Jeg har tidligere haft Amarylis løg, som jeg kunne drive frem år efter år. Det er længe siden, men da jeg så et flot, kraftigt eksemplar af netop den lakrøde farve, jeg elsker, i et plantecenter, fik jeg lyst til at få sådan et igen. Der var 2 knopper på vej op, og de var kun lige begyndt, så dem kunne jeg få glæde af længe.
Nu er der minsandten en 3. knop!, Samtidig med at de 2 første ser ud til at trives flot og kommer med 4 blomster hver! Det er imponerende. De er ikke så høje, men det er kun en fordel, for de kan ellers godt have tendens til at vælte! Jeg gætter på, at de er drevet frem til netop ikke at blive høje.
For mange, mange år siden (35-36 år siden), da vi boede i Klarup ved Aalborg, var Søren med i en lille gruppe, der lavede lyd-avis til blinde og svagtseende. Med i gruppen var en blind konsulent, som jeg kom til at holde meget af. Og engang, hvor de holdt arbejdsmøde hjemme hos os, havde jeg en meget stor og flot Amarylis i fuld blomst i vinduet, som nogle af dem beundrede højlydt, hvorpå den blinde kvinde spurgte mig, om hun også godt måtte se blomsten?
Det var helt utroligt rørende at se hende “se” blomsten med sine forsigtige, følsomme fingre – “Jeg skal nok passe på”, sagde hun – helt overflødigt. Ingen tvivl om, at hun også oplevede den smukke blomst på sin måde.
