Det er så dejligt med samarbejde om puttetæpperne, det har jeg sagt tit – og nu igen! Her har Jette i Vordingborg syet en meget flot top (overside) til et puttetæppe med 2014-mønsteret “Syskrin” og en kreativ og anderledes måde at sy stolper imellem blokkene. Laila har quiltet et sødt blomstermotiv på long-arm-maskine, og jeg har syet kanter på. Det er blevet et flot tæppe, som når at komme med de 2 store stakke, jeg har samlet til at køre til Fjordmark med i næste uge.
Så er den UFO af bordet!
Selv om jeg faktisk sov længe i morges – 1 hel time længere, end jeg plejer – har det været en produktiv dag i dag. Måske var det massagen i går, der både gav en bedre søvn og mere energi? I hvert fald har jeg fået lavet en hel masse produktivt i dag.
Jeg fik pakket sokker og taget billeder, og talt op og lavet adresseliste over alle de tæpper, jeg kører til Fjordmark med i næste uge – 28 puttetæpper foreløbig + måske et par stykker mere. For jeg fik også maskinsyet lukkekanten på en UFO, som jeg vil sømme i løbet af weekenden.
Og så fik jeg taget en meget gammel UFO frem, som jeg har haft liggende længe til håndquiltning. Jeg har endda brugt den et par gange til demonstration!
Men nu skal den sørme være færdig. Så quiltestativet er sat frem, og jeg er i gang. Det er længe siden, jeg har håndquiltet et tæppe, men det ligger i fingrene, og det går strygende med stativets hjælp. Jeg har begge hænder fri, når tæppet er spændt ud på quilterammen, der kan vendes og drejes på stativet.
Det er ikke mig, der har syet tæppet, det var kun quiltningen, der manglede, og det fik altså lov til at ligge!
Jeg har en anden gammel UFO, som er syet af en anden og monteret med quilt-as-you-go, men ikke gjort færdig, den bliver det næste.
Og så er jeg jo selv i gang med at montere 35 blokke, som en anden har syet, som jeg monterer med quilt-as-you-go:
Måske når det også at komme med – ellers kommer det med næste gang.
Det er længe siden, jeg har arbejdet så koncentreret 🙂 Jeg når ikke altid det, jeg gerne vil!
Jytte i Værløse har sendt 19 par sokker, som skal lune tæerne på nogle børn på Julemærkehjemmet Fjordmark, og som jeg bringer dertil i næste uge.
De er så pæne alle sammen..
..og Jytte har tænkt på både piger og drenge!
Det er godt for mine “strikke/sy-arme og skuldre” at få en kraftig massage engang imellem, og det var i dag, jeg fik en god omgang!
Der bliver taget godt ved, så jeg kan mærke det – AV! – men det hjælper, ved jeg. Så efter et par dage med ømhed hjælper det.
Det er hele kroppen, der får en omgang, og jeg håber, at det også hjælper på kramperne i ben og fødder.
Det var godt nok en lang tur på én aften! Til HANNE’s i Vejerslev og hjem igen, sådan ca. 220 km. Lidt træls dertil pga tæt trafik og flere køer efter uheld – hjemad gik det strygende. Men det var måske også fordi jeg tog motorvejen derop og den smukke, men pga trafikken kedelige vej mod Viborg fra Tilst, mens hjemturen gik den vej, jeg kender på rygraden over Silkeborg og forbi Brædstrup. De er tilsyneladende næsten lige lange og tog også samme tid 1½ time.
Årsagen til køreturen var et kursus i at kende sin Pfaff symaskine, og det kan man næsten ikke få for meget af. Pia kender både de gode og de dårlige sider ved en Pfaff, som hun selv syr på med glæde, men også kender svaghederne på.
14 Pfaff-maskiner i flere udgaver + 14 maskinførersker i Vejerslev Forsamlingshus, alle med spørgsmål, lærte noget om deres maskine.
Og Hanne overvågede det hele og lavede kaffe til os. Tak for i aften! (Men der er altså blevet langt op til dig!).
Nu holder jeg weekend i ro og mag – med Diki og sytøj! Det har været lidt rigeligt de sidste par dage.
Jeg var til min anden syaften i min nye lokalgruppe “Lillebælt Quilterne” i Fredericia, som jeg nu har meldt mig ind i. Jeg føler mig rigtig godt tilpas mellem de hyggelige patchworkere, og jeg tror også, de synes, det er fint med et nyt medlem.
Som i Vitus Bering Quilterne i Horsens, som jeg har være medlem af i mange år, og sikkert også i alle andre grupper, er det meget forskellige ting, der bliver syet, og der er også kurser og workshops på programmet. Næste gang kan vi lære at sy “Mola” – det vidste ingen, hvad var, men vi fik et fint oplæg og så nogle eksempler.
