Når man finder den rigtige brik..

Jeg er så glad for, at den rigtige brik er fundet i den del af mit liv, der hedder “frivilligt arbejde”.

Jeg har på den ene eller anden måde været med i frivilligt arbejde, siden jeg som 19-årig blev ansvarlig spejderleder for 30 ulveunger. Spejderarbejdet var en meget stor bestanddel af mit liv i over 50 år, og jeg har både haft masser og masser af spejdere gennem mine hænder, været lejrleder og rejseleder, haft flere poster på organisatorisk plan osv, men den del trappede jeg ned over nogle år fra 60-års alderen.

Det var omkring ved samme tid, at jeg overtog ledelsen og koordinationen af Besøgsvennerne her i Brædstrup, hvor jeg selv var besøgsven hos en gammel dame. Mit job har været at sætte besøgsven og besøgsmodtager sammen på en måde, så begge har noget ud af det. Og at finde nye besøgsvenner såvel som at finde en ny modtager til dem, når de mister den, de besøger. Det sker selvfølgelig, efter få eller mange år. Der er mange dejlige oplevelser, hvor det er blevet til meget nære venskaber. Men der kan selvfølgelig også være problemer, som jeg må hjælpe med at løse.

Vi mødes også og udveksler erfaringer, og hvis vi kan skaffe penge til det, tager vi på udflugt sammen.

Det har været et dejligt “job”, og det er heldigvis lykkedes at få flere med, så det er velfungerende – sidste nyt er en “besøgshund”, som sammen med sin ejer besøger et hus på et plejecenter, til stor glæde for beboerne.

Men jeg har kunnet mærke på mig selv, at jeg trænger til at blive afløst for ansvaret og forpligtelserne, så jeg har længe luftet et ønske om at man kunne finde en anden. Der er også ting herhjemme, der kræver mig mere nu. Men jeg er jo ikke den, der “render af gårde”! Og det er ikke ligegyldigt, hvilken person, man finder til sådan en post.

Nu er det lykkedes!!! En af de mest erfarne besøgsvenner er kommet med alletiders forslag, og vedkommende har sagt ja! En netop pensioneret hjemmesygeplejerske, som ved, hvad det drejer sig om, og som kender til at have med mennesker at gøre. Og som ydermere er et dejligt menneske, som alle sætter pris på. Det kan simpelhen ikke være bedre. Så jeg er så glad for, at det lykkes, og vi er i gang med overdragelse.

Det var den brik, der passede ind i den del af mit liv, der handler om frivilligt arbejde. Og det var samtidig en meget vigtig brik for den lille flok mennesker, som spreder glæde ved at være noget for nogen, der trænger til lidt opmærksomhed.

Og det er vel det, frivilligt arbejde drejer sig om?!

Virker det?

Vi er så spændte på, om apparatet virker!

Vi troede, at det virkede, for han var så stille i går aftes, men det må have været rent psykologisk (!) eller fordi han ikke brød sig om det, der sidder der foran på halsen! For da jeg ville teste, kunne jeg ikke forstå, at den lille lampe ikke lyser! Det viste sig, at vi kun havde  lagt 1 batteri i stedet for 2. Så apparatet virkede bare slet ikke! Det gør det så nu, i hvert fald lyser lampen! Men han siger ikke noget – så vi må vente i spænding!

Han er en utroligt sensitiv hund. Han mærker alle forandringer og aflæser vores kropssprog fuldstændigt. Han ved, vi skal i byen, før vi selv ved det (næsten), han forstår rigtig meget af, hvad vi siger – jeg skal f.eks. stave, når jeg siger: han skal have renset ØRER, ellers er han væk som et lyn!

Så han er helt sikkert klar over, at der foregår et eller andet, og han er heller ikke i tvivl om, at det er ham og hans “apparat”, det drejer sig om. Så vi skal nok bare slappe af og lade som ingenting. Nu kan vi da i hvert fald gå en tur i det mørke, sure vejr!

Og posten kom med…

Posten kom med 2 spændende småpakker i dag. Den ene var bestilt – den anden var helt uventet.

Overraskelsen var et lækkert nøgle NORO Silk Garden Socks i fantastiske blå/grønne farver fra Ann i Vancouver som tak for kopier af strikkeopskrifter, hun ikke kan købe derovre. Det havde hun ikke behøvet, men TAK ! Jeg har ikke prøvet dette garn før, det glæder jeg mig til – skal lige bestemme, hvad det skal bruges til – i hvert fald noget særligt!

Den ventede pakke er et forsøg, som vi er meget spændte på. Vores dejlige hund “Whisky” har altid været meget “noisy” (det var forresten Ann’s mand Ole, der kaldte ham det, allerede da han var 5-6 måneder gammel), og han gøer unødvendigt meget af alt muligt.

Så nu skal vi prøve, om dette hjælper? Det er en slags mikrofon, som han har i en blød, elastisk strop om halsen, og når han gøer, vibrerer den og udsender en hyletone, som vi ikke kan høre, men som skulle distrahere ham.

Vi kan allerede konstatere, at han stopper sin gøen meget hurtigt, så det ser ud til at virke!

