Hvem?

Det er først i morgen, at disse 2 dejlige, nu 7 uger gamle, “drenge” bliver testet:

Diki

Dorje

Efter testen bliver det afgjort, hvem af dem, der får sit hjem hos mig fra på tirsdag!

Er de ikke skønne?

 

Der er en kvinde så kreativ..

..at jeg ikke kan stå for det! Jeg skal altid se hendes ting, når jeg er til messe, hvor hun er, der er altid kø foran hendes butik, og jeg falder pladask hver eneste gang:

Og det måtte jeg også på Quiltefestivalen i Aulby.

Det er Lene Krogh fra Taulov – Patchworkværkstedet.

Enkelt design i fantastiske farver..

..og mange søde detaljer, som her de quiltede svampe!

Utraditionelle dækkeservietter:

..også i Kaffe Fassett stoffer.

Et lille tæpppe el en dug i sort med masser af bittesmå firkanter i stærke farver…

…og små tæpper i PANG-farver..

..eller i sort/grå/rødt/hvidt! Øj, hvor det kribler!

 

 

 

Det var så det

Det var en grundig mand, der gik mit hus igennem, det tog hele formiddagen – men det er jo OK. Det ser ud til, at være tilfredsstillende, han var bl.a. meget overrasket over, så godt, det er isoleret, men det gik Søren også meget op i under byggeriet i 1979.

Han tjekkede kontakter, kravlede på sin medbragte, meget smarte stige op på loftet, hvor han tog billeder, ligeså ind under trappen og for at fotografere den relativt nye varmtvandbeholder, lavede stikprøver med loftslamperne, borede små huller i muren for at kontrollere isoleringen osv. – spændende at følge med i.

Der er ting, der skal gøres af en evt. ny ejer, men jeg behøver ikke selv lave ændringer, det er jo rart at vide.

Så nu må vi se, om det kan lykkes at sælge det.

Lidt grænseoverskridende – for mig i hvert fald

Nu prøver jeg igen at sælge huset og har god kontakt med en energisk ejendomsmægler.

Og i dag skal der laves tilstandsrapport og energirapport, så der kommer en konsulent her til morgen for gå det hele igennem.

Jeg skulle selv udfylde et omfangsrigt skema med afkrydsninger vedr. en masse tekniske ting om huset – hold da op, det har jeg jo aldrig haft en “hujende f..” forstand på, og jeg ved ingenting om energivinduer, rørsystemer og hvad ved jeg. Men jeg har heldigvis de gamle orirginale tegninger fra 1979, hvor huset blev bygget til os, og Søren havde gemt alle mulige papirer. Så jeg kunne da finde det frem.

Og så kan jeg godt huske, at vi har fået varmtvandsbeholderen skiftet ud og lignende detaljer, så må vi se, om det kan godkendes!

Men det er blevet dyrt at sælge hus! Priserne er faldet, det vidste jeg jo godt. Prisen er nu et par hundrede tusind lavere end for 2 år siden, og der er kommet voldsomme gebyrer på sådan nogle tekniske rapporter. Så må vi bare håbe, at det går bedre denne gang. Man skal være optimist.

Rotter på loftet?

Jeg har et par gange hørt mystiske lyde fra loftet i soveværelset. Og igen i nat vågnede jeg et par gange ved en puslende lyd, som jeg ikke kunne definere, men den kom tilsyneladende fra loftet eller de skrå vægge.

Jeg kom til at tænke på skrækhistorier om mår på toploftet eller rotter?? UHA! Og hvad skulle jeg så gøre ved det? skulle jeg have bud efter skadedyrsbekæmpelsen, kommunen eller hvad – og det kan blive dyrt?

Da jeg i morges hentede avisen i postkassen kiggede jeg uvilkårligt op ad gavlen ved soveværelsesvinduet for at se, om der skulle være et hul.

Og så fandt jeg forklaringen! En busk har skudt en meget høj gren op ad husvæggen, toppen når helt op ved siden af vinduet og står og svajer i vinden! Så det er helt sikkert den, der har skrabet imod den trekantede gavl af træ.

PUH HA, sikke en lettelse, det er gratis at klippe den ned.

Krudtugler = tibetaner hvalpe

Hold da op en oplevelse at besøge de 4 små Tibbe-hvalpe i dag. Men de er jo ikke nemme at “fange” med linsen, for bedst som man klikker, så er de væk igen!