Der er også her fremvisning af færdige produkter, og jeg har fået lov at tage billeder til min hjemmeside kludekoner.dk som jeg er vant til – det er jo sjovt at vise forskelligt.
I går var der bl.a. den sødeste elefant syet af små firkanter – mønster fra Pelunika…
..og 2 skønne katte – mønster fra Jette Patchwork:
Og der var flere flotte tæpper:
Jeg glæder mig til fremtidige syaftener mm.
Jeg har ikke haft tid til at tage billeder af alle de sokker, der er kommet til børnene på Julemærkehjemmet Fjordmark. Men nu er de her – dejlige sokker i alle mulige farver og størrelser – skønt! 
Det passer fint med, at jeg kører til Fjordmark i Kollund med puttetæpper i næste uge, så kommer alle sokkerne med!
Jeg elsker genbrug! På mange måder – og dette genbrug er en de nostalgiske og lidt sentimentale – selv om jeg faktisk ikke er særlig sentimental.
Jeg har fået lavet en “ny” ring af en gammel. Jeg har i flere år tænkt på at få Sørens vielsesring ændret, så jeg kunne bruge den, og min idé var at få indfattet en meget smuk røgfarvet Topas, som jeg engang har fået foræret, og sat på ringen. Men den Topas er alt for stor til det, og jeg overvejede forskellige muligheder sammen med en kreativ sjæl med smykker som hobby: først og fremmest gøre den lidt mindre, så den passer mig, selvfølgelig, og så lodde enten en lille guldknude, en perle eller noget fra en ørering, hvor jeg manglede makkeren, på.
Vi kiggede på de forskellige “halve” ting fra mit smykkeskrin, og det smukkeste ville helt klart være at bruge “stikkeren” fra en hænge-ørering, altså den, der sidder på øret med en stikker, der går gennem øreflippen. Og det var det, han gjorde, mens jeg undervejs så på, prøvede ringens str. og fulgte processen. Det var meget spændende! Som det ses på billedet, er denne “stikker” nærmest en lille krone, der omfatter en lille diamant. Stikkeren blev svejset fast i revnen, der hvor ringen blev skåret op, og derefter savet af og filet til.
Jeg synes, resultatet er blevet meget fint – let og smukt! Og det meste af navn og dato inden i ringen er stadig synligt.
Øreringen med stikkeren, der bærer den lille diamant, har jeg arvet fra min Moster, og der var kun den ene, så den har nu ligget i smykkeskrinet i 18 år. Det er da dejligt, at den nu har fået en funktion, så nu bærer jeg på min finger et sødt lille minde om både Søren og Moster!
På den anden hånds ringfinger har jeg i forvejen altid makkeren = min egen vielsesring + min Mormors ring, som Moster gav mig for 50 år siden på min bryllupsdag. “Ringen er sluttet”, kan man måske sige. 🙂
Og jeg er rigtig glad!
Nu kan de montere tæpper med Quilt-as-you-go i Viborg!
Det var 8 rigtig dygtige kursister, jeg holdt workshop for i går, og de var – ligesom jeg – begejstrede for den metode til at quilte og samle et tæppe.
Her er mit oplæg, bestående af forskellige dele af et tæppe, jeg quilter blok for blok og derefter samler med strimler.
Deltagerne havde i forvejen fået at vide, at de skulle medbringe nogle blokke, der var klar til montering + vat og bagsidestof, skåret til, så det passede med blokkene. De var helt forskellige:
Dem gik de i gang med at quilte, efter egne ønsker, f.eks.:
hvor det var smart at bruge et stykke pap som “quilte-lineal”:
Her er det, de fik med hjem at fortsætte på:
Jeg er sikker på, at det ikke er sidste gang, de monterer et tæppe på den måde. Så er de fri for at sidde med et stort tæppe i maskinen.
..der sker for meget oveni hinanden! Hjemme fra en dejlig oplevelse i Viborg, hvor 8 top-motiverede og dygtige kursister var ivrige efter at lære en ny metode til at quilte. Mere om det senere.
Så gjaldt det selvfølgelig Diki, som har været alene hele dagen, så han skulle både kæles, snakkes med og luftes.
Så skulle taskerne tømmes og kameraet ligeså for billeder – men så ringede det på døren – og udenfor stod min gamle nabo og hendes søster og svoger med hænderne fulde af æbler! Mit yndlingsæble, som er så saftigt, at det løber ned ad hagen, når man spiser det!
De havde været på deres årlige æbleplukke-tur samme sted ved Bogense, som jeg plukker! Og så ville de overraske mig og se mit hus! Det var hyggeligt.
Men vi bliver vist også nødt til at få noget at spise!
Først skal jeg bare lige vise 2 billeder af 4 dejlige toppe til puttetæpper, som 3 af kursisterne sammen med én, der ikke var med på kurset, havde syet og havde med som en overraskelse:
