Seebach – en stor oplevelse!

Christian, Christina og jeg så Musicalen “Seebach” på Fredericia Teater – forestilling nr 100 her på teateret! Det var virkelig en stor oplevelse, som vanskeligt kan beskrives – og det, jeg havde læst om forestillingen, havde heller ikke forberedt mig på, hvad vi fik at se. Det var helt vildt!

De er godt nok dygtige, folkene på Fredericia Teater! Hele forestillingen igennem blandes 2 historier: Tommys og Rasmus’s – og familiens. Sangene, som alle kender, er både Tommys og Rasmus’s, og de synges helt formidabelt.

Det hele rammes ind af nogle utroligt dygtige dansere og kor, og så scenografien med alle de elektroniske effekter og tricks!

Skiftevis rørende og begejstrende! Vi synger med og begejstres skiftevis med, at tårerne står i øjnene! De er sådan en dejlig familie, også selv om Far Tommy ikke kan holde til presset og drukner sine nerver.

Stående bifald fra en stopfuld sal!

Forestillingen slutter snart her, som den forestilling, der har gået flest gange i teaterets tid – og det er flot, når man tænker på, hvilke succes’er “Shu-bi-du-a The Musical” og “Klokkeren fra Notre Dame” var.

Men den fortsætter i Århus og til sommer i København, så jeg vil opfordre til, at man ser den! Jeg kan lige se Victor for mig – han elsker Rasmus Seebach og synger med på hans sange!

Hyggeligt at se den sammen med de 2 store børnebørn! Christina har fotograferet.

29 tæpper hjembragt!

Jeg har været i Hejnsvig i dag, på besøg hos Birgith Lorenz, en af vore aller flittigste og dygtigste tæppetanter. Det er utroligt, hvad den kvinde får syet!

Og ikke nok med, at hun selv syr de flotteste tæpper, men hun hjælper også andre med at få deres tæpper færdige!

Jeg fik 29 tæpper med hjem – puttetæpper til børn på julemærkehjem, syet af hende selv eller nogle, hun arbejder sammen med, UFO’er, som hun har gjort færdige, og sengetæpper til det nye julemærkehjem Liljeborg i Roskilde. Birgith har alene syet 8 sengetæpper!

Vi fotograferer altid tæpperne hos Birgith, hun har fået lavet en skinne med klemmer, som vi kan hænge dem op i, så de hænger pænt. Det tager tid!

Så det meste af dagen gik, vi skal jo også hygge og snakke lidt!

Og nu har jeg behandlet billeder, så de kan lægges ud på de forskellige hjemmesider og Facebook i morgen.

Her er nogle af puttetæpperne:

Det her er jeg vild med!

Det er dette tæppe med Hexagon Flowers, jeg syede lukkekant på i går aftes. Jeg er så vild med det! Hexagon (sekskant) er en klassiker, og der er så mange muligheder, – og så med rester. Mest brugt er nok disse “blomster”, og den måde, de er brugt på her, men “blomster” tæt sammen i alle farver – det er flot!

Jeg har bare syet lukkekanten, men jeg var heldig, at jeg på “lageret” havde et stykke med striber, der har alle farverne!

Jeg samler sammen

I forgårs blev jeg færdig med endnu en lukkekant! Denne gang på et sengetæppe til en seng på Julemærkehjemmet Liljeborg:

Et meget flot tæppe, som Ulla i Smørum har syet og afleveret til Projekt Puttetæpper, hvor Laila har quiltet det på long-arm-maskinen på Depotgården, og jeg har sluttet af med lukkekanten.

Jeg samler sammen i disse dage – i går fik jeg endnu en lukkekant syet på et super flot puttetæppe (for mørkt til fotografering – det kommer senere). Foruden de 48 puttetæpper, som styregruppen er ved at samle sammen til indvielsen af Liljeborg, har jeg lovet at fortælle om og vise puttetæpper i Hannerup Kirke her i Fredericia. Det gør jeg meget gerne, og der er altid stor interesse for projektet og de flotte tæpper.

Derefter – i februar tror jeg – kører jeg en tur til Kollund for at aflevere en stor stak tæpper på Fjordmark.

Et led i indsamlingen er en tur til Hejnsvig på fredag, hvor 2 syveninder og tæppetanter har MANGE tæpper færdige – dem er jeg spændt på at se!

Jeg kommer aldrig til at kede mig!

Nytårsaften med en lukkekant og en lidt utryg Diki.

Diki blev lidt utryg i går aftes, da det bragede løs – ikke bange, men usikker, og han skulle i hvert fald ikke ud i haven og tisse, som jeg kunne se, at han trængte til. Hver gang, jeg syntes, der var en pause i bragene, lukkede jeg døren op for ham – men så kom der selvfølgelig lige et brag igen, og så skulle han ingen steder. Det lykkedes hen på aftenen, hvor der var forholdsvis roligt, så jeg gav ham snor på (det giver ham tryghed) og fulgte med ham derud. Da det blev rigtig voldsomt lige efter kl 24, var han faldet til ro og halvsov ved siden min stol. Men hvis jeg rejste mig, fulgte han med mig! Først ved 1-tiden gik han ud igen, og så gik vi i seng. Men han var vågen flere gange i løbet af natten og skulle ud – så det blev en lidt urolig nat.