Diki (tror jeg nok)

Dorje – den lille fighter

Dorje og Dharma gik hver deres egne veje

Dana: “tag mig op”

Hov – har du fået lov at komme udenfor?

Når Dorje tør – så tør jeg også!

Hvor mange er der inde i det rør?

1 – 2 – 3

Dana og Diki i hver sin ende af et tyggeben – Mor må hellere holde øje med, om det går godt!

Ham der, gamle onkel Sherpa, kan man komme i kontakt med ham?

Han prøver godt nok at ignorere mig, men jeg kan da provokere

Hov – nu blir det måske farligt –

Pyh ha – godt Mor passer på.

De 2 modige – Dharma og lille Dorje på opdagelse mellem de fine blomster.

Ja, det var en oplevelse! Jeg ved først om et par dage, når de er blevet testet, om det er Dorje eller Diki, der flytter ind her hos mig – spændende.

Jeg havde lavet en patchwork-bold til hver af dem, med en stor bjælde indeni, pakket ind i pladevat – gad vide, hvor længe de holder, men de er gode, for de siger noget, når man triller med dem.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forrygende

Alt klappede! Jeg havde et par dejlige timer i Viborg sammen med Susan og Jesper, “onkel” Sherpa, Lukla og hendes 4 charmerende hvalpe, der nu er knap 7 uger gamle og i den grad opsat på at udforske verden!

Der skal nok komme billeder, jeg har bare taget så mange, at der lige skal en sortering til først.

Derefter et besøg på en dejlig planteskole i Kjellerup og indkøb af pelargonier til kirkegården samt lidt til egen have, og et hurtigt besøg på kirkegården.

Jeg skulle nemlig skynde mig hjem for at holde en aftale med en fotograf, der skulle tage billeder af huset, som jeg nu er ved at sætte til salg igen. Jeg tror, det er gode billeder, han har taget, han viste mig nogle af dem. Og det er tilsyneladende en effektiv ejendomsmægler, jeg har kontakt med denne gang, for der skal laves flere rapporter, så jeg får travlt de næste dage med at udfylde skemaer og tage imod energi-konsulent mm. Så jeg håber, det lykkes denne gang.

Prisen bliver noget mindre, end den for 2 år siden – som så ikke resulterede i salg, men det vidste jeg jo godt. Hvis jeg får solgt nu og vil købe noget andet og mindre, er priserne også lavere end for 2 år siden.

Jeg skal hilse at sige, at jeg havde travlt i går med at pakke ud og stuve alle de tæpper og alt det stof væk, som jeg havde med hjem fra Quiltefestivalen. Der skulle jo helst se ordentlig ud til fotogtaferingen, og hele entreen og stuen ovenpå var fyldt med store sække. Men en grundig omflytning i mit “lagerrum” gav plads til det hele.

Hvem mon der glæder sig i dag?

Det gør hende fra Brædstrup af! Jeg skal nemlig besøge min lille ny hund! Og hans familie, incl de andre 3 hvalpe i kuldet.

Nu er der kun godt 1 uge, til jeg kan hente ham, så han kan bo her hos mig.

Oj, hvor jeg glæder mig! Og jeg har alting klar nu, ny vand- og foderskål (Whiskys kan han jo nærmest drukne i!), legetøj, godbidder og trappegitter. Transportbur og diverse børster til hvalpepelsen låner jeg af “Bodil”.

Halsbånd, snor og foder til den første tid får han med fra Susan og Jesper, og en veninde af dem, som er “oldemor” til hvalpene har syet fine små senge til dem alle 4. Senere får han så tæppe og sækkestol, som jeg selv vil lave.

Så blir her liv og glade dage – det har været trist uden andet liv i huset end mig.

Victor 4 mdr. gammel

I går var Victor 4 mdr. gammel, og det blev fejret med en tur i Tivoli, hvor hans forældre og mormor er stamgæster, og de 2 københavnske kusiner var også med.

Der fik han for første gang lov at sidde i højstol, støttet af tæpper. Han er så nysgerrig og skal følge med i alt, så det passede ham rigtig godt – og han filmer med tjenere og alle andre, der ikke kan stå for de store øjne.