Det er virkelig god og meget venlig service hos Skousen i Fredericia! Allerede i dag kom der 2 flinke folk med min nye Blomberg vaskemaskine. De har taget den gamle med sig, gjort rent der, hvor den stod (der kan man jo ikke komme ind selv) og installeret den nye med tørretumbleren ovenpå, som det var med den gamle.

Så nu skal den afprøves! Den har en meget større tromle og låge, og den har mange programmer og muligheder for selv at ændre temperatur, det er jo super, når man, som jeg, gerne vil vaske håndstrikket i maskinen. Der er også fin garanti og forsikring, og i øjeblikket en klækkelig rabat!

De mente, at den gamle maskine er helt fra 1995! Så den har vist udtjent sin vaskepligt!

Dette dejlige puttetæppe er syet af Tull og quiltet af Laila – og igen har jeg syet lukkekant omkring. Gad vide, hvor mange, jeg har syet af dem?

• jeg skal vist have maskinen til service – men det har jeg ikke tid til!

Men nu er tæppet færdigquiltet – med mange stop! Og lukkekanten gav ingen problemer.

Billede, når lukkekanten er stafferet på bagsiden. Det bliver et sk… flot tæppe!

Sådan så tæppet ud sidst på formiddagen, efter at jeg havde siddet ved symaskinen siden kl 9!

Da Lukkekanten også var syet på retsiden, tog jeg det med ind på Depotgården og begyndte håndsyningen på bagsiden, og nu er jeg næsten færdig.

Det er (på jysk) ikke så dårligt.

Det er dejligt for én gangs skyld at have hele familien samlet en weekend.

Victor og hans far kom med toget i går, hvor Victor kom mig dansende af glæde i møde på perronen! Hans far havde ønsket sig en af sine livretter til aften: “Appelsinkarbonader! med sovs af appelsinsaft og fløde + ris – det er hans kone ikke så vild med! Victors mor kom fra det firmaarrangement, hun havde deltaget i i Vejle, i morges, og i eftermiddag kom med hans farbror med familie til fødselsdagschokolade og hjemmebagte fastelavnsboller. Victor er helt vild med sin store fætter Christian, som godt gider lege spændende lege med ham.

Og til aften mødes vi med resten af familien: datteren og hendes familie på asiatisk restaurant. Det er en god måde for mig at være sammen med dem på, når det er mig, der er vært, for jeg har svært ved at stå i køkkenet en hel weekend! Der var engang… men så er det godt, man kan finde nye veje!

Vi har et lille bankospil hver anden torsdag i vores andelsforening. Som regel er vi 6-8 deltagere, og vi spiller om små gaver, som vi selv har med + 1 flaske rødvin til sidst.

I dag gik det simpelthen så sløvt for mig, der var lang vej til en række fuld i de første spil. Sådan er det sommetider, og det er der jo ikke noget at gøre ved.

Men så skal jeg da lige love for, at jeg flere gange kun manglede 1 i flere rækker, og endelig fik jeg BANKO og vandt – en pose kaffe – det er ikke dårligt. Og for at det nu ikke skulle være løgn, så fik jeg også pladen fuld til sidst og vandt rødvinen!

Nej, det handler ikke om fodspor i den sne, der nu ligger fin og hvid i et forholdsvis tyndt lag her omkring – men bogen “Fodspor i sneen” af David Howarth. En gammel, næsten laset, lille paperback, som en bekendt vist har fundet på genbrug og har givet mig.

Jeg kan næsten ikke slippe den!

Den handler kort fortalt om den gruppe fangstmænd i Østgrønland, som senere – og den dag i dag – er kendt som “Sirius-patruljen”.

Der fortælles i bogen om begivenheder, der foregik i det nordligste Østgrønland i 1943, hvor en gruppe mænd kom til at beskytte Grønland mod invasion af nazisterne under ekstremt vanskelige forhold.

Det ligner en krimi – forskellen er bare, at det var virkelige begivenheder! Og at det var virkelige, meget, meget modige mænd, der på helt ulige vilkår tog kampen op på Danmarks og Amerikas vegne.

Den var “langsom” at komme i gang med at læse – men nu er den så spændende, at den fylder mit hoved! Den er så godt skrevet, at når man kender grønlandske forhold, kan man følge fangstmændene – og tyskerne – skridt for skridt, og man lever med i de enormt primitive forhold, de lever under – og kæmper på trods af!

Svigerdatteren er ved at pynte juletræet, hvilket både i hendes og vores familie traditionelt gøres Juleaftens formiddag.

Det er utroligt hyggeligt at se og gense julepynt, som er samlet gennem mange år, og hvor af meget er håndlavet af hende selv, hendes mor eller mig – eller gaver. Juletræstæppet er broderet af hendes mor i 2002.

Kræmmerhusene og nisserne er broderet af mor og datter.

Der er selvfølgelig en vis tradition i håndarbejde, og derfor er det også dejligt at have en svigerdatter med samme interesse.

Hvad jeg ikke kunne huske – men hun kan – er, at disse patchwork-hjerter var en forlovelsesgave, som jeg sendte i en kuvert, da sønnen havde friet 17. december 2003.

Nogle af de fine hvide glaskugler og “guld”-ting stammer fra mine år som “kustode” på Løndal, når Jette Frölich havde juleudstilling.

Victor vil også gerne hænge noget på træet – og selv tage billede – her er hans fine lille hjerte.

Uh! Vi glæder os!

I beboerforeningen har vi fællesspisning 1 gang hver måned, og i går havde vi julefrokost. Det går på skift imellem os, hvem, der står for det praktiske, og en kogekone laver mad. De 3, der stod for det i går aftes, havde dækket et festligt julebord med gamle juleting, som blev fundet under en oprydning i sommer – ingen ved, hvis de har været, det må være nogen, der ikke er her mere, men nu vil de blive brugt på denne måde hvert år.

Vi fik lækker mad: 2 slags sild, røget laks, julekål med sylte, frikadeller og flæskesteg og til sidst 2 kæmpe skåle ris a la mande + 2 mandelgaver. Drikkevarer har vi selv med, og de fleste fik et par snapse til.

Og så har vi pakkeleg, hvor vi spiller med 2 terninger om pakker, som vi selv har medbragt, og som ikke skal være dyre ting. Det er altid sjovt, hvordan bestemte pakker igen og igen bliver “stjålet” under megen grin. Og da vi sidder 19 personer omkring et meget langt bord, bliver der løbet meget! Ingen ved jo, hvad der er i, men alene et iøjnefaldende indpakningspapir kan gøre det, i år var det især en flad pakke, der var populær, og som viste sig at indeholde papir og stjernstrimler til at lave julepynt af.

Jeg kan jo godt lide, at mine pakker indeholder noget hjemmelavet, så jeg havde 2 pakker med:

En lille dekoration af 2 hyacinther og lidt mos i et (billigt) glas, pyntet med 2 af datterens fine håndmalede blomstersten.

Og en lille juleserviet, syet i patchwork, kan bruges som bordskåner eller brødkurvserviet, sammen med 2 af de håndmalede sten: et juletræ og en nisse.

Efter lidt oprydning og kaffe er vi altid nogle, som bliver siddende og hygger os med et ekstra glas, det er ikke mindst en god og uforpligtende idé, når der er nye beboere, som vi har et par stykker af i øjeblikket.