Quiltning

Laila har igen-igen quiltet for mig på long-arm-maskinen på Depotgården, og Annes tæppe er bleve så fint!

Den flotte bagside er – ligesom alle andre stoffer – Annes eget valg, købt hos Patchwork Oasen i Skjern! Det er virkelig bleve smukt.

Mellemforet er 100% bomuld, Heirloom, det blødeste, man kan tænke sig!

Nu mangler kun lukkekanten, som jeg syr i morgen, så kan jeg sende det til Anne, som er meget glad for de billeder, hun har set indtil nu! Jeg har svært ved at fange farverne i stofferne helt rigtigt – der er for lidt lys! Jeg må håbe på en lys dag!

Klar til quiltning

Jeg blev færdig med at sy kanter på Annes tæppe i går, og nu er det strøget og klar til quiltning i morgen på long-arm-maskinen.

Diki vil så gerne være med!

Og prøv nu at se en forskel i farverne på inde- og ude-foto:

Det er ikke nemt at fotografere udendørs på denne årstid, og slet ikke i modlys!

Jeg er rigtig godt tilfreds, og meget spændt på quiltningen i morgen, som jeg får hjælp til.

HANNEs juleleg 2019

Jeg har helt glemt at vise, at jeg også i år deltager i HANNE’s Patchwork’s “Mystery”, som løber over 4 uger.

Første del kom på HANNE’s hjemmeside fredag 15. nov.:

Man får skabelonerne og anvisning på, hvordan stofferne skal fordeles – hvor mange dele, der skal sys med disse skabeloner – men heller ikke mere!

Jeg syede disse 24 første dele uden at vide, hvad de skal bruges til, og hvad der videre skal ske!

Og i dag blev de næste 24 skabeloner – og hvordan de skal sys sammen – lagt ud, så dem er jeg i gang med!

Man kan godt købe stof, der passer til projektet, hos HANNE’s, men jeg foretrækker at bruge af “lageret”. Så må jeg håbe, at det kommer til at passe sammen 😉

Så kom jeg så langt…

…med Annes tæppe – jeg er SÅ glad, det er lige sådan, det skal være med de stoffer, hun selv har købt.

Mønster: “Hidden-nine-patch”, blokke syet sammen.

Der mangler selvfølgelig kanter – som også fulgte med – før jeg kan begynde at quilte.

Kanterne betyder faktisk utroligt meget – vent og se.

Flere hjælpeaktioner

I dag har jeg kunnet hjælpe 2 helt forskellige patchworkere med mønstre, som de efterlyste!

Det ene var mønsteret, der er brugt i et puttetæppe – meget fint tæppe, men jeg har ikke mønsteret.

Jeg kunne dog godt se, hvordan det er syet – man har vel lidt øvelse 😉 – og det lykkedes mig at forklare, hvordan det er syet, faktisk ret enkelt.

Den anden beskrev en julestjerne, hun havde set på min hjemmeside,
og den flotte stjerne har jeg selv lavet et mønster til i 2005, hvor vi lavede den på det aktivitetscenter, hvor jeg syede patchwork, inspireret af “Rikke”, som var praktikant der.

Vi opkaldte stjernen efter hende, så selv om den sikkert har et andet navn, kaldte vi den “Rikke-stjernen”, og det hedder den stadig i mit univers!

Det er skønt at kunne hjælpe! – det kunne forresten være, jeg skulle sy den “Rikke-stjerne” igen? Jeg har ikke nogen, så jeg har nok foræret den væk!