Helt utrolig flot donation

Jeg har i dag sammen med min veninde Jette modtaget 78 meget smukke patchworktæpper til Julemærkehjemmene!

sussan skov-petersen

De ar alle syet af Sussan i Asserbo, som er tæppetante og syr puttetæpper til børn på julemærkehjemmene, men disse tæpper, mente hun, var for små til at give børnene. De var syet som vægtæpper i forskellige størrelser, nogle ganske små, men en del af dem er ikke så små, at de ikke kan bruges at mindre børn.

sussan skov-petersen 4

For alle tæpperne gælder det, at de er helt utroligt smukke og perfekte i udførelsen.

sussan skov-petersen 2

Sussan håber at kunne flytte i et mindre hus inden for længe, så hun har ryddet op og samlet de mange tæpper sammen, hvilket helt klart har været svært!

sussan skov-petersen 3

Jette og jeg var ved at tabe underkæben, da vi sammen med Sussan fotograferede tæpperne. Vi måtte tage os i at gentage de store, begejstrede ord, der faldt os på læben!

sussan skov-petersen 8

Vi har lavet en aftale med Julemærkefonden, som er accepteret af Sussan: Tæpperne må bruges som puttetæpper = gaver til børn på de 4 julemærkehjem, eller som udsmykning på hjemmene, hvilket de mindre tæpper vil være meget smukke til. Der er også tænkt over, at nogle af tæpperne vil være fine at udsmykke med på det nye 5. julemærkehjem Liljeborg, som åbner i Roskilde om et år.

Endelig er det også muligt, at nogle af de mange tæpper vil blive solgt på auktion ved  velgørenheds arrangementer på hjemmene for at skaffe penge til drift af hjemmene.

ikon altertavle

Under gennemgangen og fotograferingen var der et meget specielt tæppe, som vi var enige om ville være velegnet i kirkelig sammenhæng, idet det næsten er ikon- eller altertavle lignende. Det fik Jette lov til at donere til anvendelse ved andagter på plejehjemmet Helsingegården i Helsinge, hvor de mangler noget smukt at højtideliggøre andagterne med.

Det vil blive fantastisk, og Sussan vil blive inviteret til indvielse af tæppet, det glæder hun sig meget til!

kildemose

Efter fotografering blev tæpperne pakket i bilen og kørt få kilometer til Ølsted, hvor vi var ventet med spænding af pædagoger på Julemærkehjemmet Kildemose.

drager

De har i forvejen mange søde tæpper på væggene, f.eks. dette med drager.

tæpper

Begejstringen var lige så stor her, og jeg er ret sikker på, at det bliver svært at finde ud af at dele med de andre hjem !

Se f.eks. et skønt vendbart tæppe:

sussan skov-petersen 5 vendetæppe a sussan skov-petersen 5 vendetæppe b

…eller denne Convergense Quilt:

sussan skov-petersen 7Der kommer billeder af alle tæpperne, men de skal redigeres først – og jeg er stadig på ferie! Men se til slut et meget smukt “maleri” i stof:

sussan skov-petersen 1 landskab

Spændende udflugt

Jeg er meget spændt på, hvad vi skal hente i dag, min veninde og jeg. Diki og jeg er på ferie i Ramløse, og vi har en aftale om at hente en masse små patchworktæpper i Asserbo, vist nok for små til puttetæpper, men evt. til salg til fordel for julemærkehjemmene.

Bagefter skal vi besøge Kildemose i Ølsted med 15 puttetæpper og 5 sengetæpper – jeg er spændt på, om bilen er stor nok, eller om vi skal køre flere gange? 😉

 

Gode oplevelser

Jeg har været til øjenlæge i dag – jeg bliver kontrolleret hvert ½ år, den ene af gangene hos øjenlægen selv, og det var så i dag. Det handler om forebyggelse af grøn stær, som jeg har arvet efter min Mor. Han roste mig! Det sagde han faktisk – alt var i orden, fordi jeg drypper hver eneste dag. Synsnerven har ikke taget skade, viser de billeder, de tager af det indre øje, og synsfelt-prøven, som blev lavet sidste gang, var helt fin.

Jamen det er da dejligt at få at vide!

Jeg var lige en lille tur i Føtex bagefter – det er samme bygning – og der så jeg noget meget sjældent: en tredobbelt klapvogn med 3 søde små piger – temmelig små viste det sig. For jeg kunne ikke dy mig for at stå og kigge lidt på dem, og det kommenterede moderen, da hun kom til. Hun ville gerne fortælle om dem. De er, som noget ekstremt sjældent, 1-æggede trillinger! De var ikke ret store, som de sad der og gumlede på hver sin bolle, men faktisk var de 16 måneder gamle og først lige ved at begynde at rejse sig op. Moderen fortalte, at de gør alting sammen, kravler bagefter hinanden f.eks. – så der bliver et tidspunkt, hvor der er noget at holde styr på!

Jeg spurgte, om hun havde flere børn – og så grinede hun: jo, det skulle bare være en lille efternøler til de 2 store drenge, de har! – og som iøvrigt er helt vilde med de små! Jeg var ikke den eneste, der vendte sig om efter ekvipagen!

Ny Mariager

Enderne er hæftet – de korte sammensyninger under armene er syet – men den er ikke vasket – min nye “Mariager” af Hanne Falkenberg.

Den tredie, jeg har strikket i det sidste ½ år! Den første var alt for stor, den anden havde min søster ønsket sig – og endelig! nu er der én til mig selv – og den passer!

mariager i pink og lilla ikke vasket

Jeg har kun én gang før taget en “selfie”, men jeg kunne ikke lade være, og heldigvis var 1 af 10 forsøg brugbart! Foran entré spejlet, med en helt tilfældig skjorte under og ikke friseret! – efter at jeg lige har børstet og vasket Diki. Men jeg er meget tilfreds, og er sikker på, at når den er blevet vasket og tørret, bredt ud på håndklæder, så bliver det en yndling!

En meget lang og meget hyggelig frokost – og et flot tæppe!

For ca. ½ år siden formidlede jeg kontakt mellem Flemming, som gerne ville have syet sin kones sidste tæppe færdigt, og Birgith, som jeg vidste kunne sy det flotte mønster, som var påbegyndt af stoffer, købt under en ferie i New Zealand, men som Merethe ikke blev færdig med, før hun døde. Det betød meget for Flemming at få det syet færdigt.

Det var egentlig planlagt som et sengetæppe, men Birgith og Flemming blev enige om, at han ville få mere glæde af det, hvis det blev et sofatæppe.

Det er nu færdigt og quiltet af BeoBeo i Maribo, og som tak blev Birgith og jeg inviteret på en dejlig frokost på Kryb-i-ly Kro i dag.

Det blev en meget hyggelig og lang frokost! Mon personalet troede, at vi aldrig gik igen? Vi snakkede rigtig godt.

flemmings tæppe

Men tæppet, som Birgith ikke havde set, efter at det blev quiltet, er simpelthen også blevet så flot!! Det er virkelig en glæde for os alle 3, at det smukke tæppe nu ses i stuen af Flemming mange gange om dagen!
Min rolle er beskeden, men jeg er glad for, at jeg kunne anbefale Birgith til at sy det. Den flotte kant er Birgiths idé, den er syet af de rester, der blev, da tæppet blev mindre end mønsteret oprindeligt.

flemmings tæppe bag

Flemming havde aftalt med Bodil fra BeoBeo, at hun valgte et stof, der passede til bagside, og det er lykkedes, ligesom hendes diskrete quiltning er flot.

Når hundene sover..

..kan jeg godt lave noget kreativt – de er så nemme alle 3! Og når vi har gået tur på Volden, slapper de helt af.

Så jeg arbejder videre på mine æsker.

æsker 7

Nu er låget til den sekskantede æske færdigt..

æsker 6

..og æskens bund har fået yderside og inderside, de mangler bare at blive syet sammen i øverste kant.

Så nu skal jeg have indsatserne til 2 lag lavet, men det bliver først, når jeg er hjemme igen.

Vi er “hunde-sittere”

Diki og jeg “sitter” for Bodil og BeBe – og vi hygger!!!

3 tibber i sofa

Det er næsten ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det – men her er 3 “Tibber” (Tibetanske terrier) i sofaen – og jeg er der faktisk også 😉

2 tibber i sofa

BeBe har gravet sig ned mellem 2 puder..

1 tibbe i sækkepude

..og det endte med, at Diki fortrak til den dobbelte sækkepude! Så fik han den for sig selv 😉

Mit sengetæppe til Kildemose

I Projekt Puttetæpper syr vi for tiden på sengetæpper til julemærkehjemmet Kildemose. De har ønsket sig sengetæpper til deres 24 nye Tempur boxmadrasser, og der bliver syet så mange, at de også har nogle at skifte med, når de skal vaskes – det er så flot af “tæppetanterne”.

Her er mit personlige bidrag. Syet af ældre stoffer – måske ikke “retro”, men næsten – som jeg havde tænkt skulle bruges til et puttetæppe, men der var rigeligt til et sengetæppe.

090816 sengetæppe til kildemose

Syet på maskine og quiltet af Lis på long-arm-maskinen på Depotgården.

Æsker på Depotgården

Der var nogle, der gerne ville lære at lave æsker i Tekstilværkstedet i dag.

æsker 1

Så jeg havde forberedt mig hjemmefra med udskårne skabeloner og stof. Jeg havde et par sæt liggende, og jeg brugte som sædvanligt megen tid på at finde de stoffer, jeg helst ville “lege” med.

æsker 3Da det kom til stykket, var der kun 3-4, der lavede æsker, men mange, der fulgte med og kommenterede!

æsker 2

Annie havde også lavet forberedelser hjemmefra til denne store, flotte æske med spændende stof til låget, og hun fik nogle rigtig smarte tips til at få det til at sidde perfekt.

æsker 4

Jeg fik denne lille æske med ét rum næsten færdig, der mangler kun sammensyning rundt i kanterne, men det var med vilje, for at man kunne se, hvordan den var lavet.

æsker 5

Og så blev jeg helt færdig med låget – indvendigt og udvendigt – til en sekskantet æske med 2 lag ruminddelinger.