Man er nødt til at dele med nogen.

Ja, mægleren var nærmest ikke ude af døren, før jeg ringede og spurgte naboen, om hun ikke lige kom over og fik en kop kaffe. Hun har heldigvis fridag i dag. Så kunne vi lige snakke om det, der jo unægtelig er en stor beslutning.

Mægleren havde en fin opstilling med alt hvad dertil hører i et flot hæfte, hvor der også var de billeder, han tog i forgårs, hvor jeg ikke var forberedt på, at der skulle fotograferes, så jeg havde ryddet op i dag, så han kunne tage nogle nye uden mit rod i alrummet og soveværelset, hvor jeg normalt har nogle kasser med stof og garn. Så nu har jeg da også fået ryddet op, og det skal jeg så holde vedlige, så evt. købere ikke går baglæns!

Men han er nu meget flink, mægleren, han ringer altid i forvejen, om det kan passe, og jeg skal ikke være her ved rundvisninger. Hvis jeg er bortsrejst, har han fået nøgle, men vil alligevel ikke gå ind, uden at jeg ved det.

Han kommer også og tager nye billeder, når sneen er væk og igen senere, når der kommer blomster i haven, hvis det ikke er solgt. Der kommer annonce på nettet i morgen og i aviserne i næste uge.

I mellemtiden kan jeg more mig med at surfe på boligsiden.dk og kigge på små villaer el. rækkehuse i Fredericia i den prisklasse, jeg forestiller mig at have råd til. Det er meget sjovt, og sommetider har jeg en af mine børn i den anden ende af røret, samtidig med at vi begge kigger på de samme huse og diskuterer mulighederne! Jeg er jo nødt til at have et hus, hvor der er plads til mine hobbies, en have til Whisky osv, uden at det skal være stort. Så det bliver spændende.

Det kildrer!

Ærligt talt: Det kilder lidt i maven! Om et par timer har jeg det endelige møde med ejendomsmægleren, som vil forsøge at sælge mit hus!

“Mit hus”! Ja, det er det jo. Og beslutningen er taget, og så er jeg sådan, at jeg ikke behøver lang tid til at kredse om tanken. Nej lade det blive! Jeg syntes, det var en stor beslutning, da jeg skiftede bilen ud – og nu huset!!!

Heldigvis støtter mine børn mig, men det er da med vemod, det vil jeg godt indrømme.

Nu må vi se, hvordan det går.

Besøgstal og nyt sjal.

Mit barnebarn er blevet helt fortrolig med “Messenger”, hvor vi chatter næsten dagligt (hun er 9 år), og Internettets muligheder på sin egen PC, hvor hun besøger min hjemmeside og bloggen her hver dag – “det er spændende at se, hvad du har på i dag, Farmor!” – og hun sagde en dag: “hver gang jeg går ind og kigger på din hjemmeside, er der mange online, det er mærkeligt! Hvordan kan det være?”

Ja, jeg undrer mig også tit, nu lige en onsdag formiddag er der 37 online!! Jeg får også mange henvendelser, både med kommentarer og spørgsmål. Det er da meget sjovt synes jeg.

Jeg tror nok, jeg ved, hvad det skyldes: det sker noget på siden hele tiden, og så er det sjovt at følge med. I modsætning til de sider, hvor der kan gå måneder imellem, at der kommer noget nyt.

Jeg har ført omtalt rekorder i besøgstal. I februar slog jeg igen-igen min egen rekord for sitet, selv om det var en kort måned, var der 18821 besøg! 1.111.725 hits ! Det er altså vildt. Men tak for besøgene! Jeg morer mig godt med at sætte billederne på og med alle de kontakter, der følger med!

Det, som de 37 online kigger på lige nu, er dette skønne sjal, som i den grad er en UFO, der nu er blevet færdig på ingen tid:

Det er egentlig et kit til en kort trøje “Mors Mølle” fra Nanna, designet af Bente Geil. Men jeg var bange for, at den ville se forkert ud til mig, for kort og bred (det er jeg så rigeligt i forvejen), så derfor har det ligget i skabet!

Men jeg havde fundet denne flotte opskrift, som kan hentes gratis hos Nanna, til det samme garn, og den har været i tankerne længe. Og da jeg først gik i gang, tog det ikke mange dage.

Jeg synes, det er utroligt lækkert, groft og let på samme tid og alligevel meget blødt, garnet er uld og 40% genbrugssilke fra sarier, der er så meget spil i det, og den ujævne tråd er en stor charme.

Det har en dejlig pasform og er let at bære…

..og så fandt jeg den helt rigtige sjalsnål, lavet af horn, hos Lene på Katrinelund i går.

