Utrolig praktisk gave!

Projekt Puttetæpper har igen fået en dejlig gave, denne gang resultat af Hannes oprydning! Hanne har afleveret en stor pose stof til HANNE’s (forvirret? – det er ikke mig/Hanne nogen af dem!) til videreformidling til os.

gavefirkanter

Næsten det hele er skåret op i 10 x 10 cm firkanter, som er lige til at gå til! Og der er MASSER af dem – vi opgav fuldstændigt at tælle, men der er store stakke af hvert stof, så der er virkelig muligheder!

Og da Bente har vist, hvor søde tæpper, man kan få ud af firkanter her og her, så er det bare at gå i gang! Det gør vi!

Tusind tak!

Børn igen

Så har Whisky sovet ud et par dage – hold op, hvor blir han træt – så han kan nyde det næste hold børnebørn, som kom med toget i går – alene!

morgenmad

Se- han passer på mig, siger Christina. Ja, det gør han, han er virkelig hyrdehund! Han lægger sig ved deres fødder, hvad enten de spiser morgenmad, ser TV, tegner el. spiller på computer.

morgenmad-2

Hvem mon der har bestemt, at hun skal have så langt hår? Faderen selvfølgelig. Men det er ikke ham, der skal frisere hver morgen, vel?

Jeg har iøvrigt brugt nogle af mine fødselsdagsgavepenge og har været på ophørsudsalg hos LUND+LUND over nettet og har købt lidt lækkerier: DUO-garn i 2 lilla nuancer, måske kan der blive noget til både Christina og mig selv – og en poncho i Noro Silk Garden, det har jeg altid gerne ville prøve at strikke noget af. Endelig nogle flotte Kaffe Fassett stoffer. Jeg er så heldig, at jeg havde et gavekort, og min datter kan hente det for mig, så jeg glæder mig …

De er kommet

Drengene er kommet på ferie og Whisky elsker dem!

drenge-og-whisky

De går gerne tur med ham

– leger med ham

drenge-og-whisky2

 

 

 

 

 

 

 

drenge-ga-tur

Ebbe kan også holde ham

 

 

 

 

 

 

 

ebbe-og-hunde

 

Og tager ham med over på besøg hos naboens lille hundehvalp, som slet ikke er bange for den store hund!

ebbe-og-sacco2

Ebbe elsker hunde..

 

ebbe-og-sacco

 

..og Sacco nyder at blive kælet for!

 

 

 

 

 

 

drenge-og-quilt

Jeg skulle lige bruge et par “tæppeholdere”, da jeg skulle fotografere dette flotte puttetæppe til Kludekoner.dk . Ebbe var måske lige lille nok?

drenge-og-quilt2

..det var bedre! Det er iøvrigt et ualmindelig flot tæppe, med en ualmindelig flot quiltning fra Quiltefant! Og Frederik kunne holde det helt rigtig til fotografering

pu0709-marie

pu0709-marie-quiltning

Det er en UFO, vi har modtaget, og jeg har bare lavet lukkekant, jeg synes, det er blevet meget flot! Sikke en gave at få.

Vi nåede det hele

Sikke en dag! Det var en dag med for os helt ualmindelig megen aktivitet! Men vi klarede det. Det var godt, det ikke var i går, for da var Søren så træt hele dagen, at han bare ville sove og passe sig selv!

Tilfældigvis var det på samme dag, at :

– Sørens fysioterapeut kom og trænede med ham en time, på trapper og udenfor, heldigvis var det dejligt vejr, så de kom helt om til blåbærrene!

– vores hjemmeservice gjorde 14-dages-rent.

– Sørens personlige hjælper, som kommer hver dag og hjælper med bad mm

– Søren skulle til fodterapeut, som han er hver 3. måned. Han har jo diabetes 2, så det er vigtigt, at fødderne bliver holdt i orden.

– vi skulle på posthuset med brev til Sverige med danske aviser og blade til Bente, som har boet i Sverige i ca 55 år.

