Der var sørme et mere, da jeg talte, samtidig med, at jeg pakkede tæpperne i sække i aftes. og jeg blev også færdig med den sidste lukkekant, så dette tæppe kom med:
Et rigtig samarbejdstæppe: Syet af Inga, stofferne er doneret af Susanne, Laila har quiltet, og jeg har syet lukkekant!
Bagsidestof er sponseret af Tuborgfondet, og LB-foreningen har sponseret mellemfor!
Det kan ikke blive bedre! Ialt 38 puttetæpper til Fjordmark.
Så pakker jeg igen!
37 puttetæpper, som jeg kører til Fjordmark i Kollund med i morgen. De fylder godt på bordet, efter at jeg har taget navnesedler af og lagt dem pænt sammen.
Adresselisten er skrevet – et puslespil, fordi nogle har syet flere tæpper, men selvfølgelig kun skal stå der én gang, med en bemærkning om, at hun har syet flere tæpper.
Så nu skal de allesammen lægges i store sække. Rita syr sådan nogle dejlige, store sække af genbrugsstof, som vi bruger, når vi transporterer tæpperne.
Derefter: sengetid – jeg skal tidligt op i morgen og lufte Diki, før jeg kører og mødes med Birgith i Bramdrupdam. Det bliver en hyggelig dag!
Tidligere i dag slæbte jeg på stof, vat og fine toppe, jeg har modtaget, ind til Depotgården, og som Laila quilter i morgen, eller når det passer ind i hendes program.
Med alt det i en stor IKEA-pose og min egen kurv med mit eget sytøj = et puttetæppe, jeg syede lukkekant på, kunne jeg næsten ikke komme op ad trappen!
Men jeg kom op, lukkekanten er syet, og det tæppe kom også med.
Jeg er meget øm over mine fødder, jeg kan kun gå i sko med indlæg, og min fodplejer siger, at hun får helt ondt over mine fødder, for jeg har næsten kun knogler og hud at gå på! Og så har jeg jo diabetes II, så jeg skal passe på fødderne.
Derfor har det gået mig på, at de virkelig gode (og dyre) ECCO støvler, jeg købte som et godt tilbud for 2 år siden, stadig var så stive, at de gav mig blå og meget ømme mærker på anklerne. Jeg har skrevet om det før, men nu havde jeg fået hjælp fra Grethe, som har en lang erfaring som sko-ekspeditrice. Grethe har haft dem hjemme hos sig selv julen over, hun har banket dem, gjort dem våde og banket igen, så nu skulle de være brugbare.
Grædefærdig var jeg, da jeg gik med dem første gang forleden, og jeg var tæt på at opgive – men de er så dyre, at jeg ville ærgre mig gul og grøn!
Så jeg prøvede igen i går med uldne sokker indeni, og uden at snøre dem helt op. Og HURRA! – det hjalp! Jeg går fint i dem, de generer mig ikke, og det er på det rigtige tidspunkt, for jeg står meget bedre fast på de kraftige såler, når det er glat om morgenen i denne tid, end jeg gør i de nu 9 år gamle, godt tilgåede, hvor sålerne er næsten ikke eksisterende!
De er stadigvæk mere stive end de gamle, men de støtter godt, og de er så solide, at jeg tror, de kan holde min tid ud! (Hvor lang den så bliver?)
Én, der også er øm over sine ben, er Diki, og når han, som i morges, står helt bom stille midt på fortovet, ved jeg godt, hvad der er galt! Så sidder der et eller andet i pelsen på bagbenene! Og ja, der sad en lille pind med torne, og så kan han ikke gå, før jeg har fjernet den! Han siger ikke noget – står bare helt stille og drejer hovedet lidt om mod sin bagdel, så jeg kan gætte, hvad der er i vejen!
Vi kommunikerer ganske udmærket uden ord!
Til lykke fra Farmor med fødselsdagen, Victor! Det er en stor dag i dag, hvor du bliver 6 år og snart skal i skole!
Hvis der er noget, jeg er bange for, så er det is-slag – og det skal jeg love for, at der var i morges, da Diki og jeg skulle ud på morgen-lufte-tur.
