Garn – garn – garn!

garn

Lækkerier! Det er med at benytte sig af et godt tilbud – og det er, hvad MARKNO har i øjeblikket som ekstra fødselsdagstilbud! Dette er min “høst”.

1 helt kilo ØKO-strømpegarn – vælg selv – for 500 kr, fragtfrit!

HER – skriv “1 kilo for 500 kr” i bemærkningerne for at benytte tilbuddet. Beløbet reguleres manuelt ned til 500 kr, hvis der er bestilt 1 kilo.

Tilbuddet gælder ugen ud!

 

Aj – hvor blød og lækker..

poncho

..den skal varme “Bedstemor”!

Det er lige sådan en kort og lækker poncho til at have over skuldrene, når det ikke er nødvendigt med en trøje eller jakke.

Ponchoen er strikket i Manos Silk Blend fra Gårdbutikken Katrinelund, ligesom opskriften er lavet af Lene. Det er meget lækkert garn, og jeg elsker sådan et strikketøj, der bare kører rundt og rundt – godt til TV-strik eller sammen med en bog. Der er lige knopperne på hver 10. pind, men de er ikke vanskelige at lave.

Og så synes jeg, det er en skøn farve, håndfarvet, så der er lidt spil i. Jeg kan også godt lide, at man støtter de kvinder i Uruguay, der har lavet og farvet garnet, der fås i MANGE skønne farver.

 

 

Fotoudstilling krydret med håndarbejde på Tinghuset

 I morgen Lørdag 2. marts kl 13.00 åbner en flot udstilling på Tinghuset i Brædstrup med en kombination af foto og håndarbejde.

Medlemmer af Vestbyens Fotoklub i Horsens udstiller for 2. gang på Tinghuset og denne gang har de inviteret aktive på Søndergården i Brædstrup til at deltage med fotografier, keramik, glas, træ og håndarbejde.

Det er der blevet en meget levende udstilling ud af.

foto og håndarbejde 3

 foto og håndarbejde 1

foto og håndarbejde 4

foto og håndarbejde 2

foto og håndarbejde 5

foto og håndarbejde 9

foto og håndarbejde 7

 foto og håndarbejde 6

foto og håndarbejde 8foto og håndarbejde 10

Åbningen finder sted lørdag 2. marts kl. 13.00, og åbningstiden vil være hver lørdag og søndag kl 13.00 – 17.00 samt torsdage kl 14.00 – 17.00. Udstillingen slutter søndag 17. marts.

Gratis adgang! 

 

Så er det i morgen..

..jeg trækker lod i Projekt Hyggesokker til børn på julemærkehjem.

280213 lone larsen ølstykke 2 par

Der er mange lod i puljen denne gang, og her er 2 par, som jeg fik i dag fra Lone Larsen, meget smukke sokker!

Jeg ved, der er nogle på vej, som jeg først får i morgen eftermiddag, så lodtrækningen bliver først, når de er i hus. Det er ellers en flot præmie – igen – nemlig en hel strømpegarns-kollektion på 10 nøgler á 100 gram fra MARKNO.

“Olines islænder” til Christina

christina olines islænder

Den passer! Efter bare én prøvning undervejs og 3 dage for sent til Christinas fødselsdag har hun fået sin islænder i dag!

Opskrift: Liselotte Wellers “Olines islænder” og strikket i samme garn, nemlig Black Hill Angora Tweed fra Garnudsalg.dk .

christina olines islænder 3

Christina er 12 år og mindre end Oline, så den er nok lidt længere til hende, men hun vokser jo. Og det er jo så moderne med en islænder! Så nu har Christina en hjemmestrikket islænder, hvor mange af hendes veninder har det?

En Islandsk sweater til Christina

christinas sweater

Til lykke til Christina, som bliver 12 år i dag!

Hendes fødselsdagsgave blev ikke færdig til fødselsdagen, så hun måtte nøjes med lidt erstatning i dag, så kommer sweateren om et par dage.

En Islandsk raglansweater i Liselotte Wellers design og strikket efter hendes anvisninger på bloggen “Slagt en hellig ko” og med lækkert, lækkert garn: Cashmere Angora Tweed fra hendes mands garnbutik “Garnudsalg.dk”.

Jeg var nødt til at prøve den på Christina i torsdags, da hendes far havde fødselsdag, for at være sikker på målene, for opskriften er en voksen str., strikket til Liselottes datter. Men den passer godt nok, og nu fik jeg så styr på målene, da hun prøvede den.

Så nu mangler der bare et ærme, og der er lige akkurat garn nok!

En gruppe i gruppen..

..startede for nogen tid siden, da én i den meget store Facebook-gruppe “Patchwork for alle” foreslog, at alle skulle sy en blok til Projekt Puttetæpper (det var over 1200!). I stedet blev det til, at der blev startet en selvstændig gruppe, der udelukkende har som mål at sy tæpper til børn på julemærkehjem – vel at mærke i Projekt Puttetæpper’s regi.

Der var også én, der designede et mønster, som de kan sy tæpper efter uden deadline, mens man selvfølgelig også syr efter Projekt Puttetæppers årsmønster.

Nu er det første tæppe, syet efter deres eget mønster færdigt:

1302 inga bach FB

Det er Inga Bach i Fårevejle, der har syet det.

1302 inga bach FB blok

Der er en sød symbolik indlagt i mønsteret: den store firkant symboliserer de problemer, barnet har, men som bliver mindre i løbet af opholdet på julemærkehjemmet.

Det bliver spændende at se flere tæpper fra gruppen “Puttetæpper til julemærkehjem, syet af Patchwork for alle”.

Manglende nyhedsbrev

På mit patchwork galleri www.kludekoner.dk er der opstået en fejl, som betyder, at nyhedsbrevet ikke udkommer, som det plejer. Der er enkelte brugere, som har gjort opmærksom på det, og der er også nogle, som tror, de er “røget ud” og forsøger at oprette sig igen.

Det kan man ikke, for man er stadig på listen, indtil man selv melder fra.

Jeg håber, at webhotellet, som siden ligger på, finder fejlen. Indtil da kan man gå direkte ind på siden for at se nyheder. Det er der heldigvis mange, der gør, for besøgstallet er ikke dalet. Der er fortsat over 700 pr dag, der besøger www.kludekoner.dk

Du er også velkommen.

7 puttetæpper fra Linda

Jeg har haft besøg at tæppetante Linda i dag. Linda er forholdsvis ny, men MEGET produktiv tæppetante i Projekt Puttetæpper, og nu kom hun igen med 7 puttetæpper! Det gjorde hun også før jul.

7 tæpper fra linda

Disse 7 tæpper er blevet fotograferet og kan ses enkeltvis i fuld størrelse på Projekt Puttetæppers galleri 1. kvartal 2013.

Linda tog hjem med næsten lige så meget, som hun kom med, for hun brænder for projektet og vil sy mere!