Det blev en dejlig tur til København i går, frem og tilbage med indlagt stor påskefrokost i familiens skød. Jeg synes, det er skønt med togforbindelsen, og DSB gav ½ pris, så det var ikke engang dyrt. Men lidt tidskrævende med alle de skift mellem S-tog og bus for at komme til bestemmelsesstedet, i hvert fald når man ikke kender S-togs-nettet. Men så fik vi set nogle stationer, som vi aldrig har hørt om! Med samme rejse som jeg var datteren og hendes familie, og de fik lov af togføreren at lave “familiesammenføring”, så de fandt frem til mig, så jeg kunne komme til at sidde sammen med dem – der var masser af tomme pladser, og det var jo meget hyggeligere. Togføreren var også meget hjælpsom i forhold til at finde de rigtige skift, som den i København boende familie ikke lige havde gennemskuet, vi grinede meget af, at vi ellers ville have stået på Danshøj station og spejdet efter ZOO, som vi havde fået forklaret!

Det var første gang, min niece var vært for en af familiens traditionelle påskefrokoster, og sikke et smukt bord og en smuk påskepyntning af den 2-værelses lejlighed! Hun havde været spændt på, om vi kunne være der, men med børnene bænket i soveværelset gik det fint – så blev vi heller ikke 13 til bords, og børnene har ikke noget imod at sidde for sig selv, de var flittige til at komme og få lækkerier på tallerkenerne!

På forhånd havde Helle fortalt sin yngste på 7 år, at nu skulle han ikke regne med, at påskeharen kom, for der var jo ingen have! Det mente han ikke kunne passe, for “påskeharen” lægger jo altid masser af fine æg til indsamling, når vi har påskefrokost! Jo – men nu var Morfar jo også syg!

“Du sidder da ikke der og fortæller mig, at Morfar er påskeharen?” sagde drengen med stor forargelse og mistro! Så hans mor måtte jo skynde sig at ændre historien.

Det er så dejligt at se min afdøde søsters kønne ting på bordet sammen med andet familie-arvegods, og klukflaskerne blev både benyttet og diskuteret – hvorfor klukker de?

Specielt i min fars familie fandt der gevaldige jule- og påskefrokoster sted, som jeg vel snart er den eneste, der har oplevet! Det var i virkeligheden helt uanstændigt! Der gik f.eks. en historie om en påskefrokost, hvor der gik konkurrence i, hvem der kunne spise flest “skidne æg” (pocherede el. smilende æg med sennepssovs og stegt flæsk el. bacon), som var én af flere varme retter. Rekorden var 15!!! Jeg bliver helt dårlig ved tanken!

Min niece forsøgte heldigvis ikke at leve op til hine tiders overdådighed, men havde lavet en meget lækker frokost med lige præcis, hvad vi, incl. børnene, kunne lide og overkomme, også lette og grønne retter i nyere stil.

Og værtindens faster og jeg nød at se de unge familiemedlemmer hygge sig og leve op til traditionerne!

Og som forudset nåede jeg nogle borter på hønsestriktæppet både i toget og i pauserne i frokosten. Så der er fremdrift!

Og Søren havde haft det godt med besøg af hjemmesygeplersken, vi havde også lige haft kontakt via mobilen, så han var glad for, at jeg var taget med.