Ja, der gik godt nok nogle uger!
I mit sidste indlæg skrev jeg om mit seneste galdestensanfald, en lidelse, jeg har døjet med i over 20 år on & off. Det har indimellem været meget ubehageligt, men denne gang blev jeg meget syg – derfor den lange stilhed på bloggen.

Jeg fik fjernet omkring 30 store sten ved 6 kikkertoperationer i 2013/14, indlagt på Horsens Sygehus, opereret på Århus Kommune Hospital. Men ikke galdeblæren, som det ellers var planlagt, fordi “man” var bange for komplikationer pga arvæv, fik jeg forklaret:
” Med din alder vil der måske ikke nå at blive dannet nye sten – derfor vil vi skåne dig for risikoen for en åben operation!”, sagde den venlige læge og spurgte, om jeg kunne forklare mine børn det? !

Men det holdt ikke! Og jeg har i årene siden 2014 har jeg haft mange – større og mindre – anfald, værst i 2021, hvor jeg blev indlagt af en vagtlæge, med skyhøje infektionstal og behandlet med antibiotika på Kolding Sygehus.

Og nu var det så galt igen! Jeg har nok været lidt for “Jamen de kan jo ikke gøre noget”-agtig. Og det har været “op-og-ned” – også denne gang, hvor jeg den ene dag havde meget ondt og den næste nogenlunde godt. Det var, mens jeg syede svigersønnens tæppe færdigt! Jeg blev heldigvis færdig, og hele familien glædede sig til festen! Yngstesønnen + flere familiemedlemmer kom fra København og boede hos mig, og vi gik til reception lørdag eftermiddag, hvor jeg var så sløj, at jeg ikke rørte hverken vådt el tørt – og jeg måtte blive hjemme fra festmiddagen om aftenen. Resten af Pinsen tilbragte jeg i en lænestol el min seng, og det blev bare værre og værre de kommende dage, indtil ældstesønnen ringede efter en vagtlæge onsdag aften, og jeg blev indlagt i Kolding. Sønnen kørte mig selv derned (med brækpose), da der ville gå 3 timer, før en ambulance kunne hente mig. På P-pladsen satte han mig i en kørestol og trak mig med sin egen “Genny” (Segway-kørestol) gennem de lange gange til Akutmodtagelsen. Og fra da af husker jeg ingenting!

Jeg husker ikke indlæggelsen (jeg husker heller ikke vagtlægen, har faktisk stædigt påstået, at der IKKE kom nogen), ikke natten – og hvad derefter skete. Men mine børn har fortalt mig, at de blev tilkaldt med den besked, at lægerne var bange for, at jeg ikke klarede operationen! Jeg havde næsten 41 i temperatur og vanvittig ondt.
Der blev knust sten og lagt en stent for at skabe afløb for “grus og skidt”.

Puh ha, det er barske sager at tænke på! Jeg lå på Intensiv, hvor de fik lov at komme ind til mig én ad gangen, både børn og børnebørn. Det husker jeg også kun i meget korte glimt.

Jeg blev puslet om af en fantastisk sygeplejerske, og pakket ind i sammenrullede tæpper, så jeg lå helt stille, så alle de nåle/slanger/drops med medicin, væske mm ikke flyttede sig. Jeg havde en stor “edderkop” (kaldte jeg den) med flere permanente nåle/slanger på halsen – den sad der, lige til jeg skulle hjem 2 uger efter – og jeg havde fået lagt kateter – uden at være klar over det, så jeg blev meget sur, da jeg ikke kunne komme op og tisse!

De 2 døgn på Intensiv står i det hele taget som i en tåge for mig. Jeg havde ondt, men det meste gik hen over mig. Jeg kunne ikke snakke, for jeg havde fået voldsom svamp i munden, så det lød som et gebis, der roterede, og læberne var ét stort sår.

Da jeg lørdag blev kørt op til en seng på Organ-kirurgisk afd. på 8. plan og et eneværelse, var jeg en slatten klud, der ikke kunne stå på benene, men som godt kunne nyde den smukke udsigt og glæde mig over besøg.

Jeg var dog ikke helt klar i hovedet, for jeg husker nogle fantasier, som kørte rundt i mit hoved, fuldstændig skøre “film” – og jeg “skrev” også her på min blog!

Jeg har altid – lige fra barn – haft “skriveklø”, så det er der ikke noget mærkeligt i – det er mere unormalt, at jeg først nu skriver om den værste oplevelse, jeg nogensinde har haft!

Mine børn er altid søde til at huske Mors dag, hvor de giver mig gaver el blomster og kommer el. ringer!
I år var ingen undtagelse. Den yngstes gave bliver et besøg næste weekend hos “Sommerblomster” i Middelfart – en fantastisk drivhus-butik med masser af haveblomster, hvor jeg selv skal vælge! Der har jeg været gennem flere år hos Jens, som er søn af min kusine, så det er så hyggeligt. Denne gang kan yngstesønnen og hans familie tage med, når de besøger mig.

