeg godt – men 10.4 kg er kun lidt for meget for hans art.

Nedtælling…

…til weekendens Strikkefestival i Webstrikkerne. Jeg er nødt til at skrive ned, for der er efterhånden mange tråde at samle, og mange ting, jeg skal huske!

Jeg har involveret mig (ligesom for 4 år siden), fordi de, der havde meldt sig som arrangører, har meldt fra. Der var kun én tilbage – heldigvis den økonomi-ansvarlige – så det kneb med forslag til aktiviteter, et skriftligt program at holde sig til mm.

Men det er på plads nu, og det ser ud til, at der er opbakning til forslagene, fra mig og andre, så jeg tror på, at det bliver lige så hyggeligt, som det plejer at være.

Min værelseskammerat har været så fornuftig at kontakte vandrerhjemmet for en aftale om et værelse med senge på gulvet, så ingen af os skal kravle op i en køje! Det er jeg i hvert fald blevet for gammel til!

Jeg har aldrig været på den store strikkefestival på Fanø, som fandt sted sidste weekend. Jeg tror, det er vældig flot og inspirerende, men alt for stort for min smag. Jeg kan godt lide, at vi er en flok – typisk mellem 40 og 70 – strikkere, der hygger sig sammen, snakker, strikker – strikker – strikker – spiser god mad og strikker igen. En hel weekend, og så med små sjove aktiviteter indlagt, samt et butiksbesøg, hvis nogen har lyst.

Jeg har valgt at køre derover, fordi jeg synes, det er uoverskueligt at tage med toget med den blandede bagage, jeg skal have med. Og der er da også et par stykker, der gerne vil køre med mig.

Og Diki? Nej han skal selvfølgelig ikke med. Han har sin velkendte reservefamilie, og der trives han fint!

Endnu et quiltet tæppe fra Laila

Laila har vist noget, hun skal indhente! Hun har undværet den quiltemaskine i sommer, så nu kan jeg næsten ikke følge med!

ingas-sengetaeppe-quiltet

Igen i går gik hun i gang med at quilte et sengetæppe til et julemærkehjem, selv om det var min mening, at det kunne være i næste uge? Hun var så hurtig, at jeg først fik kameraet frem, da hun var ved at pille det af maskinen igen.

ingas-sengetaeppe

Og hun blev helt færdig! Så der nu er endnu en lukkekant for mig at sy, før det er færdigt!

Smuk udsmykning til andagt

ikon-altertavle

I forbindelse med, at Sussan donerede 78 små patchworktæpper til ophæng eller salg på julemærkehjemmene, forærede hun også et meget smukt ikon-lignende vægtæppe til Helsingegården, et plejecenter i Helsinge, hvor min veninde Jette hjælper til, når de holder andagt for beboerne.

sussan-skov-petersen-alterbillede-paa-helsingegaarden

Nu er tæppet blevet hængt op, og sammen med et par lysestager og en Kristus figur bliver det meget smukt og højtideligt, til stor begejstring og glæde for beboerne og de ansatte, samt præsten.

Det er lige præcis så smukt, som Jette forestillede sig det, da hun hjalp Sussan og mig med at fotografere alle de kønne tæpper, der nu på forskellig vis bruges som velgørenhed!

Sikke en skøn gave!