…at have noget imellem hænderne – både når jeg er ked af det eller har det skidt.

I går aftes var det en blanding af begge dele, og som jeg skrev sent, inden jeg gik i seng efter at have fulgt med i valgaftenen, så var det godt for mig, at jeg havde et håndarbejde, som jeg bare kunne sy på uden at skulle koncentrere mig ret meget om det!

Jeg er stadig ked af, at Danmark er havnet i en meget besværlig situation, men jeg respekterer selvfølgelig resultatet – sådan er demokratiet – og jeg skal skåne mine omgivelser for flere teorier om, hvorfor jeg mener, det gik sådan. 

Men så kan jeg i stedet vise, hvad jeg fik aftenen til at gå med, nemlig afslutningen på endnu et godt samarbejde mellem Jette, en tæppetante i Vordingborg, som jeg aldrig har mødt, Laila, som jeg kender rigtig godt, og som bliver dygtigere og dygtigere til at quilte, og så mig selv:

Jette har (igen) syet 2 fine, smukt syede toppe (overdele) til puttetæpper, som Laila har quiltet på long-arm-maskinen på Depotgården i Fredericia, og jeg har fra Projekt Puttetæppers lager af doneret vat og stoffer til bagsider leveret mellemfor og bagsider, samt syet den afsluttende lukkekant på. Begge tæpper er syet efter Projekt Puttetæppers 2015-mønster “Møllesti”.

Det er dejligt med sådan et samarbejde! Og for at det nu ikke skal være løgn,. så modtog jeg i forgårs med posten endnu 2 toppe fra Jette! Vi bliver aldrig “arbejdsløse” !

God morgen – sikke en smuk morgen 1. december kl. 8.00.

Og 10 minutter senere!

Så kom der julebelysning på det lille hus! Med hjælp fra Christian, som også har hentet mine kasser med julepynt ned fra loftet.

Også på terrassen er der lys i år, som kan ses fra stuen.

Det er så dejligt, at jeg får hjælp, når jeg har brug for det!

Vi var – næsten – heldige med vores Tivoli-tur i går. Vi snakkede netop om, at det var det helt perfekte vejr med klar himmel, der begynder at mørkne ved 16-tiden, når de tusindvis af lys bliver mere og mere tydelige. Det var køligt og en smule frisk blæst, men ikke den regn, der var forudsagt … men SÅ, lige pludseligt kom ikke bare regnen, men også hagl, der piskede og sved kinderne! Vi nåede at blive våde, før vi fandt læ på Færgekroen, hvor der var næsten alt optaget, bortset fra en veranda, der var overdækket og med varme i loftet og dejlige tæpper på stolene til at tage om skuldrene eller sidde på. Og der kunne jakker, tørklæder og huer tørre delvis, men vi spiste en god wienerschnitzel!

Vi var i godt selskab med “Gud” = Victors elskede gudmor, og nåede heldigvis en stor del af Tivoli rundt, før regnen kom.

Victor tager nogle af forlystelserne sammen med Mor eller Far. Andre er han blevet stor nok til at prøve selv:

Veterantoget kan han også selv køre, så vinker vi til ham! (Det lykkedes ikke at “fange” ham med kameraet)

Jeg bliver aldrig træt af de smukke udsmykninger!

..for en lille hund, der er alene hjemme – men det er sjældent, og synd for ham, når det sker!

Det var ikke så sjovt at komme hjem til en umiskendelig lugt i går – og min næse er meget fintmærkende, så jeg var klar over det i samme øjeblik, jeg lukkede døren op: Diki havde haft dårlig mave og havde i sin nød både klattet på gulvet og kaste slim op.

Det er utroligt synd for ham, for han kunne jo ikke sige til for at komme ud, når jeg ikke var der!

Så det var gummihandsker og i gang med rengøring, så snart jeg havde smidt jakken og lukket ham ud i haven.

Det er ganske få gange, det er sket for ham i de 3½ år, han har boet hos mig. Han er meget regelmæssig og aldrig syg, og han er fantastisk god til at være alene hjemme – altid overstrømmende og kærligt glad, når jeg kommer hjem, og jeg har aldrig fornemmelse af, at han synes, jeg skulle blive hjemme!

