Quiltefestivalen

puttebod-quiltefestival-2009

Jeg nåede lige et kort besøg på Quiltefestivalen i Aulby, Middelfart i går. Grethe havde lavet en meget flot stand med puttetæpper, som vakte stor opmærksomhed, og hun solgte heldigvis mange af det nye 2009-mønster. Så vi håber på, at den gode start med udstilling hos HANNEs og Quiltefestivalen vil give lige så mange puttetæpper til børn, der trænger, som 2008-blokken, som er i tæpperne under det fine nye banner.

grethe-2009-quiltefestival

Samtidig fik Grethe også tid til at hjælper QuiltPink med at sælge lodder til fordel for Brystcancerforskning “Støt brysterne”, hvor det flotte pink tæppe var præmie.

Desværre måtte jeg ikke tage billeder til hjemmesiden af Ribe Quilternes mange flotte tæpper! Men jeg måtte tage lige så mange billeder, jeg ville, i en meget inspirerende butik, der var nabo til Puttetæpperne, nemlig Patchwork Værkstedet, Taulov. Lene Krogh vil gerne inspirere mest muligt, så her er et par idéer fra hendes stand, som jeg var begejstret for:

lene-krogh-tc3a6ppe-m-kf

Lene havde bygget sin stand op mest omkring Kaffe Fassett stoffer, er det ikke et fantastisk tæppe?

dc3a6kkeserviet-lene-krogh-2

En yndig og nem dækkeserviet

lene-krogh-tc3a6ppe-m-k-f-stof

Det her er også spændende og flot, men ikke svært!

“Kludekonerne” skal på udflugt til Lene Krogh i Taulov på tirsdag, der er noget at glæde sig til, hvis hun ikke fik udsolgt i det hele!

Fødselsdagstæppe

thomas-tc3a6ppe

Nu kan jeg afsløre, hvad jeg har haft så travlt med de sidste 14 dage: Et fødselsdagstæppe til min svigersøn Thomas!

Helle har fortalt mig, at når hun og drengene hygger sig med deres tæpper i sofaerne (og de slider virkelig deres tæpper i den familie), så har Thomas sommetider taget et babytæppe – for han har jo aldrig fået et tæppe! Det måtte der gøres noget ved, så Helle hjalp mig med at bestemme farverne og mønsteret, som er fra Kaffe Fassett’s bog “Patchwork”, og så har jeg skåret, puslet blokkene sammen og syet på kraft, så det kunne blive færdigt til i dag, hvor han blir 45 år.

thomas-grc3b8nne-quilt

Jeg indrømmer gerne, at jeg er vild med det tæppe, de tætte grønne farver, Thomas kaldte det meget rammende “Havetæppet” – ja man er midt i en have!

Hmmm ja, så er der lige det, at Helle er også vild med det og har “bestilt” = ønsket sig en makker, samme mønster, samme grønne farver + lidt mere feminint og pink. Jeg kan godt lokkes!

Show and tell

Det er en dejlig tradition i patchworkkredse, at man med mellemrum holder “Show and tell”, altså viser frem, hvad man har lavet og evt. fortæller om det. Således også i torsdags i Vitus Bering Quilterne i Horsens, hvor jeg er medlem, og Bente nu også er kommet med.

inges-lady-show-and-tell

Inge viste flere tæpper frem, bla. sit “Girls Day Out”, som hun har købt mønsteret til over internettet. Inge (til højre) fortalte, at hun vanen tro har været meget længe om at quilte det færdigt, men det må i det hele taget have taget lang tid at sy, der er så mange detaljer. Det er rigtig flot. Flere detaljer kan ses her. Mønsteret findes bla. her.

Vitus Bering Quilterne er en rigtig dejlig, stor patchworkgruppe, lokalgruppe under Dansk Patchwork Forening. Sidste gang havde vi generalforsamling, og for første gang nogensinde var der kampvalg til bestyrelsen! Ikke fordi der var nogen form for “kamp” eller uenigheder, men fordi der var flere, der gerne ville tage et nap i bestyrelsen efter de 2, der ønskede at stoppe efter 8 år! Det er da herligt. Efter tæt valg blev bl.a. Henriette (til venstre på billedet) valgt, og bestyrelsen har nu konstitueret sig med hende som formand. Dejligt at vi faktisk har en del unge / yngre medlemmer!

Den nye bestyrelse ønskede også at høre vores mening om, hvor det flotte eventyrtæppe, som endelig er blevet færdig, skal hen, og der var stort flertal for at spørge Børneambulatoriet på Horsens Sygehus, om de er interesseret. Det er er godt sted at placere det flotte tæppe.

Kreativ regnsvejrssøndag

hønsestrik

Sådan en kølig weekend og blæsende søndag kan man da få noget fra hånden, som f.eks. hønsestriktæppet her, som er næsten færdigstrikket nu, så mangler monteringen bare.

grc3b8nt3

I dag er det symaskinen, der syr på det grønne tæppe, som bliver netop så tæt i de grønne farver med stænk af lilla og blåt, som jeg ønsker.

grønt4

Det er et Kaffe Fassett mønster. Jeg tror, det bliver godt.

Og Søren har næsten ikke haft bivirkninger af strålerne – endnu da, så forhåbentlig er han én af dem, som kun har gavn af behandlingen, som vi blev fortalt om – vi krydser fingre! men det tyder godt.

