• jeg skal vist have maskinen til service – men det har jeg ikke tid til!

Men nu er tæppet færdigquiltet – med mange stop! Og lukkekanten gav ingen problemer.

Billede, når lukkekanten er stafferet på bagsiden. Det bliver et sk… flot tæppe!

Sådan så tæppet ud sidst på formiddagen, efter at jeg havde siddet ved symaskinen siden kl 9!

Da Lukkekanten også var syet på retsiden, tog jeg det med ind på Depotgården og begyndte håndsyningen på bagsiden, og nu er jeg næsten færdig.

Det er (på jysk) ikke så dårligt.

Det er dejligt for én gangs skyld at have hele familien samlet en weekend.

Victor og hans far kom med toget i går, hvor Victor kom mig dansende af glæde i møde på perronen! Hans far havde ønsket sig en af sine livretter til aften: “Appelsinkarbonader! med sovs af appelsinsaft og fløde + ris – det er hans kone ikke så vild med! Victors mor kom fra det firmaarrangement, hun havde deltaget i i Vejle, i morges, og i eftermiddag kom med hans farbror med familie til fødselsdagschokolade og hjemmebagte fastelavnsboller. Victor er helt vild med sin store fætter Christian, som godt gider lege spændende lege med ham.

Og til aften mødes vi med resten af familien: datteren og hendes familie på asiatisk restaurant. Det er en god måde for mig at være sammen med dem på, når det er mig, der er vært, for jeg har svært ved at stå i køkkenet en hel weekend! Der var engang… men så er det godt, man kan finde nye veje!

Vi har et lille bankospil hver anden torsdag i vores andelsforening. Som regel er vi 6-8 deltagere, og vi spiller om små gaver, som vi selv har med + 1 flaske rødvin til sidst.

I dag gik det simpelthen så sløvt for mig, der var lang vej til en række fuld i de første spil. Sådan er det sommetider, og det er der jo ikke noget at gøre ved.

Men så skal jeg da lige love for, at jeg flere gange kun manglede 1 i flere rækker, og endelig fik jeg BANKO og vandt – en pose kaffe – det er ikke dårligt. Og for at det nu ikke skulle være løgn, så fik jeg også pladen fuld til sidst og vandt rødvinen!

Nej, det handler ikke om fodspor i den sne, der nu ligger fin og hvid i et forholdsvis tyndt lag her omkring – men bogen “Fodspor i sneen” af David Howarth. En gammel, næsten laset, lille paperback, som en bekendt vist har fundet på genbrug og har givet mig.

Jeg kan næsten ikke slippe den!

Den handler kort fortalt om den gruppe fangstmænd i Østgrønland, som senere – og den dag i dag – er kendt som “Sirius-patruljen”.

Der fortælles i bogen om begivenheder, der foregik i det nordligste Østgrønland i 1943, hvor en gruppe mænd kom til at beskytte Grønland mod invasion af nazisterne under ekstremt vanskelige forhold.

Det ligner en krimi – forskellen er bare, at det var virkelige begivenheder! Og at det var virkelige, meget, meget modige mænd, der på helt ulige vilkår tog kampen op på Danmarks og Amerikas vegne.

Den var “langsom” at komme i gang med at læse – men nu er den så spændende, at den fylder mit hoved! Den er så godt skrevet, at når man kender grønlandske forhold, kan man følge fangstmændene – og tyskerne – skridt for skridt, og man lever med i de enormt primitive forhold, de lever under – og kæmper på trods af!

Svigerdatteren er ved at pynte juletræet, hvilket både i hendes og vores familie traditionelt gøres Juleaftens formiddag.

Det er utroligt hyggeligt at se og gense julepynt, som er samlet gennem mange år, og hvor af meget er håndlavet af hende selv, hendes mor eller mig – eller gaver. Juletræstæppet er broderet af hendes mor i 2002.

Kræmmerhusene og nisserne er broderet af mor og datter.

Der er selvfølgelig en vis tradition i håndarbejde, og derfor er det også dejligt at have en svigerdatter med samme interesse.

