..til familiegravstedet på Hørup kirkegård i Kjellerup, hvor Søren selv havde ønsket at ligge i det gravsted, hvor hans forældre er begravet, og som han omhyggeligt holdt vedlige.

Men i går var jeg på besøg med en hilsen på dagen. Der er pænt, og det bliver holdt nydeligt af kirkegårdens folk, men det bliver jo nemt lidt upersonligt, når vi ikke kommer der så tit, efter at jeg er flyttet endnu længere væk.

Heldigvis havde min sidste hilsen fra i vinter overlevet delvis, idet de husløg, der var en del af en dekoration, er begyndt at skyde, så da jeg havde fjernet den visne del, så det fint ud. Vi har plantet rhododendron og azalea, som var Sørens yndlinge, og gartnerne sætter stedmoderblomster om foråret, isbegonier om sommeren og pynter med gran om vinteren. Men alle de små hilsner, som man ser på mange andre grave, og som skal plejes, de mangler. En krukke med noget, der ikke er for sart, er som regel det, jeg sætter de gange, jeg kommer der. Det kan ikke være anderledes.

Diki og jeg går en tur rundt og nyder den flotte kirkegård og alle de smukke gravsteder. Og vi har altid nemt ved at finde tilbage, dels pga et kæmpemæssigt lindetræ, der står midt i “krydset” af 2 stier, dels den flotte røde Acer, som Søren hjalp sin mor med at plante for mange år siden. Han lagde også røde Igaliko trædesten, som vi havde med hjem fra Grønland.

Diki har så mange gange været indkvarteret hos ældstesønnen og hans familie, at vi blev enige om, at han skulle have bedre råderum!

Så børnene og deres Far satte i lørdags hegn op om den del af haven, som ikke i forvejen har hegn til naboerne. Det er trygt for alle parter, og Diki er lykkelig over at kunne komme ud i den ret store have og lege.

Han stod i snor, mens de arbejdede med det, og da han blev sluppet løs, sprang han først ned i enden af haven, men vendte så om og styrtede tilbage og ud mod gaden, hvor han for sent opdagede, at der var kommet nogle grønne masker på tværs! Så selv om han bremsede i sidste øjeblik, ramlede han alligevel ind i hegnet til børnenes store morskab. Så havde han lært det!

Han har både ligget ude på græsset med et lille marvben fra faderens T-bone-steak..

..og han har leget fangelege med Christina, samt gøet ad naboens rare Labrador.

Jeg er så glad for, at familien vil gøre dette for Diki!

Til en dejlig dag med besøg i min “gamle” by! Besøg hos god veninde og en god nabo – og et stort 100 års jubilæum på Herregården Løndal, hvor jeg er så heldig at være inviteret.

..og jeg har fået mange kuverter med færdige Ditzy Donuts blokke, som skal byttes rundt og sendes til deltagerne.

Jeg skal bare lige være færdig med mine egne – og symaskinen driller så vildt i dag! (Til dem, der ikke kender dette mønster > de 2 længst borte er færdige, de andre er skåret og skal sys sammen). Det er sjovt at sy dem.

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg aldrig har været “havemand” – dels var det så absolut Søren, der havde både interesse og evner i den retning – dels gjorde jeg det ikke godt nok, hvis jeg gjorde noget!

Men jeg har altid elsket vores have. Og jeg har været så spændt på, hvad det gemte sig under jorden i den lille forhave og lidt større baghave til mit lille hus.

Det viser sig efterhånden, at der er mere, end jeg lige troede i 1. omgang, og jeg nyder rigtig meget de smukke hyacinther i forhaven, den flotte vårlyng, der har blomstret næsten hele vinteren og de smukke tulipaner, der er dukket op + de lidt sparsomme, beskedne forårsblomster. Jeg har allerede suppleret med en hel del mini-påskeliljer og har også plantet lidt i krukker, f.eks. aurikler og nu sidst 3 pink pelargonier i en “altankasse”, der hænger på udhusets væg. Og jeg har klippet roserne ned og trimmet dem for døde grene. Min egen opstammede rose klarer sig også, den fik jeg i fødselsdagsgave for 15 år siden i en flot blå krukke, så det er jeg glad for.

Nu fik jeg så også slået græsplænen i forhaven, det var meget nemt med el-græsslåmaskinen, så nu ser der nogenlunde præsentabelt ud. Men den skal nu nok have en rive for mos og så noget gødning.

De medbragte rhododendron ser ud til at have klaret vinteren, de blev bare slået ned i jorden, men skal nu have bedre vilkår, jeg har lavet en aftale om hjælp til at få dem plantet om med en masse spagnum. Helt ville jeg undvære de smukke buske, og der er da heldigvis også nogle stykker i forvejen – men de trænger også til en opstrammer!

Så blev det 6. gang siden 1. august 2013, at skulle have en kikkert-undersøgelse på Århus Kommunehospital under indlæggelse på Horsens sygehus.

Taxa/tog fra Fredericia kl 6.11 til Horsens, blodprøver, blodtryk mm, og så af sted til Århus.

Jeg undrede mig over den rute, vi kørte, vi kom helt til Hammel! Men det var mine 2 medpassagerer, der skulle til Hammel Neuro rehabiliterings center, og først derefter kørte vi til Aarhus.

Undersøgelsen/operationen denne gang var ikke i fuld narkose, men jeg mærkede ingenting, jeg sov.

Så jeg temmelig kry, da jeg kom tilbage til Horsens – men det holdt ikke! Jeg har brækket den lille smule frugt og brød op, og har derefter sovet i flere timer.

Nu har jeg feber og for højt blodsukker og stadig meget træt! ØV!

Nu har jeg lige rost Hanne Falkenbergs opskrifter – og det står jeg ved! Men hvad hjælper det, når man ikke følger den?

Jeg havde omhyggeligt strikket præcis som der står i opskriften – og da jeg så havde “fattet” systemet, strikkede jeg lystigt derud ad, idet jeg overså at jeg, som der stod meget tydeligt, fra pind 32 skulle tage ind ved alle raglanindtagninger på hver 8. pind.

Jeg var kommet ca. dobbelt så langt! ØV! Trævle op og forfra! Heldigvis er det et nemt garn at trevle op (bomuld+hør) og samle maskerne op igen.

Nu er jeg klar igen.

Det er simpelthen sådan nogle flotte tæpper, Inger har lavet af UFO’er og toppe, som andre har sendt til os, nogle af dem, har hun “bygget videre på” for at få dem store nok, det er imponerende!

Her er nogle af de 9, se flere på www.puttetaepper.dk