Der er en venlig sjæl, der har forsøgt at undersøge hos Forbrugerrådet Tænk, om det er lovligt, at Post Danmark ikke vil lade os bruge frimærker som betaling for forsendelse af pakker. Eller at de trækker 20% fra, hvis vi vil købe pakkelabels for frimærker.

Men det er der desværre ikke kommet noget ud af.

Svaret er:

I Danmark er frimærker ikke et betalingsmiddel, og Post Danmark kan som udgangspunkt derfor godt sige, at de ikke vil tage imod betaling i form af frimærker. Hvis de alligevel tager imod frimærker som betaling, skal de tydeligt oplyse om betingelserne herfor. Umiddelbart behøver de oplyse om det andre steder end hos dem selv, så deres kunder kan se disse betingelser. Hvis I ikke mener, de har oplyst korrekt om det, kan I klage til Trafik- og Byggestyrelse, der er klageinstans for Post Danmark. De kan kontaktes på tlf.: 7227 8800.I Danmark er frimærker ikke et betalingsmiddel, og Post Danmark kan som udgangspunkt derfor godt sige, at de ikke vil tage imod betaling i form af frimærker. Hvis de alligevel tager imod frimærker som betaling, skal de tydeligt oplyse om betingelserne herfor. Umiddelbart behøver de oplyse om det andre steder end hos dem selv, så deres kunder kan se disse betingelser. Hvis I ikke mener, de har oplyst korrekt om det, kan I klage til Trafik- og Byggestyrelse, der er klageinstans for Post Danmark. De kan kontaktes på tlf.: 7227 8800.

Havde jeg forventet mig noget? Nej, det havde jeg nok ikke, men jeg synes stadig, det er utrolig dårlig service først og fremmest, men også en besynderlig forretningsmoral.

Samtidig med, at man hører allevegne, at diverse postudbringning er helt uhørt langsom, så kan de åbenbart skalte og valte med borgerne = deres kunder, som de vil.

I Projekt Puttetæpper er vi nu gået over til, at man kan købe vores mønster via Mobilepay eller netbank, så vi skal nok klare os uden at betale 20% af frimærkernes værdi for at kunne sende en pakke ved hjælp af de frimærker, vi har købt hos dem!

De slår sig selv i hjel!

Det er virkelig god og meget venlig service hos Skousen i Fredericia! Allerede i dag kom der 2 flinke folk med min nye Blomberg vaskemaskine. De har taget den gamle med sig, gjort rent der, hvor den stod (der kan man jo ikke komme ind selv) og installeret den nye med tørretumbleren ovenpå, som det var med den gamle.

Så nu skal den afprøves! Den har en meget større tromle og låge, og den har mange programmer og muligheder for selv at ændre temperatur, det er jo super, når man, som jeg, gerne vil vaske håndstrikket i maskinen. Der er også fin garanti og forsikring, og i øjeblikket en klækkelig rabat!

De mente, at den gamle maskine er helt fra 1995! Så den har vist udtjent sin vaskepligt!

Dette dejlige puttetæppe er syet af Tull og quiltet af Laila – og igen har jeg syet lukkekant omkring. Gad vide, hvor mange, jeg har syet af dem?

• jeg skal vist have maskinen til service – men det har jeg ikke tid til!

Men nu er tæppet færdigquiltet – med mange stop! Og lukkekanten gav ingen problemer.

Billede, når lukkekanten er stafferet på bagsiden. Det bliver et sk… flot tæppe!

Sådan så tæppet ud sidst på formiddagen, efter at jeg havde siddet ved symaskinen siden kl 9!

Da Lukkekanten også var syet på retsiden, tog jeg det med ind på Depotgården og begyndte håndsyningen på bagsiden, og nu er jeg næsten færdig.

Det er (på jysk) ikke så dårligt.

Det er dejligt for én gangs skyld at have hele familien samlet en weekend.

Victor og hans far kom med toget i går, hvor Victor kom mig dansende af glæde i møde på perronen! Hans far havde ønsket sig en af sine livretter til aften: “Appelsinkarbonader! med sovs af appelsinsaft og fløde + ris – det er hans kone ikke så vild med! Victors mor kom fra det firmaarrangement, hun havde deltaget i i Vejle, i morges, og i eftermiddag kom med hans farbror med familie til fødselsdagschokolade og hjemmebagte fastelavnsboller. Victor er helt vild med sin store fætter Christian, som godt gider lege spændende lege med ham.

Og til aften mødes vi med resten af familien: datteren og hendes familie på asiatisk restaurant. Det er en god måde for mig at være sammen med dem på, når det er mig, der er vært, for jeg har svært ved at stå i køkkenet en hel weekend! Der var engang… men så er det godt, man kan finde nye veje!

Vi har et lille bankospil hver anden torsdag i vores andelsforening. Som regel er vi 6-8 deltagere, og vi spiller om små gaver, som vi selv har med + 1 flaske rødvin til sidst.

I dag gik det simpelthen så sløvt for mig, der var lang vej til en række fuld i de første spil. Sådan er det sommetider, og det er der jo ikke noget at gøre ved.

Men så skal jeg da lige love for, at jeg flere gange kun manglede 1 i flere rækker, og endelig fik jeg BANKO og vandt – en pose kaffe – det er ikke dårligt. Og for at det nu ikke skulle være løgn, så fik jeg også pladen fuld til sidst og vandt rødvinen!

Nej, det handler ikke om fodspor i den sne, der nu ligger fin og hvid i et forholdsvis tyndt lag her omkring – men bogen “Fodspor i sneen” af David Howarth. En gammel, næsten laset, lille paperback, som en bekendt vist har fundet på genbrug og har givet mig.

Jeg kan næsten ikke slippe den!

Den handler kort fortalt om den gruppe fangstmænd i Østgrønland, som senere – og den dag i dag – er kendt som “Sirius-patruljen”.

Der fortælles i bogen om begivenheder, der foregik i det nordligste Østgrønland i 1943, hvor en gruppe mænd kom til at beskytte Grønland mod invasion af nazisterne under ekstremt vanskelige forhold.

Det ligner en krimi – forskellen er bare, at det var virkelige begivenheder! Og at det var virkelige, meget, meget modige mænd, der på helt ulige vilkår tog kampen op på Danmarks og Amerikas vegne.

Den var “langsom” at komme i gang med at læse – men nu er den så spændende, at den fylder mit hoved! Den er så godt skrevet, at når man kender grønlandske forhold, kan man følge fangstmændene – og tyskerne – skridt for skridt, og man lever med i de enormt primitive forhold, de lever under – og kæmper på trods af!