De 2 buketter, jeg fik, var så forskellige, som de kan være!

En smuk, romantisk, tæt buket fra datteren:

Og en LEGO-buket roser af røde klodser fra ældstesønnen, som han selv kom med. I en stor LEGO-æske, så jeg nåede lige at blive bange for, at det forventedes af mig, at jeg selv skulle bygge roserne! Det skete jo forrige år, hvor jeg fik en flot LEGO-orkidé, som jeg aldrig blev færdig med, så det endte med, at Christian lavede den færdig!

Men nej – det havde sønnen forudset, så han havde bygget alle roserne for mig, så de var lige til at sætte i vase!

Tak til alle 3 !!!

60 år siden i dag! Det kunne have været diamantbryllup – hvis Søren havde været her endnu!

Det er mange år – meget er sket i de år – men familien har det godt, og jeg ligeså. Jeg har forlængst vænnet mig til et liv alene og har det indhold, jeg ønsker mig.
Men vemodigt er det, og han er altid i tankerne, selv om det er 14½ år siden.

Vi fik 47 år sammen, 3 dejlige børn, som nu alle har deres egen familie, mange gode oplevelser, af og til stormvejr, men det klarede vi også!

Vi blev ikke så mange – flere afbud pga brækkede knogler o.a. – det var synd! – men sikke en udflugt! Det endte med, at vi var 9 fra Tekstilværkstedet på Depotgården, der kørte den lange tur til HANNE’s patchwork i Thorsø. Og vi havde en dejlig dag!

Hannes “nye” butik (2 år), som jeg ikke har set før, er meget lækker og en fin størrelse, hvor der også er fint plads til at sy – eller drikke kaffe! Og til at demonstrere den specialitet, som Hanne har tilegenet sig efter mange år med håndsyning “over pap”, nemlig restetæpper syet på maskine! Og vel at mærke enkle, farvestrålende, gratis mønstre, som man kan hente på hendes hjemmeside!

Mens vi indtog kaffen og rundstykkerne, viste og fortalte Hanne om nogle af de mange imponerende restetæpper, store og små, syet på maskine med firkanter i bare 1 el 2 str.! Og udnyttelse af resterne fra resterne (!) til håndsyede dækkeservietter! Se selv på hendes hjemmeside – der er MANGE FLERE!

Bemærk, at mønsteret er det samme på de 2 ovenstående billeder!

“Bogreolen” gjorde stor lykke!

Der skulle også handles i butikken – og det er svært i sådan en overdådighed!

Der var “nogen”, der skulle indkøbe til et større projekt – og mange ville gerne deltage i valg af stoffer/farver!

Sådan – spændende!

Turen gik videre til Silkeborg, hvor vi fik lidt at spise og besøgte et par mindre butikker.
Det var en dejlig dag!

“Æggejagten” = en påskespøg fra Sisse’s sjaler, har været sjovt at strikke og er i dag givet som 80-års fødselsdagsgave til min nabo Kirsten!

Jeg har brugt garn fra “lager”: 2 x Arwetta = en fuchsia og en mørk petrol, samt en håndfarvet silke/yak/merino fra Uldfeen. Den sidste kommer ikke helt til sin ret på billederne, silkens glans er svær at gengive, men virker flot i det færdige sjal, hvor den går igen hele vejen.

Kirsten blev meget glad for det fine, assymetriske sjal, der er nemt at arrangere og let og lunt at bære!

Til lykke med de 80 år!

Som med adopterede børn kan man vel også med hunde fejre en adoptionsdag?

Det gør vi i hvert fald, Aramis og jeg! I dag er det 1 år siden, min søn og jeg hentede Aramis i Blidberg, Sverige, en køretur på 600 km! med et dejligt resultat, nemlig den skønneste Tibetanske Terrier på knap 7 år:

Den dejligste hilsen fik jeg – man kan se hvordan han logrer med hele kroppen fra 1. øjeblik!

Og allerede fra 1. dag herhjemme følte han sig hjemme og tryg!

Det gav problemer, at han ikke var flink til at gå i snor – han trækker! Det har taget 1 år at lære! Men det er blevet meget bedre, og i dag har han simpelthen gået eksemplarisk! Han kan ikke lide andre han-hunde, men det var jeg advaret om – det er også blevet lidt bedre, og der er nogle han-hunde, som han møder helt uden problemer, som regel mindre hunde. I dag blev jeg positivt overrasket, da vi mødte 2 mindre hunde, som vi har mødt før, på samme tid, en tæve og en han, begge ca 1-1½ år gl, og han var sød ved dem begge, også da den 1½ årige han ville “vise sig” og snerrede og gøede af ham – Aramis sagde ikke en lyd og var helt lige glad!

På sin adoptionsdag har han fået et nyt legetøjsdyr – det er ikke sikkert, det holder så længe, men han er glad for at få nye “dyr”!