Fakta: Strikket af 550 gram Silk Tweed.

Hot og not: Absolut HOT!

Det kan man godt blive afhængig af!

Jeg har kredset meget om at lave en valket taske, og her er første resultat! Det er bare sjovt! Og den er sød. Opskriften er Lotte Wackerhagens “Obama”, men jeg har set flere, der ligner. Jeg er lidt i tvivl, om jeg skal foere den og om der skal et lukketøj af en ellers slags, men det kan jeg gøre næste gang. Den tager ikke mange timer at strikke.

Her er den strikket, men ikke valket. Der er brugt knap 150 gram Creativ + Filz  fra Austermann, købt her. er :

Målene på det tidspunkt 35 x 37 cm, og den er lækker, men løs.

En tur i vaskemaskinen ved 40 gr. og alm. vaskemiddel, så ser den sådan ud:

 Mål 20 x 22 cm! Stoppet lidt ud med et håndklæde under tørring – jamen den er da sød!

Dem må jeg lave nogle flere af!

Hvem er det, der banker på?

Jeg har flere gange hørt en lille tikkende lyd ved vinduerne, og nu så jeg, hvem det er, der meget ihærdigt forsøger at komme ind!

Det er et halemejsepar! De er simpelthen så yndige, lysegrå og lidt sort og den lange elegante hale. De forsøgte både ved køkkenvinduet og vinduet i køkken/alrummet.

Ikke særligt bange, men selvfølgelig lidt svære at fotografere gennem ruden og imellem orkidéerne..

..og svære at fokusere på, så små de er, så helt skarpe er billederne ikke. Jeg tog mange, og på de fleste var det blade og grene, der var skarpe!

Skarpt eller ej – den er da ikke til at stå for! Den vil tydeligvis gerne ind i varmen, mon den tror, den kan bygge rede her?

Klippe-klistre design til sengetæppe

Jeg er ved at sy et stort, dobbelt sengetæppe efter samme mønster som mit eget. Det skal dog være lidt større, da sengen er boksmadrasser, så det skal dække fodenden.

Jeg har beregnet, at det skal være kvadratisk 260 x 260 cm = 13 blokke i højden og 13 blokke i længden, så kan det nå pænt ned både ved siderne (som mit) og for enden af sengen, hvor det næsten vil nå ned til gulvet, når det samtidig går godt op foroven.

Men hvordan gør jeg det større samtidig med at mønsteret bliver lige så harmonisk, som jeg synes det er på mit?

Jeg er i fuld gang med at sy de farvede blokke – senere kommer de helt hvide. Jeg arbejder bedst på den måde, at jeg syr en masse blokke først uden at vide, hvor mange jeg skal bruge. Og jeg tager dem i ryk, i dette tilfælde, hvor jeg syr japansk foldeteknik, laver jeg maskinsyningsarbejdet først, dvs en hvid + en grøn halvcirkel sys sammen, rynketråd sys rundt, og blokken presses, derefter indsatsen med de hvide og en kulørt firkant, der også er syet sammen på maskine, hvorefter det hele samles med en firkant af pladevat imellem i hånden.

Jeg tog en masse fotokoier af mit sengetæppe og klippe-klistrede 2 modeller, som gav forstørrelsen.

Her er originalen på den led, som det skal ligge på sengen.

Her er et forslag til forlængelse, hvor jeg har bibeholdt designet, men lavet den forlængelse, der skal hænge ned for fodenden.

Her er en anden model, som tager udgangspunkt i det helt oprindelige mønster, lavet af Bettina Andersen for Hendes Verden i 1996. Det var et slumretæppe, som jeg også har syet her. Jeg har prøvet så at sige at gange det med 4, dog uden “spidsen” i top og bund, og sætte dem sammen.

Her er de 2 modeller. Når jeg ser dem ved siden af hinanden, har jeg ikke så svært ved at vælge. Den venstre model er for tæt i mønsteret, og når den falder ned ved siderne og for enden, vil en del af helheden gå tabt. I modellen til højre er der mere luft, og siderne og enden er på en måde selvstændige, så midten vil være synlig i sin helhed.

Så sådan bliver det! Nu har jeg så talt op, hvor mange “kulørte” og hvor mange hvide blokke, jeg skal sy, så nu går det derudaf!

Dejligt at have fået energien tilbage og lysten til at sy!

Gaver i utide

Det behøver jo ikke altid at være til jul og fødselsdag, man får gaver, og nu var jeg kommet i tanker om at give børnene et beløb, de selv kunne disponere over.

Der er lagt planer om et nyt medlem af familien – et firbenet – i den ene familie. Det foregår med meget nøje planlægning, besøg hos mulige leverandører, og stor forventning! Forhåbentlig vil begivenheden indtræffe før sommerferien, de glæder sig helt vildt allesammen!

