Feberen (Sørens) er faldet, lægen har lyttet lungerne godt igennem og mener, at penicellinen skal tages fortsat, blodtrykket er flot – og Søren har det betydeligt bedre end i går og i morges. Han har også fået sin humor igen og kunne joke med lægen om, at han er blevet erklæret sund og rask!
Det er en lettelse! Så nu tager jeg ud og drikker kaffe med patchworkholdet på Søndergården.
Der er ikke noget at råbe hurra for i dag, Søren har det rigtig skidt. Nu afventer vi lægens besøg, hjemmesygeplejersken har været her i formiddag.
Så er det godt, man kan slappe lidt af indimellem med noget nemt, f.eks. denne kurv med “Bage-nisse-stof”, som deltager i HANNE’s lille konkurrence.
Den er syet med bagenissestof og hør, foeret med viledon og hvidternet lampeskærmestof. Der var en af Kludekoner-syveninderne, der foreslog, at man kunne bruge den i stedet for en julesok! Det var en god idé, den kan også bruges til julekort pga af størrelsen, som er givet af nissernes størrelse, så den er ret stor.
Vejledning i syning af kurven findes her.
Jeg fik ikke taget billeder, da det var allerværst i lørdags. Det regnede og blæste så voldsomt, at det så ud som om kæmpesnefnug piskede gennem luften, men det var blade fra “skoven” = læhegnet over mod landevejen. Det var virkelig voldsomt. Her er kun resterne tilbage på terrassen – og regnen.
Heldigvis bevarede Benveden sine flotte røde blade..
.. og de smukke pink frugter – sikke nogle farver. Fuglene elsker dem og vil snart begynde at spise af dem.
Jeg plukkede de sidste 3 figner i går (der har været 4!) og gav Søren de 2, vi er meget stolte af dem, træet er kun 3 år gammelt, købt på Bornholm, da vi var på ferie i sommerhus der i 2006 sammen med ældstesønnens familie. De smager bare skønt!
Næste års frugter er allerede forberedte! Hvis det går lige så godt som i år, bliver der mange næste sommer!
De sidste (næsten) roser klarede sig også.
Orkidéerne kan godt lide årstiden med knap så meget sol, her er et lille udpluk. Den store hvide med meget store blomster er den ældste, jeg har, den er 11 år gammel og blomstrer meget længe hvert år, men det er første gang, den har 2 grene. Jeg fik den af min gamle faster, hvis barnebarn har et stort orkidégartneri Helios i Stige F., hvor de fleste af mine orkidéer stammer fra. Jeg har dem i mange år!
Men det er ikke kun vejret, der har skiftet utroligt i weekenden. Søren, som ellers har haft det godt i flere uger, fik det skidt med åndenød, smerter og utilpashed. Der var nok både en lille opblussen af helvedesild, som jeg fik bremset med piller, inden det blev så slemt som sidst, og så måske en begyndende lungebetændelse. Hjemmesygeplejersken og jeg forsøgte begge at overtale ham til at ringe efter vagtlægen, men det ville han ikke – før i går aftes, hvor han næsten mistede pusten ved at gå nogle få skridt.
Hvor er vi glade for den hjemmepleje! De havde sagt, vi skulle bare ringe, og i stedet for at jeg skulle hænge i røret: “De er nu nr 5 i køen..”, så overtog aftensygeplejersken det job og lavede aftalen, så lægen kom her sidst på aftenen. Det var ovenikøbet en af “vore egne” læger fra lægehuset, og han var meget omhyggelig i erkendelse af, at Søren har et skrøbeligt immunforsvar, han kunne godt høre, der var noget i luftvejene, så der blev både sat ind med skrap vanddrivning og penicillin.
Han er stadig forpustet, men han har det meget bedre i dag, er i tøjet (i går kunne/ville han ingenting) og vil ud at spille bridge i aften!
Vi var på en dejlig tur til Nordfyn for at plukke æbler, assisteret af næstældste barnebarn, Christian på 12 år, som kan nå højere end mig! Søren sad på en medbragt klapstol og dirigerede!, dvs han bestemte, hvilke sorter, vi plukkede, og var også lidt inde mellem rækkerne af træer for at plukke “Ingrid Marie”.
Der var bare så mange æbler, og der var desværre mange nedfaldne, som går til spilde, for det kan ikke betale sig at samle dem og lave æblemost, som man gjorde engang.
Det kan absolut anbefales at tage en tur ud ad vejen mellem Middelfart og Bogense og finde stedet, lige her .
Her vores høst af “spis-straks-æbler” så saftige, at det løber fra mundvigene, af spis-snart-æbler og gemme-æbler. Vi plukkede 36 kg, og så er de 12 kg, som Christian havde med hjem til sin mor, ikke med på billedet.
Så nu kan jeg lave rå æblekage til Sørens onsdags-bridgeklub, som han har bedt om.
