Nej, jeg er ikke manisk eller noget, der ligner. Men når jeg får en idé til et “projekt”, bliver jeg så bidt af det, at jeg ikke kan koncentrere mig om andet, og så SKAL det være.

Som f.eks. i går, da jeg havde fundet på at lave billeder som forklaring på  “de vandrette masker”  i Charlotte Kaae’s hemmelige luffer, som jeg både syntes var sjove og svære.

Jeg kan jo selv godt lide at illustrere med trin-for-trin billeder. Men det var sværere, end jeg havde troet. Dels skulle jeg jo selv tage billederne, mens jeg samtidig strikkede maskerne “bid for bid” – ellers var der jo ikke nogen, der kunne lære noget af det. Så det blev med strikketøjet i venstre hånd, strikke ½ maske ad gangen…og kameraet i højre hånd. Og for at det ikke skulle være løgn, syntes kameraet åbenbart, at der var lys nok under spisebordslampen, så der kom ingen automatisk blitz! Altså frem med dagslyslampen, så billederne blev skarpe nok… eller hvad skal vi sige: så jeg kunne redigere dem til at blive skarpe nok og naturlige i farverne.

Jeg tog alt for mange, og da jeg så skulle til at sætte ord på, blev det så forvirret, at jeg ikke engang selv kunne følge vejledningerne. Først, da jeg slettede nogle af billederne, blev det forståeligt – i hvert fald synes jeg selv, at det er det.

Men så er det, at når den slags optager mig, så glemmer jeg alting og har ikke tid til at lave mad osv, så jeg spiste først aftensmad kl 20. Men det skete der jo heller ikke noget ved.

Jeg sørgede da i det mindste for Whisky, han var både ude på aftenturen og fik sin aftensmad indimellem – ellers skal han også nok sige til!

Jeg har tilmeldt dette som min November UFO på 12under12under2011 bloggen, hvor man gør en UFO færdig hver måned:

Og nej – det er ikke en nederdel el. en cape el. en poncho.

Det er skal blive en taske! En valket taske. Og nu synes jeg, den ser kedelig ud, så når den er strikket færdig og valket, så skal den pyntes på en eller anden måde, så den bliver lidt festlig!

..den der teknik med vandrette masker, som skal bruges i “S.I.FS strik fællesskab” – hemmelige luffer.

I første omgang havde jeg rigtig svært ved at finde ud af, hvordan – og så var jeg begyndt med forkert farve – det kunne jeg da se. Så om igen:

Så nu er manchetten på den første luffe klar. Man kan godt se, at jeg har fumlet meget med den første bort (de vandrette masker), mens den 2. bort er blevet meget pænere. Den 3. er lige over nr 2, men den er ensfarvet, og den blev også OK.

Jeg har til på fredag til at strikke den 2. luffe, så kommer 2. del af det lille strikke-mystery hos Charlotte Kaae.

Men som jeg siger: det er godt at være stædig – og at lære  noget nyt!

..så har Sonja sendt et link til os, der af naturlige årsager ikke har skæg, men måske godt kunne være solidariske, prøv at se det sjove og nyttige “skæg” HER (gratis opskrift!)

“De” siger, jeg altid har skøre idéer! Ja, det skal nok passe, og jeg er i hvert fald med på at afprøve noget nyt og anderledes:

 Som f.eks. at prøve at strikke 2 strømper på én gang på rundpind som “magic loop”.

Jeg ved godt, at der er nogen, der har gjort det før mig – men i strikkecaféen på Søndergaarden var der ikke nogen, der havde hørt om denne “skøre idé” – og det ser foreløbig ud til, at jeg kan finde ud af det.

Og jeg kan godt se fordelene: begge strømper bliver færdige på samme tid, så der er ikke noget med at strømpe nr 2 ikke bliver færdig. Og de bliver ens!

Jeg trænger lige til nye strømper. Og så er det forresten frygtelig hyggeligt at strikke af Frohlich garn, som min mor altid strikkede af til børn og børnebørn.

Man blir aldrig for gammel til at eksperimentere!