Det blev en bevæget og udmattende dag i går, da flytningen endelig var en realitet.
Farvel til Hvedevænget! Her i denne bil står hele mit hjem – eller det af det, som jeg tager med mig. De friske flyttefolk pakkede som det sidste de krukker fra haven, som jeg gerne ville beholde.
Og så kørte de til Erritsø med det hele, mens jeg lige fik samlet sammen på nogle af alle plastiksækkene med det efterladte, sådan at jeg kan aflevere det til Brædstrup Humanitær Forening på mandag formiddag, og så kørte Diki og jeg.
Vemodigt? ja, det var det, men jeg har glædet mig i så lang tid !
Da vi ankom, var væggene i hele huset tapetseret med flyttekasser – 110 kasser! Over hele huset!
Ældstesønnen og svigerdatteren havde taget imod og dirigeret, hvor kasserne skulle hen, så det er praktisk.
Og Diki tog det hele SÅ flot, både pakningen i Brædstrup og ankomsten, helt anderledes roligt end de gange, vi har været på besøg i det tomme hus. Nu er der møbler, han kender, og hans egne ting, som jeg havde med i bilen, fik hurtigt plads.
Og så var der jo også velkomstkomité!
Soveværelset var også fyldt op, bl.a. med kufferter med mit tøj, men svigerdatteren havde allerede hængt alt bøjletøjet ind i skabene og sat alle orkidéerne i vindueskarmene.
Sofagruppen var også sat på plads, så det var alligevel hyggeligt.
Og så var det det skønneste vejr, mildt og solskin, så Diki kunne løbe ud og ind, som han ville.
Fruen fik indviet sin nye Otium stol og hvilet de ømme, trætte ben og fødder – hold da op, hvor var jeg træt.
Og krukkerne havde klaret turen flot og så dejlige ud i den lille have.
Medbragt fra Brædstrup var 2 krukker med en sød afskedshilsen fra en sy-veninde, og min lanterne, som der blev tændt lys i allerede den første aften, så der kunne se hyggeligt og beboet ud.
Jeg er først kommet på internettet sidst på dagen i dag, og TV er heller ikke sat til endnu, men så hører jeg radio, der er jo også nok at se til!
Senere på aftenen kom datteren med hele familien og med en stor buket blomster – og så kunne vi ikke finde en vase! Hun troede ellers, at hun fandt den rigtige kasse, men de første 3 vaser, hun pakkede ud, havde jeg aldrig set før, så det måtte være en kasse, der var komme med ved en fejl? Ha – ha!! Det var bestemt et alt for stort hus, jeg flyttede fra, for det viste sig i dag, at det faktisk var kassen med vaser, men der må have været nogle af dem, der stod i et så højt skab, at jeg aldrig har været der! Og så må det være så mange år siden, de blev sat derop, at jeg ikke kan huske dem. Det kan man da bare grine af!
Men der er ingen tvivl om, at der er kommet mange ting med, som ikke skulle have flyttet med – sådan er det, når man ikke kan holde øje med det hele. Det skal jeg nok finde ud af, men det vil tage tid.
Vi sov rigtig godt i nat, Diki og jeg, i det nye soveværelse (han gik faktisk i sin lille seng før mig, så han var også træt), men jeg måtte have en pille i nattens løb, så ondt havde jeg i benene. Og jeg kan ikke huske, hvad jeg drømte, det havde naboen ellers sagt, jeg skulle!
Nu er vi hjemme!