Og endelig fik jeg akut en tid hos dyrlægen, fordi jeg ikke kunne rense Whiskys ører ordentligt, det var ikke ørevoks, men noget væmmelig grå belægning, som blev ved at komme igen. Og ganske rigtig mente han også, at det var gærsvamp, men heldigvis kun i det ydre øre, der var ingenting dybere i ørerne. Dyrlægen kender Whisky som en fredelig hund, men jeg ved, at han kan blive sur, når jeg renser ørerne, så jeg mente, vi skulle holde hans mund lukket! Skal jeg give ham mundkurv på? spurgte dyrlægen forbavset. Nej, jeg har et lille trick, jeg snører hans gangsnor af læder 2 gange om snuden og holder den fast, så sidder han helt stille og roligt! Du har da godt nok taget på ham, sagde han. Ja, så tror Whisky i hvert fald, at jeg kan holde ham (jeg er ikke sikker!). Men det gik så fint, og det gjorde det også, da jeg dryppede og nulrede ørerne derhjemme, som jeg nu skal gøre 2 x dagligt i en uge. Det skal vi nok finde ud af.

double-wedding-ring

Og da nu det hele gik så godt og aktiviteten var høj, så satte jeg mig ned i eftermiddag og fik fjernet ri- og quiltetråde på en UFO, jeg har overtaget. Et flot tæppe i Double Wedding Ring mønster, som er blevet givet til puttetæppeprojektet, og som var gennemriet og begyndt quiltet, men opgivet. Vi kan få det quiltet professionelt, idet Quiltefant quilter et antal puttetæpper om året (flot tilbud!), men det skal ikke være riet sammen, når det skal quiltes på den maskine. Det er et meget stort, håndsyet tæppe 200 x 200 cm, det er større end puttetæpperne, men det bliver sengetæppe på Julemærkehjemmet Hobro, hvor det så kan pynte på et værelse til glæde for skiftende børn. Efterhånden har de fleste værelser flotte sengetæpper, som enten Vejle Quilterne eller Projekt Puttetæpper har syet, det kan vi godt være stolte over.

Unødig bekymring

Jeg blev så glad, da jeg fik “hul igennem” og fik ringet til den vist nok ældste “puttetæppe-tante”, der har været med helt fra starten af Projekt Puttetæpper. Vi har åbenbart bare været uheldige at ringe på tidspunkter, hvor hun ikke var hjemme, men når en person har et 8-tal i starten af sin alder, kan man jo godt blive bekymret!

Det var der heldigvis ingen grund til, for hun var helt frisk og klar til at komme til Dansk Patchworkforenings årlige Træf – denne gang i Roskilde – 29-30 august. Og hun vil som sædvanligt gerne tage en tørn i puttetæppeboden, hvor vi sælger årets mønster til puttetæpper.

Og sørme om ikke også hun allerede har syet et tæppe med det nye mønster, som vi kan vise frem! Det har hun gjort i flere år, derfor sendte jeg hende mønsteret, da det var klar, og hun var gået i gang med det samme. Så det glæder jeg mig til at se!

Der er over 80 tæppetanter i projektet, spredt udover landet, foruden alle dem, der syr enkelte blokke, og det er dejligt, at der er nogen, der har været med i alle årene.

Dækkeservietter

Jeg trænger til at lave noget småt og nemt, og jeg har stadig nogle af de dejlige Kaffe Fassett stoffer, jeg har brugt til en løber i livlige farver.  Jeg har flere puttetæppe-projekter i gang, men det er større ting, som kræver symaskine.

Så jeg har brugt et meget enkelt mønster fra HANNE’s patchworkbutik, det hedder “Hunde”, men behøver ikke at sys i hundestof!

dc3a6kkeservietter

Jeg skal lige finde et stof, der passer til bagside, men jeg tror, de bliver gode. Og det er med overlæg, at jeg laver dem lidt forskellige.

dc3a6kkeservietter-2

Den nye puttetæppeblok

De første 2 færdigsyede blokke med 2009-mønsteret “Country Checkers Variation”  fik jeg med posten i går.

2009-blok1

Det er altid spændende, hvordan mønsteret bliver modtaget, og hvad der kommer ud af det!

I vores lille styregruppe har vi altid flere forslag oppe, før vi bestemmer os for næste års mønster. Det skal være et mønster, som kan sættes sammen med andre blokke, syet af andre syersker i andre stoffer og alligevel se godt ud. Det må gerne være livligt, og det må især gerne være et godt mønster til rester!

Vi har så efterhånden også fundet ud af, mange godt kan lide at sy med firkanter!