Her er opskriften, som de fleste er vilde med, og som jeg har fået for mange år siden af Tinne, som vi spillede kort med.
Rå Æblekage
Kagecreme: 2½ dl kogende mælk hældes i den sammenrørte blanding af 1 helt æg, 2 spsk. mel, 2 spsk. sukker + evt. vanille, koges op og afkøles.
Rasp ristes på tør pande sammen med sukker, pas på og rør godt, må ikke brænde på. Afkøles og blandes med knuste makroner.
Æbler skylles og rives groft med skal (minus kernehus) direkte ned i skålen
Et lag makron/ristet rasp og et lag creme lægges over
Dette gentages, så der er 2 lag æbler, 2 lag rasp og 2 lag creme.
Flødeskum af 2½ dl piskefløde bredes godt ud, så det “forsegler” æblekagen, for at æblerne ikke skal blive mørke. Der pyntes med ribsgelé. Dækkes med film og sættes i køleskabet. Den skal helst laves forholdsvis kort tid før brug. Men hvis der bliver noget tilovers, kan den godt opbevares koldt til næste dag, tildækket.
Det er en lækkerbidsken! Velbekomme!
Nu skal man jo ikke ligefrem invitere uønskede gæster, når man agter sig væk, derfor først efter hjemkomsten: sikke en weekend i dejligt selskab og et dejligt sted! Bedre kunne vi ikke markere, at Søren har det bedre. Det er ét år siden, at han har været så langt væk hjemmefra, og det er måneder siden, at han har overnattet i en anden seng end plejesengen.
Og vores værtinder – Sørens kusiner – var meget glade for, at vi endelig kunne tage køreturen til Blåvand og holde weekend sammen med dem i deres skønne sommerhus, hvor vi plejer at komme et par gange om året. Og så med det vejr! Vi drak kaffe på terrassen og sad ude i solen hele eftermiddagen-
Whisky er så glad for at komme derud, at han hylede bag i bilen, da vi drejede om hjørnet, han vidste, hvor vi var! Og han kan gå frit omkring på naturgrunden, han gør lidt ad de biler, der kører forbi, men han løber ingen steder, det er dejligt.
Vi får altid dejlig mad i det hus, men denne gang havde de en overraskelse til os: Vi blev inviteret ud at spise på Ho Kro, som ligger få kilometer fra Blåvand.
Det var en oplevelse! Vi kom oven i købet næsten til bryllup, idet der blev fejret bryllup i festlokalerne.
Vi fik en udsøgt menu med tilhørende vine og en meget tiltalende betjening af det unge værtspar.
Til hovedret fik vi lam, opdrættet i omegnen, tilberedt på 2 forskellige måder og med dejligt tilbehør af svamperagout, mirabellekompot og tomatsky.
Fruen havde været på shoppetur i Blåvand og købt ny bluse (der passer til den nye vest) – vi var jo ikke forberedt på at skulle ud at spise! Men der ligger en dejlig butik, hvor jeg flere gange har købt nyt.
Til forret fik vi Terrine Foie Gras med æble og blå birkes-kiks, og til begge retter var der de skønneste hjemmebagte mini-brød.
Og selv om vi var mere end mætte, lod vi os overtale til en lækker desserttallerken med chokoladekage, passionsfrugtcoulis, blommetrifli med krokant og appelsinis!
Vi kunne ikke rokke med ørerne!
Men hvor var det en dejlig middag, og som vi nød det!
Og Søren sov godt – kusinerne var ovenikøbet rykket ud af deres eget soveværelse for at vi skulle have de bedste senge!
Det var en skøn weekend, lige hvad vi trængte til!
Besøget på Horsens sygehus i dag bekræftede de gode resultater, vi havde hørt lidt om. “Tallene” fra blodprøverne er rigtige, de er meget fine, og det er, som jeg havde gættet, de “nye” piller, som Søren har fået siden juni, der virker efter hensigten – stadig i kombination med den behandling, han har fået nu i et år. Så humøret er højt, og det vil blive fejret i weekenden!
Samtidig kunne vi aflevere en del af de hjælpemidler, Søren fik med hjem efter hofteoperationen, og kørestolen bliver hentet på mandag af den kommunale hjælpemiddelcentral – den har han aldrig været så glad for, men den var jo nyttig lige efter operationen, hvor der ingen kræfter var i benene efter det lange sygeleje. Vi går ikke drastisk til værks, klodserne til at hæve sofaen med, badebænken og plejesengen beholder vi!
Og nu er helvedesilden også gået i dvale igen, så det hjælper altsammen. Der er da noget at fejre – og vi kender nogen, der glæder sig til hjælpe os med det!
Kan det virkelig passe?