Håndsyet reklamebanner

banner

Dette flotte banner har Grethe håndsyet for Projekt Puttetæpper, så vi har et rigtig godt blikfang, når vi er på Quiltefestival, på Træf el. andre begivenheder, hvor vi sælger mønstre til puttetæpper.

banner-detail

Det har været et kæmpearbejde at sy det i hånden, og hvor er det blevet flot! Så kom til Quiltefestival allerede Kr. Himmelfartsdag 21. maj el. om fredagen 22. maj, og se det selv. Der kan du også købe det nye puttetæppe-mønster 2009.

2008-mønsteret har været den største succes til dato, jeg har netop i dag fået billeder af 3 tæpper, syet med den blok

pu0509-tina

Tina, som er helt ny “tæppetante” har syet dette søde puttetæppe.

Og Nr. Åby gruppen har syet nedenstående 2 tæpper i fællesskab:

pu0509-nr-aaby1

pu0509-nr-aaby2

Der er flere børn, der blir glade!

Gaver til puttetæpper

Igen har vi fået både gaver samt MEGET fordelagtigt tilbud om stofkøb til Projekt Puttetæpper! Bente var på kursus i billedsyning hos HANNE’s med Bettina Andersen som underviser, og fra både Bettina Andersen og flere kursister har vi fået UFO’er og færdige tæpper til børn på julemærkehjem.

pp-trekanter

1000 trekanter, riet om pap og delvis syet sammen har Bettina sendt os, og Bente ved lige, hvad hun vil have ud af dem og er godt i gang!

pp-c3a6bletc3a6ppe

Af nogle andre firkanter er Bente ved at gøre dette puttetæppe færdigt, og der havde jeg det helt rigtige til kant, nemlig et stykke stof, som HANNE’s donerede til bagside på et sengetæppe til julemærkehjem sidste år, men som jeg gemte til brug for puttetæpper, fordi jeg syntes, det var så flot, at det ikke skulle være bagside!

Nu er puttetæppeudstillingen hos HANNE’s slut (men hun har allerede bedt os komme igen til næste år! Og vi 3, der udgør styregruppen havde et lille sammenrend i går, hvor vi fordelte mange meter stof, indkøbt til meget rimelige penge hos samme HANNE, hvis grossist havde ryddet op, og det kom os til gode! Vi fik også tilrettelagt detaljer i forbindelse med Quiltefestivalen og Træf, hvor vi sælger mønstre og viser puttetæpper. Grethe havde igen hele bilen fyldt med tæpper og stof, da hun kørte mod Fyn!

Hverdag igen

Festivitas’en kan jo ikke fortsætte! Så nu er det hverdag igen, og det er også godt nok. Havemanden er lige gået i gang med at luge, beundret af Whisky, som nok godt kunne tænke sig at bidrage med at grave et par bede op?

grc3b8nt2

Og jeg har fået startet symaskinen op igen – den blev jo pakket væk i lørdags, da det meste af familien troppede op!

Jeg kan godt lide de farver!

Fantastisk

Søren havde lagt mærke til det, men nu fik jeg også beviset: Whisky kan kende forskel på de 2 dørklokker, som for mig lyder ens! Da naboen kom for lidt siden, var jeg sikker på, at det var Søren der ringede efter mig og var på vej op ad trappen, idet jeg fortalte Whisky, at han ikke behøvede at gø, for det var jo Søren, der ringede. Men hunden vidste bedre, og ganske rigtigt stod Ellen udenfor døren!

Da Søren lidt senere ringede, sagde han ikke et kvæk! (eller wuf!)

Det er da utroligt!

Ellen kom forøvrigt med den top til puttetæppe, som hun har pillet pap ud af, det har været er stort arbejde, for det er små skabeloner. Det bliver et sødt tæppe.

Grønt

grc3b8nt

 

Grønt er et vidt begreb! Jeg har samlet en hel masse af mine grønne stoffer/rester og suppleret op, så jeg synes, de kan bruges sammen. Det må gerne blive temmelig tæt med en lille smule lyst og lidt lilla/rosa. Det er den gamle leg med stofferne, som jeg elsker.

Gad vide, hvad min smukke, tålmodige ven tænker om det, jeg laver? Han er i hvert fald meget opmærksom.

Whisky

Patchwork – en lise for sjælen

Det skal ikke handle om sygdom altsammen – selv om det fylder meget lige for tiden her i huset.

Der har været pusterum i dagens løb: det var “Kludekonernes” sidste syaften i denne sæson, og jeg kunne godt være med nogle timer hos Else i det usædvanlige runde hus, de selv har bygget. Vi var der alle 10, og som sædvanlig snorkede “Frida” så højt, at hun var ved at overdøve vores snak om “Quilt in Public” den 20. juni, som vi har besluttet at deltage i med en udstilling og en opfordring til at komme og være med på Tinghuset med sit sytøj. “Quilt in Public” er et europæisk arrangement, som gennemføres for første gang, en idé, der er “stjålet” fra strikkerne! “Frida” er en kæmpestor hund af racen Mastiff, der er næsten blind og med en defekt hale, men højt elsket i familien, der har haft mange fine Mastiff’er gennem tiden.

En lille tur ud til Den lille Lade i eftermiddags, hvor jeg fandt nogle fine grønne stoffer, jeg lige stod og manglede, blev det også til (hvordan kan det være, at lige meget hvor meget stof, man har, så er der altid noget, man mangler?). Det er en dejlig butik og altid en fornøjelse at besøge den. Så nu er jeg rustet til næste projekt.

Og sandelig, om ikke der var billede af svigerdatterens første patchworkarbejde, da jeg kom hjem. En sød kurv, syet efter den E-workshop, jeg har lagt ud her på bloggen. Stoffet købte hun, da vi var til puttetæppeudstilling hos HANNE’s. Den er blevet rigtig flot.

ullas-kurv