Hu – hej hvor det går!

Så blev der lige hentet 6-8 sække puttetæppestof af en af de andre i styregruppen for Projekt Puttetæpper, som har mulighed og plads til at opbevare det – det er godt nok en stor lettelse!

Og en syvenindes søn og kammerat kom og hentede den store øreklap lænestol. Jeg er rigtig glad for, at de kære ting kommer hjem til familie og venner! Lænestolen var en arv fra min moster, som havde Alzheimer i 20 år, og den var ikke så vel vedligeholdt, da den kom her hjem (den kom ikke længere end til carporten), men den blev fuldstændig renoveret med både ny indmad og nýt betræk, inden jeg gav Søren den. Han havde i mange år ønsket sig sådan en god solid, stor lænestol! Og nu kommer den hjem til en “Kludekone”, som jeg har syet sammen med i mange år. Det er da dejligt!

Jeg knokler stadig med at sortere, smide væk og pakke.

Og i dag har datteren og hendes familie pakket ud i mit nye hus, så de ting, jeg købte i IKEA i går kommer på plads! Jeg glæder mig til at se mine nye kommoder og de andre nye ting!

Jeg rundede uden at være hjemme

1.000.082 hits er rundet på bloggen, mens jeg ikke har været hjemme i nat.

Indkøbsturen til IKEA, Odense “fangede” nemlig i så kraftig grad, at datteren og jeg først var hjemme hos dem i Fredericia kl 21, hvor svigersønnen havde aftensmad til os, og 2 ellevilde hunde + et par børnebørn tog imod.

Bilen var totalt læsset med kommoder, tallerkener, lamper, elpærer, og meget andet, som familien kører ud i mit hus i dag. 2 store, fyldte indkøbsvogne + en vogn til de store ting. Jeg tror, det må have set sjovt ud, da datteren kørte den tunge vogn og jeg trak de 2 indkøbsvogne ud til bilen!

Selv var vi totalt “smadrede” af at gå og at slæbe. Så de syntes ikke, jeg skulle køre hjem i aftes, men blive der og sove. Men nu er jeg hjemme igen, klar til at fortsætte pakningen. Med stadig ømme ben!

 

Mon de kan bruge noget???

Jeg har haft et hyggeligt besøg af 2 unge mennesker i familien, som skal til at bygge nyt (stort) hus og måske kan bruge nogle af de møbler, der bliver til overs her. Nu har de set, hvad der er, så kan de sige til.

Det var utroligt hyggeligt at drikke en kop kaffe/te sammen med dem og få god lille snak, for når vi er sammen hele familien, er det måske mere min egen generation eller den næste, jeg har interesser og minder fælles med. Nu blev der lejlighed til at friske gamle familiehistorier op.

Det blev også lige vendt, at de havde været inde på min hjemmeside og kigge på babytæpper – de havde set noget med ugler, som var et hit.

HANNEs kommer til Aktivitetscenter Søndergården i Brædstrup

Ja nu er det aftalt, hvornår HANNES patchwork pakker bilen og køre til Brædstrup igen.

Det sker allerede onsdag den 25. september 2013 fra kl 13 til kl 15.30 på Aktivitetscenter Søndergården, Søndergade 41.
Det er i stueetagen (patchworklokalet) at Hanne stiller butikken op med masser af patchwork stoffer i Fat quarter på 50 x 55 cm til kun 25 kr, patchwork mønstre og en masse modeller ( også jul ) samt lidt sytilbehør.
Er der noget som du tænker på – mon hun har det eller det med ?? så send en mail til hannespatchwork@mail.dk så pakker jeg det og tager det med til dig.

Prøv f-eks. at se den lille nye, smarte sylampe her: http://hannesnetbutik.dk/shop/patchworklampe-med-ledlys-2493p.html

eller pakker med 3 FQ til 75 kr: http://hannesnetbutik.dk/shop/pink-sort-patchworkstof-2489p.html (mange forskellige)

Mønstre: http://hannesnetbutik.dk/shop/moenstre-7s.html

ALLE er velkomne!!!

Venskabsstjernerne skrider fremad, stille og roligt

Åhr, hvor er det dejligt! Nu er de pink/lilla venskabstjerner til et pige-sengetæppe syet sammen – og det ser godt ud! – og jeg er ved at sy kanter på.

Det er altid en sjov leg at finde de helt rigtige stoffer, også til kanterne, faktisk betyder det utroligt meget for helheden, at kanterne er “rigtige”. Jeg kan godt lide at sy 2 kanter omkring som afslutning, en ikke så bred, gerne markant, og en bredere. I dette tilfælde havde jeg mange stoffer fremme, før jeg syntes, det så godt ud. Det bliver en 5 cm bred mørk lilla kant + 10 cm fuchsia-rød. Bagsiden har jeg købt for et stykke tid siden, det er lys pink perlebomuld. På det tilsvarende drenge-sengetæppe, som er færdigt, blev den smalle kant grøn og den brede mørkeblå.

Så går det hjemad

Så er jeg udskrevet! “Den besværlige patient” kaldte lægen mig med et blink i øjet – ja, det er jeg jo nok, men uforskyldt, for jeg har ikke haft anelse om, at der sad sådan en masse sten i galdegangene.

Og desværre slipper jeg ikke for én omgang mere! Jeg skal i løbet af et par måneder til Aarhus igen og have fjernet resten af de sten, som bliver knust med ultralyd, før de kan fjernes!

Jeg håbede, at det var ovre med denne gang, men nu får jeg åbenbart en pause.

Hjem for denne gang!

Stuegang kl. 09.00: “Det var en værre omgang”, sagde lægen! Ja, PUH ha! Men tallene er fine, så jeg må gerne komme hjem!

Og så bliver jeg indkaldt igen om kort tid, hvor jeg så også skal ligge her og have de 2 store “fragmenter” af sten knust og fjernet i Århus.

Men det er virkelig dejligt, at aftensygeplejersken fortalte mig i går aftes, hvor flot min krop har reageret denne gang, så de høje “tal”, der viste bugspytkirtlens reaktion fredag aften/nat, hvor jeg var så dårlig, på 1 døgn er faldet til en brøkdel – vel at mærke UDEN antibiotika. Men til gengæld med masser af væske.

Så nu ringer jeg til ældstesønnen, at de må hente mig!

Dejlig tur

Diki og jeg har lige gået vores sædvanlige tur til søen uden at korte af – det er først i dag, jeg kan det. Regnen var heldigvis holdt op, og luften var frisk og dejlig. Så vi nød det. Nede på engen får han lov at løbe løs, så han snuser rundt – men kommer flyvende, hvis han er kommet rundt om en busk og ikke kan se mig. Jeg sad bare lidt på bænken og var glad!

Der er næsten ingen smerter mere, og jeg har sovet forholdsvis godt, så nu synes jeg, det lysner.