Og at dømme efter disse 2 første færdige blokke, kan 2009-mønsteret godt bruges!

De er pæne og opfylder tilfulde de kriterier, vi har skrevet i mønsteret, hvor vi beder om lys/mørk placering af lapperne netop som her.

2009-blok-2Desværre oplever vi, at mønsteret ikke læses godt nok igennem, og det kan derfor være svært for “monteringstanterne”, som syr blokkene sammen til færdige tæpper, at få et pænt resultat.

De fleste afleverer dog heldigvis søde, pæne, fint syede blokke!

Det er jo vigtigt, at mål og kriterier overholdes, for at de kan passe sammen. Til gengæld må man gerne kopiere mønsteret og sy flere blokke. ligesom man kan dele det med syveninderne, så der kommer endnu flere blokke til puttetæpper!

Indenfor det sidste år har vi modtaget langt over 700 blokke med 2008-mønsteret, som blev samlet til mange flotte tæpper, i mange forskellige variationer, det har været rigtig sjovt at se dem. Se flere eksempler her!

I mange år blev det nye mønster først kendt i forbindelse med årets Træf i Dansk Patchwork Forening Træf sidste weekend i august, hvor vi begyndte at sælge det. Men der var så mange, der spurgte efter det, efter at blokkene var afleveret (senest ved udgangen af januar), for “hvad skal vi ellers sy fra januar til august?”!! Så det har vi lavet om på, så nu kan årets mønster købes ca. fra marts, enten på andre træf, f.eks.  Quiltefestivalen i Middelfart, i HANNE’s patchworkbutik eller ved henvendelse til en fra styregruppen, se nærmere på DPF’s hjemmeside.

Selvfølgelig har vi også i år vores “Puttetæppe-bod” på Træf i Roskilde, hvor vi viser mange af puttetæpperne, inden de bliver afleveret til julemærkehjemmet Kildemose eller Hobro.

Flittige hænder

Også i dag var jeg på en lille patchworkudflugt med kameraet, nemlig til Bente i Østbirk, som havde gjort flere UFO’er færdige til dejlige puttetæpper.

pu0709-bente-2-trekanter1

Da Bente var på kursus hos Bettina Andersen i april i HANNE’s patchworkbutik,, fik hun efterfølgende flere UFO’er af de andre kursister, som var imponerede  af de puttetæpper, Bente viste i spisepausen. Bl.a. sendte Bettina selv 1000 trekanter, riet om pap (og hun har senere sendt 450 mere!). Dette er det første puttetæppe, Bente har syet af nogle af de trekanter, det er utroligt sødt!

pu0709-rosa-bente-2

Fra Rosa i Vejle kom toppen til dette tæppe, som Bente har monteret og quiltet.

pu0709-solbjerg

På QUIP-dagen fik vi denne top, syet af 12 damer fra Solbjerg. Også den har Bente monteret og quiltet. Den er syet med puttetæppe-mønsteret for 2008, “Emmas blomster”, som har været projektets største succes til dato!

pu0709-bente

Den flittige Bente sad på QUIP-dagen på selve udstillingen og syede dette puttetæppe – så enkelt og så smukt!

bentes-silke-barnevognstc3a6ppe

Men det er ikke kun Projekt Puttetæppe’s børn, der nyder godt af fliden og kreativiteten – Bente bliver om få uger farmor igen, så da hun fik en stor pose silke-fraklip fra en brudekjolesystue, har hun syet dette bedårende barnevognstæppe i råhvid og gylden silke!

Ny donation til Projekt Puttetæpper – fantastisk!

Prøv engang at se her, hvilken flot donation Projekt Puttetæpper til børn på julemærkehjem – øremærket til Hobro – har fået af en kunde hos HANNE’s Patchworkbutik:

http://hannespatchwork.wordpress.com/2009/07/17/fem-flotte-n%c3%a6ste-f%c3%a6rdige/

Tusind tak, Jette! De er skønne, og vi skal nok sy kanter på! 5 børn (nej 6, for der kommer 1 mere!) bliver meget, meget glade! Da vi afleverede 28 sengetæpper i Hobro i februar, var der en pige, der spurgte, hvad det ville koste at bestille sådan et tæppe derhjem til? Jeg overdrev ikke, da jeg svarede 2-3000 kr – det gjorde indtryk! Og her kommer så – igen – en stak tæpper, denne gang til evigt eje!