Hvad jeg ikke kunne huske – men hun kan – er, at disse patchwork-hjerter var en forlovelsesgave, som jeg sendte i en kuvert, da sønnen havde friet 17. december 2003.

Nogle af de fine hvide glaskugler og “guld”-ting stammer fra mine år som “kustode” på Løndal, når Jette Frölich havde juleudstilling.

Victor vil også gerne hænge noget på træet – og selv tage billede – her er hans fine lille hjerte.

Uh! Vi glæder os!

I beboerforeningen har vi fællesspisning 1 gang hver måned, og i går havde vi julefrokost. Det går på skift imellem os, hvem, der står for det praktiske, og en kogekone laver mad. De 3, der stod for det i går aftes, havde dækket et festligt julebord med gamle juleting, som blev fundet under en oprydning i sommer – ingen ved, hvis de har været, det må være nogen, der ikke er her mere, men nu vil de blive brugt på denne måde hvert år.

Vi fik lækker mad: 2 slags sild, røget laks, julekål med sylte, frikadeller og flæskesteg og til sidst 2 kæmpe skåle ris a la mande + 2 mandelgaver. Drikkevarer har vi selv med, og de fleste fik et par snapse til.

Og så har vi pakkeleg, hvor vi spiller med 2 terninger om pakker, som vi selv har medbragt, og som ikke skal være dyre ting. Det er altid sjovt, hvordan bestemte pakker igen og igen bliver “stjålet” under megen grin. Og da vi sidder 19 personer omkring et meget langt bord, bliver der løbet meget! Ingen ved jo, hvad der er i, men alene et iøjnefaldende indpakningspapir kan gøre det, i år var det især en flad pakke, der var populær, og som viste sig at indeholde papir og stjernstrimler til at lave julepynt af.

Jeg kan jo godt lide, at mine pakker indeholder noget hjemmelavet, så jeg havde 2 pakker med:

En lille dekoration af 2 hyacinther og lidt mos i et (billigt) glas, pyntet med 2 af datterens fine håndmalede blomstersten.

Og en lille juleserviet, syet i patchwork, kan bruges som bordskåner eller brødkurvserviet, sammen med 2 af de håndmalede sten: et juletræ og en nisse.

Efter lidt oprydning og kaffe er vi altid nogle, som bliver siddende og hygger os med et ekstra glas, det er ikke mindst en god og uforpligtende idé, når der er nye beboere, som vi har et par stykker af i øjeblikket.

…at have noget imellem hænderne – både når jeg er ked af det eller har det skidt.

I går aftes var det en blanding af begge dele, og som jeg skrev sent, inden jeg gik i seng efter at have fulgt med i valgaftenen, så var det godt for mig, at jeg havde et håndarbejde, som jeg bare kunne sy på uden at skulle koncentrere mig ret meget om det!

Jeg er stadig ked af, at Danmark er havnet i en meget besværlig situation, men jeg respekterer selvfølgelig resultatet – sådan er demokratiet – og jeg skal skåne mine omgivelser for flere teorier om, hvorfor jeg mener, det gik sådan. 

Men så kan jeg i stedet vise, hvad jeg fik aftenen til at gå med, nemlig afslutningen på endnu et godt samarbejde mellem Jette, en tæppetante i Vordingborg, som jeg aldrig har mødt, Laila, som jeg kender rigtig godt, og som bliver dygtigere og dygtigere til at quilte, og så mig selv:

Jette har (igen) syet 2 fine, smukt syede toppe (overdele) til puttetæpper, som Laila har quiltet på long-arm-maskinen på Depotgården i Fredericia, og jeg har fra Projekt Puttetæppers lager af doneret vat og stoffer til bagsider leveret mellemfor og bagsider, samt syet den afsluttende lukkekant på. Begge tæpper er syet efter Projekt Puttetæppers 2015-mønster “Møllesti”.

Det er dejligt med sådan et samarbejde! Og for at det nu ikke skal være løgn,. så modtog jeg i forgårs med posten endnu 2 toppe fra Jette! Vi bliver aldrig “arbejdsløse” !

God morgen – sikke en smuk morgen 1. december kl. 8.00.

Og 10 minutter senere!