Som slik..

blåbær 1

I den store have i Brædstrup var der især én slags frugtbuske, der gav et stort udbytte – nemlig de storfrugtede blåbær, på buske mere end mandshøje og med de søde, saftige bær i kilovis hvert år – hvis ellers de blev beskyttet af net mod fuglene!

Nogle af de buske holdt flyttedag i forbindelse salget af huset, og da jeg selv har en meget lille have med begrænset plads, fik de plads hos 2 af mine børn, og i går, da vi kom hjem fra Viborg, syntes hun, jeg skulle smage – uhm! Og hun plukkede også en pose fuld til mig til at tage med hjem.

Nu er der udbytte på især én af de 3 buske hos datteren, og i går, da vi kom hjem fra udflugten til Viborg, syntes hun, jeg skulle smage, mens Diki fik lov at lege i haven med Bodil og BeBe. Hun plukkede også en pose fuld til mig til at tage med hjem!

BLÅBÆR

Uhmm! Jeg spiser dem som slik!

Faktisk køber jeg for tiden polske blåbær af samme størrelse i Brugsen og spiser som morgenmad sammen med havregryn, det smager dejligt, men det er altså ikke samme smag som i disse. Så de bliver spist fra skålen med fingrene og uden andet tilbehør! De er snart væk ;-(

 

 

Diki “kom hjem” til en skøn åben have

En lang, men dejlig udflugt til en smuk oplevelse i dag med datteren og Diki, som “kom hjem” til sit fødested for nogle skønne timer:

diki i viborg 1

Susan, Dikis opdrætter, fik en dejlig overraskelse, da hun og Jesper holdt “åben have” i Viborg, og vi kom på uventet besøg. Diki blev helt overstadig af glæde ved gensynet – og man kan jo nok se, at Susan også var glad for at se ham!

Det var så tydeligt, at Diki var på hjemmebane både i haven og indendøre, det kunne jeg kun glæde mig over!

åben have 1 orangeri

Det er ikke noget kæmpestor have, men den er så smuk med orangeriet og alle sine blomster, buske, træer, smukke detaljer og vidunderlige stemning!

åben have 9 åben have 8  åben have 3 åben have 2

Helle Nørby udstillede og solgte keramik..

åben have 5 keramik ..såvel kakler som skåle og potter, samt smukke vandspejl af zink med keramikfliser.

åben have 7

Og den opmærksomme Tibbe-elsker fandt også dette smukke minde om Dikis gamle “onkel” Sherpa, der nu er gået bort ad regnbuen, men har sat sine spor i hjemmet og haven:

åben have 6 sherpa

åbenhave 2 bronze sommerfugl

Susans mor Annette Skjærbæk laver de flotteste ting i bronze og sten..

åbenhave 2 bronze sommerfugl 2

..sommerfugle i alle størrelser..

åbenhave 2 bronze og sten

..kombineret med sten og grønne planter

åben have 4

diki viborg 2

Vi havde en dejlig dag, og heldigvis artede vejret sig smukt!

åben have 10

Tak for i dag!

Hurra for Tuborgs grønne fond!

IMG

Er det ikke dejligt ? ! Ja, vi vidste godt, at de ville give os pengene, vi skulle bare selv lægge dem ud først – det er OK. Og nu har vi så fået dem!

Vi får meget ud af de penge, for vi køber stof på udsalg eller på Outlet, og vi får rabat på køb af mellemfoer, som vi køber i hele ruller (det er godt, det ikke er mig, der har tilbudt at opbevare det!). Men så har vi også en rigtig god hjælp til alt det vat og stof, der skal til, når tæpperne monteres.

Til glæde for nogle heldige børn på de 4 julemærkehjem!

 

Nej, nu må jeg stoppe!

Det er så sjovt at sy blokke til blok-lotteriet på Træf, at jeg nu er nødt til at sige STOP – ellers får jeg jo ikke lavet noget fornuftigt!

træfblok 2014 5

Jeg syede lige 2 mere i andre farver – dvs jeg havde faktisk syet én med de blå hjørner + nine-patch’ne fra den grønne – men det blev for uroligt.

træfblok 2014 6

Så den blev lige delt, nye nine-patch + hjørner syet og sat sammen, som de ser ud nu, det går bedre!

Se de foregående 4 HER og HER

Man må sige, de er forskellige! Men det er også meningen, for nu bliver de placeret i forskellige “tæpper”, bestående af blokke, syet af forskellige – og så har jeg 6 chancer for at vinde en lodtrækning – håber jeg?

“Snyde-patchwork”

Jeg har i meget lang tid haft denne UFO liggende og har været en lille smule flov over den! Den er nemlig syet af et stykke “snyde-patchwork-stof” – dvs at stoffet i midten er trykt sådan, at det ser ud, som det er syet i et fint kurvemønster! Stoffet er Projekt Puttetæpper blevet foræret, og jeg syede nogle kanter på, så det kunne få den rigtige størrelse til et tæppe, men så blev det ikke til mere.

puttetæppe

Nu har Laila quiltet det på long-arm-maskinen på Depotgården, og den smukke quiltning camouflerer fuldstændigt, at det ikke er “ægte” patchwork!

Så nu vil jeg godt være bekendt at give det til et barn på julemærkehjem, som jo ikke kan se, at det er “snyd” ! Det er jo også stadigvæk patchwork, idet det består af forskellige stoffer, syet sammen og quiltet med vat og bagside.

Puttetæpper long-arm-quiltes

På Depotgården i Fredericia, hvor brugerne kan benytte den amerikanske long-arm-quiltemaskine (sikke en luxus!) er der travlhed i øjeblikket med at quilte puttetæpper, som er syet i sommerferien!

depotgården annie puttetæppe

I dag har Annie quiltet det flotte tæppe, som hun har syet med 2014-puttetæppe-mønsteret, men med sort baggrund i stedet for hvid – det blev det ikke ringere af!

puttetæppe quiltet

2-3 timer, så var det quiltet, og nu mangler der bare lukkekant!

Blokke til blok-lotteri på TRÆF 2014 i Odense

Når Dansk Patchwork Forening holder TRÆF sidste weekend i august hvert år, kan man deltage i “blok-lotteriet” og vinde færdige blokke til et tæppe. Jeg har deltaget mange gange før, og jeg har også én gang vundet blokke. Det var et år, hvor der ikke indkom ret mange blokke, måske fordi mønsteret var i den svære ende, men jeg vandt 9 blokke, hvoraf jeg selv havde syet den ene, og så syede jeg yderligere 3 blokke, så det kunne blive til dette puttetæppe: bloktæppe 500 Det foregår på den måde, at man i Træf-programmet får et mønster og mål, men ingen angivelse af farver – det er op til én selv. Blokkene afleveres i en kasse i informationen, og som det sidste på Træffet trækkes der lod om et antal blokke, som passer sammen i farver og antal, så der kan blive til et tæppe. En blandt publikum skal udpege en blok i hvert tæppe, og navnet på bagsiden af den blok angiver vinderen af dette tæppe. Jeg plejer at sy flere blokke i forskellige farver, så har jeg flere chancer! I år har jeg foreløbig syet disse 3 meget forskellige blokke: træfblok 3 træfblok 2træfblok 1 Så måske kan jeg være heldig? Der kan jo altid blive et puttetæppe ud af en portion blokke 😉