Nej, Diki er den samme, omend i fornyet og lettere udgave!

Det er næsten et år siden, Diki blev klippet sidst, og det var ikke pænt! Ny frisør, som ikke var så god til det som Christina, der har klippet ham hver 3. måned i 8-9 år! Og jeg fandt ikke nogen anden før nu, hvor det viser sig, at vores dyrlæge faktisk har en aftale med en hundefrisør, der kommer hveranden uge!

Jeg har været meget flittig med forskellige børster hele vinteren, og alligevel viste det sig, at den tykke underuld var filtet – jeg er meget flov! men jeg troede faktisk, at jeg kom igennem.

Det blev en hård omgang, men jeg var ved ham hele tiden, og hun var rigtig sød og effektiv! På benene var det ekstra hårdt – det var næsten som en frakke, der kunne krænges af, da der blev klippet op. Det betyder så også, at benene er klippet kortere, end det var meningen, og de er lige pludselig meget lange og utroligt tynde:

Han har 4 kurve at skifte imellem, og han er glad for dem alle. Den ene, syet af bævernylon med løs hynde, er seng og står i sovekammeret, den vaskede jeg i går, fordi jeg syntes, den lugtede. Og hold da op, hvor blev han glad, da den var tør i går aftes, og han fik den i brug, det var virkelig sjovt!

Han hoster stadig, får sin medicin + lidt ekstra, og jeg ved godt, at han ikke bliver rask – men hvor er jeg glad for, at han helt tydeligt har fået det bedre! Jeg vejede ham på dyrlægens vægt før og efter klipning, og der var forsvundet 400 gram – det er meget, når man vejede 10.7 kg !

Jeg bliver altid glad, når jeg ser, at der kommer resultater ud af de “SWAPs”, som jeg arrangerer = bytteleg mellem patchworkere.

Her er det Rie, der har vist billede på Facebook-gruppen af det tæppe, hun har syet af blokke, vi swap’ede 2020/21.

Blokkene er syet af deltagerne i SWAP’en incl. Rie selv, og jeg er sikker på, at der er et barn på et julemærkehjem, som bliver meget glad for det, som Rie har doneret det til.

Godt nok ikke meget, når man husker den vejrudsigt, vi havde fået for fredag, nemlig kraftige torden byger over hele landet! De udeblev i hvert fald her, der kom kun lidt drypperi. Men der er kommet en lille smule de sidste dage, og i nat har det regnet, kunne jeg se, da vi gik morgentur. Der er også mørke skyer, så måske?

Men det har da hjulpet, at der er kommet lidt vand + det, jeg selv har forsynet de nye planter og rhododendroner med. Det er så flot, når de springer ud – se bare:

Og foran står i midten min fødselsdagsgave fra yngstesønnen, som er en ny og spændende Hortensia, sammen med de 2 Dipladenia, som jeg har hentet hos Jens i Sommerblomster på Assensvej i Middelfart – det gør jeg hvert år, og de bliver så utroligt smukke og blomstrer til hen i november.

Der er efterhånden godt med bunddække, som jeg har sat – lidt hvert år i den tid, jeg har boet her, stort og små: Hosta, Vindergrønt, Porcelænsblomster, Guldjordbær, Immerbær (også fra Brædstrup) med små skovjordbær, og Aurikler.

Og bagved blomstrer “blomsterengen” med vilde blomster på baneskråningen, sået af andelsforeningens gartner.

Da datteren og jeg var hos “Sommerblomster” fik jeg en gedigen overraskelse! Jens, som har 3-måneders-butikken i de store forladte drivhuse, er søn af min kusine Anne, som jeg pga sygdom ikke har set i 13 år! Men hvem var på besøg i drivhuset? Det var hendes mand, Gunnar, som helt uventet sad lige foran mig på sin lille el-scooter, på besøg hos sønnen, 92 år gammel, frisk bortset fra førligheden, der gør hjælpemidler nødvendige, ligeså glad og livlig, som jeg har kendt ham i 58 år – en ubeskrivelig glæde! Et stort kram og en masse snak! Vi kunne næsten ikke stoppe igen!

Men vi fik da udvekslet vores nye adresser, tlf. nr. og mail adr., så vi kan aftale at ses igen – han skal i hvert fald se ældstesønnens “Genny” (handicap-segway), selv om han selv er godt tilfreds med sin kabine-scooter og den lille scooter, som gør ham i stand til at komme omkring.

Typisk for ham forærede han mig 3 fine særligt hårdføre og meget smukke Begonier, og så glædede han sig til at komme hjem til Anne på hendes plejehjem og fortælle om vores møde!

…og møgbeskidt og fuldstændig udmattet!

..efter at have løvsuget visne bøgeblade og skidt på min terrasse – puh ha, det var en tør omgang! Men nu blev der ryddet op og flyttet lidt rundt på de krukker, som blev plantet til forleden ved datterens hjælp, og dem, der har overvintret. Så skal der lige gå et par dage, før jeg rykker rundt, til jeg synes, de står rigtigt!
Jeg fik også klippet vindruestokkene lidt til = klippet de grene væk, der ikke skyder.

I går vandede jeg de nyplantede sommerblomster og krukkerne, og i går aftes fik rhododendronerne en god slat vand, knopperne stod på spring – og jeg skal love for, at det vand og det lune vejr satte fart på, så nu kommer blomsterne! Jeg elsker mine rhododendron!

Samtidig har jeg haft en skrive opgave, som ikke var helt nem, så jeg har gået til og fra, og nu er jeg “færdig” som i helt udmattet! Men dejligt at have det fra hånden.

Det var “pligt opgaver”, som godt kan kværne i hovedet, indtil de er løst – og så kan jeg lave lige, hvad jeg vil!
F.eks. sy flere små tæpper til Ukraine-børn, eller “kærestetæpper” til datter og svigersøn, til afløsning for dem, de næsten har slidt op, eller den “hemmelige opgave”, eller det nyeste: et sengetæppe til Christian, som han har ønsket sig, og som vi har fundet det helt rigtige stof til på det interne lager!

Nu vil Diki og jeg gå vores lille aften tur!

Christina og Tor blev 2. marts forældre til deres datter nr 2, og som det er min tradition i familien har jeg syet et “kravletæppe” til hende, som hun har fået i dag:

Tak til mine 3 børn:

En dejlig “vild” buket fra datteren, bragt med blomsterbud

En flot Hortensia fra yngste søn i Brøndby, bragt med kurer.

Er jeg ikke heldig?

Jeg var lige heldig og så de nu 3 små storkeunger i reden i Smedager blive fodret!

De tager godt fra – er også næsten lige store, så ingen bliver skubbet væk! Og der kan nå at klække 2 æg mere. Det er så hyggeligt.

Jeg håber, at de trives, og at det går dem bedre end de 2 sidste år, der desværre druknede i en gylletank, mens de øvede sig i at flyve! Det var trist, ikke mindst, når man har fulgt dem.

…for at sy flere søde “krammetæpper”, når jeg får sådan et dejligt billede af en 5-årig ukrainsk dreng, der har tegnet en TAK for de 2 krammetæpper, som han og hans lillebror har fået fra vores lille gruppe på Depotgårdens Tekstilværksted!

Ingen tvivl om begejstringen! Og det er også fortællingen fra den kontaktperson, vi omsider har fået i støttegruppen – vi var enige om, at det var dejligt at have fået en fast person i stedet for usikkerheden, som vi har mødt i kommunens regi! Nu ved vi, hvem der tager sig af at fordele tæpperne og sørge for, at det er børn, der modtager dem! Og hun fortæller levende om glæden hos både børn og mødre! De synes, det er fantastisk med de fine tæpper som en uventet gave!

Ingen tvivl om, at vi fortsætter og syr flere! Og vi modtager også både halvfærdige tæpper (toppe til montering og quiltning) og stof fra andre. Så vi har masser at arbejde med, og vi har det sjovt!

Det er meget hyggeligt at være fælles om, selv om det naturligvis slet ikke er alle på Tekstilværkstedet, der er med, men f.eks. er der nogen, der ikke har syet patchwork i nogle år, men som nyder at genopfriske hobbyen og kaster sig ud i bunken med stofrester og beder om hjælp til modeller!

Her er de 2 tæpper i fuld str.:

Hvor er jeg glad for, at jeg har nogle dejlige, hjælpsomme voksne børnebørn!

I går overså jeg, at min mobil manglede strøm, så den var slukket, og selv om jeg ladede den op, kunne jeg ikke starte den igen! Jeg kunne ikke få login til at virke – måske huskede jeg forkert?

Men i dag lykkedes det Christian ved fjernstyring og YouSee’s hjemmeside at hjælpe mig til at lukke op og komme i gang igen! Tusind tak!

Jeg følte mig så handicappet – jeg kunne ikke engang ringe til ham, fordi jeg aldrig bruger hans tlf.nr., det er jo kodet ind i telefonen! Jeg fik svar sent i går aftes på en messenger-besked, men da var han “i byen” og ikke ædru, så vi ventede til i dag, og så gik det super nemt.

De første 20 “Krammetæpper” til ukrainske flygtningebørn, syet på Depotgården i Fredericia er afleveret i Præstegården i Herslev udenfor Fredericia, hvor præsten har 11 flygtninge boende midlertidigt. De er nu på vej videre til individuelle boliger, så det var et godt tidspunkt.

De mødre + en teenage pige, der var hjemme, blev tydeligvis meget rørte og overvældede over de søde tæpper! Pigen kunne engelsk, så vi kunne forklare, hvad meningen var, og de kender andre flygtninge her, spredt på andre adresser, så de kan lade tæpperne finde ejermænd/piger.

Det var dejligt at opleve glæden – og vi syr videre! Vi har stadigvæk masser donerede stoffer og halvfærdige små tæpper!