Købt via internetauktionen www.qxl.dk

En butik kom til Søndergården

Brædstrup er en lille by med mange gode dagligvarebutikker, men knap så mange specialbutikker, så det er en flot oplevelse, når “en halv patchworkbutik” stiller op for os på vores dejlige aktivitetscenter “Søndergården”! Det gjorde HANNE’s fra Vejerslev i dag, og det myldrede til med patchworkere og inviterede veninder for at se på lækkerierne!

Det er godt med Karens vejledning, når man står overfor sådan en mangfoldighed!

 

 

 

 

 

Metermål – stofpakker – mønstre?

 

 

 

 

 

Der bliver selvfølgelig også tid til at sy – og drikke kaffe!

Og bridgedamerne fik også tid til at komme op og købe strømpegarn på tilbud. Det var en god eftermiddag!

Tak til HANNE og Hannes Mor, fordi de vil komme!

Jeg har fået 2 Awards

awardaward

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg har fået hele 2 One Lovely Blog Awards!

Tusind tak til

Inge og Lene som på denne måde viser, at de sætter pris på at læse min blog! Det er jeg selvfølgelig glad for.

Jeg har det lidt svært med disse awards, som cirkulerer, og som jeg nu forventes at videregive. Det skal jeg lige tænke over, for jeg synes, der er så mange gode blogs, som jeg holder af at læse.

Butik på besøg

I morgen får vi besøg på Søndergården. HANNE’s kommer i morgen eftermiddag og stiller en hel butik op i vores patchwork lokale!

Hun medbringer både udvalgte ruller stof, masser af FQ = stykker med 50 x 55 cm stof, Pedari mønstre, alle mulige småting, som vi ikke vidste, vi mangler! Hun har også pakker med 4 eller 5 FQ, som matcher.

Og som noget helt nyt har hun lavet stofpakker med 24 stykker á 15 x 15 cm med grøntsager! De er jo meget anvendelige til dækkeservietter, grydelapper og restetæpper.

b1901094ok

Vi har ikke nogen stofbutik i byen, og det er ikke alle, der kommer af sted til nærmeste by for at se på patchworkstof! Så er det godt, at en butik er frisk nok til at komme til os!

Hanne har også strømpegarn med, så strikkerne kan også få noget ud af det.

Vi har selvfølgelig også sørget for at sprede reklame til andre patchworkere i nærmeste omegn. Det skulle gerne kunne betale sig for Hanne, så hun kommer igen!

Forresten har 2 x Hanne en flere år gammel tradition for at køre til Faxe med bilen fuld af stof mm, til Aktivitetscenteret Æblehaven. Og det skal vi igen den 12. marts! Jeg er bare med for selskabs skyld, det er jo en lang køretur frem og tilbage, og så har vi en god fælles veninde i Faxe, Inge, som arrangerer det. Så det er altid hyggeligt.

Nostalgisk strik

I Hendes Verden i denne uge 4 – 2009 er der virkelig nostalgi for alle pengene.

Dels er der et af de dejlige små hæfter med patchwork, hvor noget af det er med former, man ikke ser så tit mere, men som er klassikere, f.eks. “muslinger”, sekskanter og stjerner. Men der er også et tæppe i japansk foldeteknik, som er virkelig flot! Det frister i hvert fald.

Og så var der sørme også opskrifter på en poncho og denne busseronne i pladegarn, som jeg første gang strikkede til min datter i 70-erne og for 2 år siden til mit barnebarn (billedet)! Det er da nostalgi!

Men dejlig er den og dejlig og sjov at strikke! Og så er der forresten også fornyelse i form af en sjælevarmer, strikket i pladegarn.

Grandmother's Flowers

 Så kom jeg så langt, at alle “Flowers”-blokkene er syet, undtagen de halve, der skal fylde ud. Og så er der altid lidt pulseri med at flytte rundt på blokkene, indtil jeg er tilfreds. Der skal jo ikke ligge nogen ved siden af hinanden, som er syet af samme stof og den slags!

Nu syr jeg de hvide sekskanter, der skal imellem “blomsterne”, og så kommer den endelige sammensyning. Det er dejlige stoffer, som den vordende bedstemor selv havde, blomstrede Liberty-stoffer, som er så fine, suppleret med noget af mit mindre blomstrede for at give ro.

Et spark skal der til..

Det er jo ikke fordi, jeg ikke ved, hvad jeg har lyst til at lave, hverken mht patchwork eller strik, men det kan hænde, ar det ligger lidt i dvale!

Så er det rigtig godt med et spark, som f.eks. at melde sig til en KAL/CAL (KnitALong / ChrochetALong) som jeg har gjort på Webstrikkerne samt KAL-SJAL-CAL, som også er en webstrikker-udfordring. For jeg kunne jo begynde med at strikke nogle af de sjaler færdige, som ligger som UFO’er (UnFinished Objects)! Det er da et rigtigt spark!

Og hvad gør jeg så? Begynder på et nyt!

 Nå ja, det var altså planlagt, og jeg købte garnet på julemarked på Løndal før jul. Hvor Strikkekunsten fra Horsens havde en bod. En klassiker af et hæklet, trekantet sjal i hendes udgave i NORO Koreyon i utroligt smukke blå farver.

 

 

 

Det går stærkt, så jeg kan nå at få et bidrag med i januar.