Min egen indkørsel var slem, men jeg kom da over med trippeskridt, pladsen her i Byhaven var saltet tidligt i morges – men da jeg kom ud på Bygaden, var det galt! Vi nåede ikke særligt langt, før jeg vendte om, han fik kun tisset. Så går vi senere.
ØV!
Men vi fik da hejst flag, min flaghejsningsmakker og jeg. For der er fødselsdag i foreningen.
Og så fik jeg nye naboer i går, et par meget søde mennesker med en meget høj alder, det er frisk at flytte som 88- og 95-årige!
Er der nogen, der kan forklare mig, hvad dette går ud på – andet end at det er et forsøg på at franarre mig noget, jeg ikke har lyst til at betale:
(i en mail):
“Åh nej!
Vi har ikke været i stand til at opkræve dig for denne måneds abonnement!
Det ser ud til, at du måske har indtastet forkerte betalingsoplysninger – enten det eller det kort du brugte da du tilmeldte dig er nu er udløbet.
For at beholde dit abonnement skal vi bede om et øjeblik af din tid.
Du skal blot klikke på linket herunder, indtaste dine opdaterede oplysninger, og vi behandler din ordre som sædvanlig.
>> Opdater dine personlige oplysninger >>
Hvis du ikke er sikker på, hvorfor du får denne email, eller hvis du har yderligere spørgsmål om din betaling, bedes du kontakte os.
Mange tak,
Netflix finansielle hold.”
Jeg har ikke og har aldrig haft Netflix.
Jeg har været på besøg i Hannerup Kirke Café med en stor stak puttetæpper.
Jeg fortalte historien bag Projekt Puttetæpper, fra for 20 år siden og til i fredags, hvor Liljeborg blev indviet. Både om tæpperne, julemærkehjemmene og alle tæppetanterne, og hvordan projektet er vokset.
Der var stor interesse, og ligesom gæsterne på Liljeborg i fredags var tilhørerne imponeret over, at vi syr 1.000 tæpper til børnene om året nu!
Der skal jo utroligt meget stof til puttetæpperne, selv om der sys af egne rester, og vi får mange donationer. Og der går meget til bagsiderne.
Når der er gode tilbud, må vi benytte os af det, så når Bøgelund Patchwork har tilbuddet: “Tøm rullen og få 50% rabat”, og det så også gælder alle de mange ruller, hun har til 50 kr pr meter – så er det med at slå til!
Så jeg besøgte Bøgelund i lørdags og tømte 5 ruller – og det var vel at mærke flotte stoffer, af dem der var var sat ned til 50 kr meter – der var ialt 25½ meter og med minus 50%, altså 25 kr/meter, blev det kun 637,50 kr, det er da utroligt billigt!
Det var en kæmpestor oplevelse i går – og jeg har været lidt “slatten” i dag, så det er først nu, jeg har fået lavet billeder.
Det blev en meget større begivenhed, end vi havde regnet med, og det “har trukket lidt tænder ud”, så vi var mega trætte efterfølgende.
Det er et fantastisk hus! Det gamle “Haraldsborg”, som var husholdningsskole er restaureret og bygget til med en meget spændende, rund bygning!
Der var mange “fine” mennesker med, æresgæsten var Kronprinsesse Mary, og derfor var der store sikkerhedsforanstaltninger. Men heldigvis foregik det meget uhøjtideligt, og alle børnene i deres røde T-hirts spillede store roller.
Bl.a. da “snoren” skulle klippes – fin måde at gøre det på:
Det var Winnie Liljeborg og Kronprinsesse Mary i fællesskab, der klippede (og alle fotograferede!)
Der blev holdt flotte taler af:
– Liljeborgs giver – Winnie Liljeborg – som har købt, restaureret, bygget det hele og bekoster de første 5 års drift!
– Roskildes borgmester Joy Mogensen, som holdt en meget personlig og rørende tale
– og Freja på 11 år, som har været på hjemmet nu i 8 uger og fortalte, hvad hun havde haft ud af det i forhold til selvtillid og meget mere – en fin tale.
