Besøg og workshop hos Quiltenålen i Odder

Hvordan laver man blokke til sådan et tæppe – eller hvad man nu vil bruge de blokke til. Det var teknikken, der skulle læres. Forberedelserne hjemmefra var gjort, idet 5 forskellige stoffer var skåret i firkanter.

Nu skal man bestemme sig – hvordan skal de placeres i forhold til hinanden?

Det blev sådan her. Her er 4 ens blokke syet, og måske skal de ligge sådan i forhold til hinanden – det skal der pusles med senere, når alle 16 blokke er syet.

Alle havde valgt blandt deres egne stoffer – og det var meget forskelligt.

Så skulle der sys på maskine.

Færdig blok…

.. også julestoffer kan bruges – skal de ligge sådan?..

..syet sammen sådan.

Færdige resultater til at gå videre med derhjemme.

Her er de syet sammen, fordi der kun skal laves 4, som så kan bruges til en pude med kanter udenom – det var en prøve! Det var meget hyggeligt altsammen. Og det er sjovt at undervise i dette mønster, for de fleste tror, at det er så svært – men det er det slet ikke, når bare man lærer teknikken og så iøvrigt giver sig selv lov til at lege med mulighederne!

Dejlig aften

Det var rigtig hyggeligt i Quiltenålen i Odder! Og der var stor interesse for at sy “Kinesiske Møller” (mit mønster, men lært i Vancouver). Billeder i morgen!

Og sikke en velkomst jeg fik af 2 glade hunde, da jeg kom hjem! De havde hørt bilen, så jeg kunne høre dem gennem døren, og vi tog lige den helt store velkomstscene, før de kom med ud for at tisse. Men hvor er det flot: ikke en smule “gale streger” havde de lavet, hvor er det dejligt. Jeg har på fornemmelse, at Bodil måske følte sig lidt forladt, da hun skulle være “alene hjemme” her hos mig, selv om hun er vant til det derhjemme. Men det er flot alligevel!

Kinesiske Møller – igen!

Jeg skal undervise i mit mønster “Kinesiske Møller” i aften hos Quiltenålen i Odder. Det er et par år siden, jeg har gjort det sidst, så det er spændende. Jeg har gjort klar med materiale og mønstre, og de skal have symaskiner med, så de kan begynde allerede i aften.

Jeg synes selv, det er rigtig sjovt at sy og har syet det som vægtæppe flere gange. Det kan også bruges i en taske:

Og i puder – det skal jeg prøve!

Nu glæder jeg mig til at se, hvad de får ud af det i Odder.

På arbejde..

..både den 2-benede og de 4-benede:

Øj, hvor har de travlt!

Hvad foregår der?

De finder små tørrede fisk – nam, nam! Der ligger én lige foran Dikis snude.

Vi må hellere lige tage en tur mere! De er ikke nemme at se – men næsen kan lugte dem.

Der bliver passet godt på, mens “Mormor/Mor” arbejder..

..med at sortere hundredvis af flotte, modtagne patchworkblokke, som skal sendes ud og monteres af “monteringstanter” rundt omkring i landet, så de bliver til mange fine puttetæpper til børn på julemærkehjem. Det er et sjovt arbejde, for de skal passe sammen.

Der sidder en vovse i et vindue..

Ja, det gør der jo: …en sød lille logrende én! (Raquel Rastenni, hvis nogen kan huske den dejlige schlager)

Bodil er hjemmefra vant til at hoppe op i vindueskarmen og kigge ud på gaden, og hun kan balancere ligesom en kat uden at vælte noget ned!

Og da hun gøede ad noget, hun ikke kunne se, viste jeg hende, at hun også kan se ud ad vinduet i entréen her.

Nu er trappegitteret nemlig fjernet, så de kan løbe op og ned ad trappen, så meget, de har lyst til.

Diki har lært det lidt ad gangen, lige så stille, men nu løber de rask både op og ned. Diki har ikke lært at hoppe op i vindueskarmen endnu! Bodil var også lidt usikker på, hvordan hun kom ned igen, for hun skal jo lande på trappetrin, men jeg hjalp hende lidt, og det kunne hun sagtens.

Så dejligt har de det sammen i Bodils store sækkepude foran terrassevinduet – legetøj mangler der ikke!

ALARM!

Jeg kunne altså ikke forstå, hvorfor Diki hylede som en vild, og det lød som om han bankede på en dør?

Jamen det var, fordi Bodil, hans gode veninde, var blevet lukket inde på toilettet, uden at jeg havde opdaget, at hun var gået med mig derind men ikke ud igen!

Bodil sagde ingenting, i hvert fald ikke så højt at jeg kunne høre det, men Diki var i høj grad utilfreds med, at hun ikke kunne komme ud! Dyygtig lille hund!

Og så krammede de hinanden til den store guldmedalje!

Sikke en skøn morgen..

..det er bare så flot vejr, og jeg går stadig i sommervindjakken – også når vi går morgen-luftetur, de 2 søde, dejlige hunde og jeg. Det er så hyggeligt, når de går side om side foran mig, den ene (lidt runde) med vrikkende bagdel, den anden, vimse, nærmest magre, ved siden af. Så snuser de rundt, får gjort de ærinder, de skal og hygger sig helt tydeligt med hinanden.

Nej – jeg skal ikke have 2 permanent, men det ER hyggeligt – også at vågne ved at der sidder 2 forventningsfulde hunde, uden at sige noget, men bare sidder og venter, ved siden af mig i dobbeltsengen!

Der var ikke mere strøm på kameraet, så billeder må vente.

Nye procedurer og programmer

Ja, ja, det skal nok komme til at blive bedre og hurtigere – men jeg skal både vænne mig til andre procedurer og nye måder at gøre tingene på!

Nu har jeg sat det første nye billede på www.Kludekoner.dk – et flot gruppesyet puttetæppe, men alene at finde ud af, hvordan jeg overfører billede fra kameraet voldt nogle problemer og support – igen-igen!

Det lykkedes, men der skal noget ekstra til at få det sat ind på galleriet under Dansk Patchwork Forenings hjemmeside, hvor vi ellers viser puttetæpperne, så det må komme senere.

Det er et flot tæppe, syet af Patchworkholdet på Gedvedhus i Gedved! Det er bare en rigtig god idé med sådan et fælles projekt til et godt formål.