Søren fik rutinemæssigt taget blodprøver i torsdags inden en ny hver-3.-måneds-behandling i denne uge, og vi fik resultaterne i dag, lidt før normal tid, da sygeplejersken fra Det palliative team (= Sørens skytsengle) ringede, som hun gør løbende for at følge op. Og “tallene” på den vigtigste prøve var uventet meget, meget fine! Det er virkelig uventet, for tallene plejer at stige op til den næste behandling. Så vi var bare helt oppe at ringe! Søren bad om sine træsko, for nu ville han ud at gå tur med Whisky!
Jeg var lidt bange for, om Whisky ville trække Søren omkuld, men han gik simpelthen så stille og pænt, det var helt rørende. De kom dog ikke så langt, for kræfterne er ikke store endnu. Men alene det, at han har lyst til at prøve, er meget værd.
Nu må vi se, hvad de siger på Horsens sygehus.
Jeg har strikket en slipover til Ebbe, 7 år, som led i en konkurrence hos MARKNO, hvor det var en bundet opgave at strikke af 4-trådet strømpegarn. Jeg var egentlig begyndt med 6-trådet strømpegarn i de samme farver, men opdagede min fejl og fik travlt med strikke en ny.
Jeg elsker Kaffe Fassets farver – også i strømpegarn..
.. og har valgt at strikke vesten efter egen opskrift i 3 matchende 4-trådede strømpegarner.
Det gode ved en slipover i strømpegarn er, at den er let, varm og bæres udenpå en t-shirt eller skjorte, så hvis man er lidt sart mht uld, så mærkes det ikke. Ebbe er i hvert fald glad for den. Og så kan den jo vaskes i maskinen! En fordel i en travl familie med raske drenge.
Søren begyndte vintersæsonen i Brædstrup Bridgeklub i går aftes. Det er netop 30 år siden, vi meldte os ind – jeg stoppede for en del år siden, jeg er ikke kortspiller! – og klubben har snart 40 års jubilæum. Vi lærte at spille bridge for ca. 38 år siden i Egedesminde (Aasiaat), og vi har oplevet, at det er en god måde at lære mennesker at kende, når man flytter til en anden by.
Søren er i høj grad kortspiller, og bridge er jo et ædelt spil, hvor man skal kunne tænke! huske, kombinere og regne den ud! Det er han god til. Hans makker de seneste år og han er sågar blevet klubmester et par gange.
Udover at spille i bridgeklubben har han selv for nogle år siden startet en senior-bridgeklub, som er meget populær, hvor han har undervist andre, der måske kunne spille whist, eller måske slet ikke har spillet kort før, og de fleste bliver helt vilde med det!
Det er dejligt, at han stadig vil og kan, og makkeren henter og bringer ham troligt. Til senior-klubben kører vi sammen, for da syr jeg samtidig, samme sted, på Aktivitetscenter Søndergården.
Da han kom hjem i går aftes, kaldte han på mig, for han stod med hænderne fulde. Han var blevet udnævnt til æresmedlem i bridgeklubben! Det var stort! De var 4 ældre medlemmer, som fik den ære, men han var den eneste, der var til stede, så han var blevet hyldet! Det var helt klart, at han var glad! Han kan bruge al den opmuntring, han kan få i denne situation, hvor han stadig har mange smerter pga helvedesild.
Til lykke med æren, Søren! Du har fortjent den.
Det ser ud til, at Sørens helvedesild klinger af, i hvert fald blev det bedre op på dagen i går, og han har sovet godt i nat. Jeg kan ikke i min vildeste fantasi fatte, hvordan den praktiserende læge, som stillede diagnosen sidste fredag, kan sige, at der ikke er noget, der kan hjælpe! For vagtlægen gav jo piller, der kunne bremse udviklingen af anfaldet, og Det palliative team, som har Søren under deres vinger, har ordineret ekstra af de nervedulmende kapsler samt en lokalbedøvende salve, som jeg smører på (og dækker med husholdningsfolie – smart), og så fik han endelig den morfinindsprøjtning i går, som virkede godt, da det var mest påkrævet. Det var MIN læge (for jeg har skiftet læge), der ordinerede den, og nu skifter Søren også læge – det var for meget med denne omgang, som godt nok ingen læge kan helbrede, men som åbenbart kan dulmes, stik imod hvad oprindelige læge sagde.
Skal ens læge ikke gøre, hvad han kan for at hjælpe sin patient? Det var også ham, der ikke så til Søren i de 17 dage, han lå med et brækket lårben – det kunne jo være, han kunne have stillet diagnosen, så Søren var blevet sparet for så mange pinsler! I stedet for at slå sig til tåls med, at skadestuens røntgenbillede ikke viste noget brud.
Jeg vil aldrig snakke med ham igen, og jeg er glad for, at jeg kender den læge, som vi kunne komme ind til, han er en omhyggelig og erfaren læge, som jeg har snakket med i dag, han skal nok tage hånd om Søren.