Vi mødte i går på morgenturen en af vore venner, en lille charmerende, sort Pekingeser med en normalt stor flot pels. Han havde til min undren fået frakke på, men det fik jeg forklaringen på: han har fået stafylikokker, og dyrlægen har barberet ham ned hen over ryggen og oven på hovedet. Forklaringe skulle være, at hans har så kraftig underpels, at hans hud ikke kan få luft? Jeg har aldrig hørt det før. Men nu er han på penicellinkur, og så skal han klippes fremover. Jeg ser jo mange langhårede hunde = Dikis racefæller, og det har jeg ikke hørt før, så jeg synes, det lyder underligt. Han er ellers meget velplejet og tilsyneladende fint børstet.

Det var bedre! Jeg har pillet en del af quiltningen op, der hvor den foldede på bagsiden..

..lavet “ører”, som har isolerende thermolam inden i, ligesom selve tærtefuttens bund.

Og det hele er syet sammen – så det både virker og ser godt ud!

Det er mit første forsøg, og der er plads til forbedringer, men jeg har lært meget af mine fejl, Så næste tærtefutte bliver mere tilfredsstillende, er jeg sikker på!

Mønster fra Den Lille Lade.

1. oktober er der lodtrækning i Projekt Hyggesokker, hvor hvert par sokker, der er afleveret siden 1. juni, har et lod.

I går har jeg modtaget i alt 43 par sokker, så i alt er der kommet 87 par sokker siden 1. juni, hvoraf de fleste for længst er afleveret på Julemærkehjemmet Fjordmark i Kollund.

Her er de 43 par fra i går:

Grethe fra Vejle Husflid har strikket dette par.

Birte og Jonna fra Hovedgaard har strikket 17 par.

Strikkedamerne på Aktivitetscenter Kildevældet i Hornsyld har strikket 25 par.

Lodtrækningen på Radom ORG. gav resutaltet, at par nr. 13 vandt, og det er et af de par sokker, som Birte og Jonna i Hovedgaard har strikket.

Så de vinder et flot strikkekit til en poncho i vævestrik fra Uldbutikken i Haderup!

Til lykke med gevinsten!

Njah, både – og: heldig at der lige akkurat var stof nok – dygtig fordi jeg har målt og regnet omhyggeligt og skåret smalt!

Den lille bid er, hvad der er tilbage af lukkekanten, som nu er syet på – det er ikke meget!

Jeg ville helst have lukkekant i samme stof som den yderste limegrønne kant på tæppet, men der var kun nok, regnede jeg ud, hvis jeg skar lukkekanten 5 cm bred og brugte en lille rest, der var skåret af kanten.

5 cm lukkekant ville jeg sige var for smal, når den skal stryges dobbelt, bøjes om på vrangen af tæppet og stafferes fast. Jeg skærer normalt 6 el. 6½ cm. Men fornylig har jeg syet en lukkekant på et tæppe, som var syet af en anden (og meget dygtig) patchworker, som selv havde skåret lukkekanten og sendt den med puttetæppe-toppen, og den var kun 5 cm bred.

Derfor turde jeg godt gøre det samme, og nu er den syet på og er klar til hånd-sømning på bagsiden.

Uhh! Det bliver så flot!

Så fik jeg startet! Jeg har byttet rundt på farverne flere gange, inden jeg blev tilfreds – men nu “kører” det. Det er Kaffe Fassett stoffer + bali-stoffer, og mønsteret er fra en af Kaffe Fassetts bøger.

Det er spændende, og jeg nyder det nu, hvor jeg har “knækket koden”.

Det er et tæppe, som jeg har haft lyst til at sy i en hel del år, og jeg har samlet stofferne undervejs. Det skal nok blive godt – i virkeligheden er det jo enkelt! Men farverne!!! Det betyder alt.

Man skulle da tro, det var løgn! Jeg sendte i forgårs, torsdag 3/9 en pakke med garn til hækling af en hundekurv til Susan i Viborg – Dikis opdrætter, som hækler de flotteste kurve, som hun sælger til fordel for KAT-center i Nepal, der arbejder for gadehunde.

Jeg ville ikke sende den med Post Danmark, så jeg sendte kassen med GLS og fik forsikring om, at den ville være fremme dagen efter = fredag = i går.

Men den er IKKE kommet frem til Susan! Så jeg har sporet den via Track & Trace – og: man skulle tro det var løgn: den er ankommet og afleveret i Kolding fredag! Hvad den så bestiller i Kolding!!!

Jeg har sendt en klage til GLS, nu er det da temmelig spændende, om der er nogen i Kolding, der er glade for en kasse blandet grønt garn? Eller om den dukker op i Viborg, som den er adresseret til.