Han er en meget kærlig og opmærksom hund, vi giver hinanden knus! Han sover ikke i min seng, men foretrækker sin egen kurv, som står i soveværelset, men på alle tider af døgnet er han super opmærksom på mig og registrerer alle mine bevægelser – også hvis jeg ikke har det helt godt (jeg faldt og slog mig for ½ års tid siden og kunne næsten ikke gå, det indrettede han sig efter!)

Jeg må indrømme, at jeg tænker tit på, hvor heldig jeg har været at få lov at få ham “omplaceret”! Og hvor modig jeg har været! Det var jo slet ikke sikkert, at vi passede sammen! Hans opdrætter har da også været modig! Hun kendte godt min alder, men vidste også, at jeg har sikkerhed i min datter, som jeg har aftalt med, at hun overtager, hvis jeg ikke selv kan tage mig af ham. Og opdrætteren har også skrevet, at hvis det ikke gik, så ville de komme og hente ham (600 km!). Det bliver aldrig aktuelt!

Det var godt, at jeg var modig! Jeg troede, at jeg ikke skulle have flere hunde. Men det ville have været trist at undvære en hund i huset! Og så sådan en skøn en af slagsen!

Christian – som er studerende – havde inviteret sin nærmeste familie på middag på Flammen i Vejle!

Der har jeg ikke været før, og det var fantastisk! Sikke noget dejlig mad og utroligt meget forskelligt, både af kød, grøntsager, salater og desserter! Jeg er bare ikke den rigtige til at udnytte det! Jeg kan simpelthen ikke spise så meget! Men jeg kan godt nyde det – og det gjorde jeg! Det var de skønneste stykker kød, der blev skåret ud efter ønske – jeg valgte lammekød og andebryst med sprøde fritter, stegte kartofler og whiskysovs:

Fødselarens smukke mor har en bedre appetit end jeg og kunne smage flere retter:

Det var en dejlig fødselsdag at slutte Påsken af med!

Det skal helst ikke være for mange dage i træk, før jeg synes, der skal være en slappedag imellem!
Den starter nu! Jeg havde travlt de 2 første dage i påsken med oprydning og start på et nyt håndarbejde: “Æggejagten” = mystery-sjal fra Sisses sjaler, så det kunne komme med i tasken de næste dage!

Det er både underholdende og spændende at finde garn til (fra lager), hvor jeg har valgt et meget smukt uld/silke garn fra Uldfeen, der matcher de 2 x Arwetta = en fuchsiafarvet + en mørk petrol. Her er starten.

Jeg vil jo gerne have et strikketøj, når jeg er passager i bilen – her hos ældstesønnen – som jeg kørte med til en familie-påske-frokost hos niecen i hendes sommerhus syd for Kalundborg. Som altid en dejlig dag med masser (for meget!) af traditionsrig mad og familiesnak sammen med de fleste af mine børn/svigerbørn og 3 af mine børnebørn, som blev sendt på æggejagt i haven, selv om de 2 af dem troede, de var for gamle til den leg! Men de var solidariske med Victor og fik da også deres del af “rovet” !

I dag = Påskedag skulle jeg tidligt op for at tilberede den i familien traditionelle “Karrysalat m/sild”, som jeg havde tilbudt at lave som en gave til kusinens 90-års fødselsdag! Hun havde inviteret til “dame-fødselsdag”, hvor vi er 5 damer temmelig godt oppe i alderen, som fejrer hende hvert år (hvis der ikke er Corona el anden sygdom). Det er godt selskab! Og igen masser af mad – vi kan snart ikke holde til det!

Aramis er flink til at være alene hjemme, i går blev han dog hentet hjem til datteren og hendes “2 tøser” af samme race, fordi vi var enige om, at det godt kunne være for længe, inden jeg var hjemme fra Sjælland. Så ville hun lufte ham og give ham aftensmad! I dag har han været alene og modtog mig med kæmpe glæde, da jeg kom hjem sidst på eftermiddagen. Han er en skat!

Nu skal der slappes af med benene oppe og en kop te – ikke mere påskemad, maven er prop fuld! I morgen er slappe-dag, og når Påsken så er slut, har Christian inviteret til sin 27-års fødselsdag på Flammen i Vejle – det bliver spændende!

Øj hvor dejligt! Jeg kan tørre tøj på tørresnoren igen – det har jeg ikke kunnet, siden en storm i efteråret væltede mit tørrestativ, der viste sig at være råddent nede i jorden- det var også gammelt!

Så er det dejligt at have hjælpsomme børn/svigerbørn! Sønnen havde købt et nyt stativ for mig og bragt det herhjem i sin store bil, svigerdatteren hjalp med at bære det ind i baghaven – men det har ligget vinteren over og ventet på at blive gravet ned.

Det gjorde svigersønnen i går, nøj hvor jeg nød at se snorene på plads, og så var det heldigvis delvis solskinsvejr i dag, så jeg kunne vaske sengetøj og håndklæder og få dem op og blafre!

Det blir skønt at få på sengen, det dufter så dejligt, når det har tørret i vinden i stedet for tørretumbleren!