I den anden familie har de valgt at forny møblementet på børneværelserne, der ikke er så store, så der har hidtil været køjesenge. Nu har de fået de nye sovesofaer, som børnene selv har valgt. Det var jo spændende, og der var egentlig 6-8 ugers leveringstid, men de har fået dem allerede efter 4 uger. De ser godt ud, giver mere lys og passer lige ind..

..og der er plads til en gæst – her er det moderen, der får lov at prøve Christians nye sofa/seng.

Mon ikke jeg får lov at prøve Christinas næste gang, jeg kommer på besøg?

Den 3. familie fik deres gave af Søren, og der er blevet bygget om.

Sikke et vejr i dag!!

Jamen sikke da et vejr i dag! Jeg hører ikke til dem, der ærgrer mig over det fortsatte snevejr og frost! Men jeg kan jo også sagtens – jeg skal ikke ud og køre i det.

Tværimod er det et ekstra krydderi på vores daglige tur, når Whisky og jeg runder Ring Sø. Vi elsker sneen begge 2.

Der er så smukt i dag med et lille nyfaldent lag sne og solen på den høje blå himmel. Søen, hvor der stadig er tyk is på og tilladt adgang ligger nedenfor bakken med træer og buske omkring. Stenene i rundkreds til højre er ikke noget minde! Men dækker over et eller andet rensningsanlæg, tror jeg nok, det er ret nyt og meget fint udformet!

Whisky lægger sig altid på maven i sneen og signalerer, at her vil han gerne blive!

Så fint og så hvidt! Det var en dejlig tur i dag.

Ny emhætte giver overvejelser.

Ja, det blev til en ny emhætte – den gamle var stået af i vandskaden sidste weekend. Så jeg har lavet mad i nærmest mørke i denne uge!

Puh ha, jeg synes godt nok, det er regning på regning lige i øjeblikket. Det er ikke det alene, men det er da medvirkende til nogle spekulationer, som ikke er af helt ny dato, men som nok er blevet mere nærværende:

Hvor længe bliver jeg boende i det her store hus? Det er jo for stort til én person, haven er uoverkommelig for mig at passe, og der vil jo blive andet i huset hen ad vejen, som kan blive for dyrt med kun én indkomst. Vi havde overvejet, om vi skulle have noget mindre, men vi brugte hele huset, selv om vi kun var 2, og Søren gjorde meget i haven – så længe han kunne. Da han blev syg, snakkede vi ikke om at flytte, dvs han forsøgte at få mig til at blive skrevet op i en andelsboligforening, men det ville jeg ikke.

Nej, vi snakkede faktisk om for nogle år siden, at hvis vi alligevel ville have et mindre hus på et tidspunkt, så kunne vi finde på at flytte tættere på de 2 af vore børn, der med familier bor i Fredericia. Og den tanke er ikke fjern nu, hvor jeg er alene, og det ville være rart at være nærmere børn og børnebørn – uden at vi skal “sidde lårene af hinanden”, som min Mor sagde. Jeg kan godt huske, at hun ikke ville flytte i noget mindre og frem for alt mere praktisk, end den gamle upraktiske forretningsejendom, hun boede i. Sådan har jeg det ikke, selv om jeg er klar over, at en flytning er både en omvæltning og frygtelig besværlig. Måske netop derfor skal jeg måske gøre det, mens jeg kan!

Tæppe-samarbejde på kryds og tværs.

Sjove samarbejder på kryds og tværs giver også puttetæpper til børn på julemærkehjem.

Det smitter, og mange får lyst til at bidrage, når de ser eller hører, hvad der bliver syet.

Som med dette tæppe. 2 meget flittige veninder har i 2009 syet 275 blokke med puttetæppe-mønster 2009, men de bryder sig ikke om at montere! Da de havde syet 240, spurgte de, om de måtte sy nogle, der var lidt mindre, for de havde en masse firkanter 3½ x 3½ cm, som de gerne ville have brugt. Firkanterne i 2009-blokken er 4 x 4 cm. Jo, hvis de bare lavede nok til et helt tæppe, så var det OK! De syede så disse 35 blokke med ens, gennemgående hjørnetrekanter, det er jo også med til at give helhed!

Blokkene blev sammen med andre blokke sendt til 2 af vore trofaste “monteringstanter” – men de har en veninde, der også gerne ville være med!  Så det blev hende, der monterede og quiltede dette søde tæppe.

Det er da lidt sjovt med dette projekt, at folk, der slet ikke kender hinanden, har syet et tæppe i fællesskab!