Vi var blevet bedt om at være der meget tidligt og fik et hjørne i en opholdsstue, hvor vi måtte lave udstilling af de 48 puttetæpper, vi havde med til de næste 48 børn.
Nogle af de børn, der bor der nu – og som har fået hver et puttetæppe ved ankomsten – var meget interesserede..
..og ville gerne have ejet de tæpper, vi kom med!
Efter indvielsen og den efterfølgende reception med meget lækre “pindemadder” var der “Åbent hus”. Det vidste vi ikke! Men da blev der virkelig run på vores hjørne!
Det væltede ind med mennesker fra Roskilde, der gerne ville se det spændende hus! Og vi fik sandelig vores del af opmærksomheden.
Der blev spurgt ind til, hvad det gik ud på, og det er ingen underdrivelse, at gæsterne syntes, det er et fantastisk projekt, vi har, og helt utroligt, at Projekt Puttetæppers tæppetanter syr 1.000 fine patchworktæpper om året!
Under rundgangen kunne de også se de store, dejlige værelser, hvor børnene bor 2 i hvert værelse, med eget bad og toilet, og her havde de også bemærket tæpperne, der lå på sengene.
Det er tæpper, der tidligere et blevet afleveret til Julemærkehjemmet Skælskør, som har delt dem med Liljeborg.
Fremover kan man selv aflevere færdige puttetæpper på Liljeborg, og fra styregruppen vil vi også sørge for, at der er personlige tæpper til alle, som de får med hjem.
Det var en overvældende og dejlig dag!
Helt bogstaveligt: jeg har sved på panden! Jeg pakker tæpper til Julemærkehjemmet Liljeborg, Roskilde, som indvies officielt i morgen.
De 2 store sække til højre indeholder 14 sengetæpper, som opholder sig her hos mig. Der er på nuværende tidspunkt syet 27 sengetæpper færdige (af ialt 56), de øvrige har Rita og Karin, som sammen med mig udgør styregruppen i Projekt Puttetæpper, med, når vi mødes i Roskilde i morgen kl 9!
Alle de andre tæpper er puttetæpper, hvoraf jeg nu skal til at pakke dem, som jeg skal have med. Ialt giver Projekt Puttetæpper 48 puttetæpper til Liljeborg som indflytningsgave til de 48 børn – eller til kommende børn, de nuværende har vist allerede fået deres tæpper.
Jeg skal tidligt op i morgen for at kunne være i Roskilde, inden P-pladsen bliver lukket af kl. 9 – vi skal jo gerne have tæpperne der ind! Men det er sikkerhedshensyn, fordi Kronprinsesse Mary kommer og indvier hjemmet – det første nye julemærkehjem siden 1962! Det er stort !
Og kun pga en ikke bare velhavende, men også velmenende kvinde, der har betalt det hele: Winnie Liljeborg, tidl. Pandora Smykker. Jeg glæder mig virkelig over, at hun vil bruge sine penge på et julemærkehjem, der vil gavne mange, mange børn, der trænger til hjælp!
Vi fik puslespillet til at gå op – den ene af os 3 tager til Sjælland allerede i dag og besøger et andet hjem med en STOR stak tæpper! (Foruden dem, hun har med til Roskilde – de kan vist næsten ikke være i bilen!). Vi andre 2 kører sammen fra Nyborg med de tæpper, vi har pakket, og for at vi kan nå det, skal jeg køre her fra kl. 6.30!
Så Diki er taget på ferie hos familien – det er dejligt, at det kan lade sig gøre. Christian, som i dag har afsluttet sit skoleophold i Viborg, kom og hentede ham og hans seng og mad mm, så jeg kan koncentrere mig om at pakke – og ikke skal ud og lufte ham i morgen tidlig. Christian havde en dejlig nyhed: han sluttede med et 12-tal i et mundtlgt fag, det mundtlige er ellers ikke hans styrke, så det var rigtig godt. Nu søger han en praktikplads, det er ikke så nemt!
Jeg glæder mig virkelig meget – til at se det flotte hjem, som dels er en ældre, meget smuk býgning, som er restaureret, dels en nybygning, hvor børnene bor. Det skal nok blive en flot og festlig indvielse, og vi er meget glade for at være inviteret.