Det ER et dejligt projekt!

Uforglemmelig fødselsdag!

Det er da “hårdt” at fylde 70! Men dejligt! Der blev bare ikke tid eller ro til at blogge!

Men sikke da en dag! Gaver i familiens skød fra morgenstunden, først fra børnene og derefter Sørens gave oppe på hans sengekant – der tog han fusen på mig! – et nyt TV i en størrelse, som jeg ikke havde drømt om!:

fest-gaver3

Festen blev jo holdt på Pejsegården – de kan arrangere en god fest, og det blev det. Velkomst på terrassen.

fest1

Ved hjælp fra vores børn, en kørestol og stokke klarede Søren at deltage, det gik rigtig godt.

fest2

Sikke mange dejlige gaver!

fest3

Og spisning i Panorama salen med de store glas ruder med udsigt over byen, flot (men varmt den dag!)

fest4

Maden var “Tapas” = mange små spanske retter, helt uroligt lækkert og fint

fest5

– og spændende brød

fest5a

Der var noget for alle –

fest4b

– også børnene (er de ikke dejlige?!!)

fest4a

Og Søren klarede at holde en rørende og smuk fødselsdagstale for mig! Jeg tror, at han i de 47 år, vi har kendt hinanden, har holdt så få taler, at de kan tælles på 1 hånd, men han gjorde det så flot!

fest6

Hjemme stod telt og have og ventede på os, vejret artede sig heldigvis godt det meste af tiden, men vi kunne ikke have undværet teltet, for der kom nogle voldsomme byger.

fest7

Nogle gik på havevandring..

fest8

..fandt hindbærrene..

fest9

..”tæppetanterne” snakkede “puttetæpper”..

fest10

..”Kludekonerne” snakkede også patchwork – eller hunde..

fest8a

Senere kom der store fade med lune boller og pålæg fra Pejsegården..

fest-natmad2

…som blev spist ude og inde og oppe i “Sørens stue”.

fest-natmad

Sikke en dag! Og sikke mange skønne gaver, jeg fik.

fest-gaver

Der var alt, hvad jeg havde ønsket mig – og lidt til! Det er dejligt, når der også er overraskelser, f.eks. bogen om ELLEN, dejlige håndklæder med broderet navn, chokolade og ravarmbånd, netop hjembragt fra Sct. Petersborg af svigersønnen og Frederik, og et fodbadekar til mine altid trætte og ømme fødder (det havde jeg glemt at ønske mig!). Og der var blomster, stof og roterende skærebrædt, silkegarn, garnvinde og garnholder,  flasker med lækker vin..

fest-gaver2

.. yndige ørenringe og ørestikker, elegant sæt med halskæde, ørestikker og ring, “Troldekugler“, flere gavekort til stofforretninger og boghandel, og pengegaver, så jeg selv kan købe stof, garn el.a. Det er så dejligt alt sammen, ligesom de hilsner, jeg har fået fra nær og fjern! Tusind tak for det altsammen.

samling-skab

Gaven fra yngstesøn og svigerdatter var et flot TV-skab med hylder og skuffer, som det nye TV kan stå på! Og det blev samlet næste formiddag af giverne assisteret af hans kusine.

samling-skab2

Det var ikke kedeligt at se de 3, som ikke er håndværkere, men hhv. forsikrings-mægler, forsikringsskadeassurandør og jurist kravle rundt på gulvet! Men det lykkedes!

samlet-skab-og-tv

Så nu har jeg et lækkert nyt TV med dreje-funktion på et flot møbel med yderligere flexibilitet i form af store hjul, så det er let at flytte rundt med efter behov! Hold da op!

Og alle “mine” unge familiemedlemmer brugte dagen derpå til at rydde op, vaske af, pille telt ned, gøre rent, og der blev endda tid til at plukke lidt bær af overfloden i haven.

Børnebørnene kørte alle 4 med mig ud og hentede Whisky i pensionen, så de kunne lege med ham

ebbe-og-whisky

Og mens alle de voksne ryddede op, var der 2, der fandt ud af at kombinere de tomme papkasser med vand!

vand11

vand2

Det tager lidt tid at fordøje det hele, men nu har vi et ryddeligt hus og nogle skønne minder om en uforglemmelig dag! Kan man ønske sig mere?