Og jeg skulle lidt tidligt op, for der flages i dag pga fødselsdag, min flaghejsningsmakker har fødselsdag, og vi mødtes kl 9 og fik med nogen møje flaget op.

Jeg havde ellers en hyggelig aften med lidt god mad og rødvin, jeg kan sagtens hygge mig med mig selv! Og der var god underholdning i TV, jeg så både Styrmand Carlsen og Cirkus revyen, jeg kan hygge mig og grine godt af begge! Og så fik jeg syet lukkekant på et dejligt puttetæppe, den slags arbejde egner sig godt som beskæftigelse til god underholdning.

Jeg nyder at gøre sådan et restetæppe færdigt (som en anden har syet og Laila har quiltet). Det er så smukt i farverne, og jeg elsker, når man kan få noget lækkert og smukt ud af en bunke rester i enkle former!

En god måde at afslutte 2017 på!

GODT NYTÅR 2018 !

Inden Julen helt forsvinder, sender jeg min familie, mine venner og læserne her på bloggen et stort ønske om

Et godt og lykkeligt Nytår 2018 !

Mit “Hjertetræ” har jeg endelig fået etableret – det har været et stort ønske, siden jeg så det med klassiske flettede hjerter af papir, da jeg første gang holdt jul hos min yngste søn og svigerdatter. Hendes Far havde lavet mange af disse enkle og fine træer og flettet hjerter til dem. De fungerede som julekalender med 1 hjerte, der blev hængt på træet hver dag.

Tilfældigt fandt jeg frem til én, der laver disse træer og gerne sælger dem, og på den måde fik jeg træet i hus. Mit træ har patchwork hjerter, som jeg har lavet for flere år siden – der er ikke 24 (endnu), men det passer så fint i min vindueskarm.

Nu bliver det snart fjernet for i år, men det skal nok komme igen til Julen 2018.

Jeg har haft et godt år med mange dejlige oplevelser, ikke mindst i forbindelse med “mit hjertebarn” Projekt Puttetæpper til børn på de 4 – nu 5 – julemærkehjem. Vi har fejret et festligt 20 års jubilæum med tæpper fra alle 20 år, og hvad kunne være en bedre jubilæumsgave end konstateringen af, at der nu sys så mange puttetæpper, at alle børn, der har ophold på et julemærkehjem i DK, modtager et personligt, lækkert og flot patchworktæppe. Med det nye julemærkehjem Liljeborg i Roskilde er det 1.000 tæpper om året! Det er fantastisk, og ingen havde drømt om for 20 år siden, at det kunne blive så stort. Dengang var målet, at de 120 børn pr år, der havde ophold på Julemærkehjemmet Kildemose (det mindste), skulle have et tæppe.

Året har også bragt både glæder og sorger i familien – det er en sorg, når ens børn ikke er raske !
Men vi har også haft gode oplevelser, og jeg havde en varm, men dejlig og oplevelsesrig ferie i Spanien i sommer sammen med den ene familie – den tænker jeg tit på med glæde.

Så tak til familie og venner for 2017! Vi ses næste år!

Et særligt billede på Facebook – med 47 års forsinkelse

Facebook er omdiskuteret – nogen kan slet ikke se, hvad man skal med det! Nogle er bange for det. Andre kan finde mange sjove ting – og f.eks. finde frem til gamle venner, skolekammerater og meget andet.

F.eks. vores bolig 1968 – 1973 i Aasiaat (Egedesminde):

– et billede, jeg modtog for et par år siden fra en webstrikker, der arbejdede der som sygeplejerske.

Og nu så jeg huset igen på Facebook, taget af en lokal den 12. december 2017, hvor dette var det lyseste tidspunkt på døgnet: Det billede (og andre nutidige) førte til udveksling af minder fra de år – og her kom så pludselig et billede, jeg aldrig har set før:

Arveprins Knud og Caroline Mathildes besøg i Aasiaat 1970 (omtalt i min “Grønlandskrønike”) – og i midten – ja det gav lige et lille gib i hjertet! – Søren!
Som den, der officielt tog imod dem og arrangerede stor frokost og forskellige “uofficielle” besøg i byen.

Søren var fungerende handelschef under sin chefs ½ års permission, og han gik meget alvorligt til den pålagte opgave.

36 år gammel og opsat på at levere det perfekte – iøvrigt uden forudsætninger – og samtidig syntes han, det var rigtig sjovt!

Så jeg synes, at man godt kan bruge Facebook til noget godt! Tak til Jørn Bjerregaard.

Jeg kan stadigvæk..

…lave mad!

Ja, det kan jeg, men jeg indrømmer, at i dag er total afslapning!

Før jul var der jo en trøje, jeg gerne ville have færdig til julegave, selv om modtageren og jeg var enige om, at det var OK, hvis den først blev færdig efter Jul:

Så jeg strikkede og strikkede – og den blev færdig, vasket og tør, så den kunne pakkes ind og lækkes under juletræet! Til Christinas glæde, for hun var jo ikke sikker!

2. juledag havde jeg inviteret hende og hendes familie til julefrokost sammen med familiens 2 ældste kusiner, der bor i Vejle og ikke kommer så meget ud om vinteren.

Så jeg ryddede op, fik sat lys i alle små og store dekorationer og lavede mad i 2 dage! Det blev ikke til den store julefrokost, som vi fik engang – det kan vi simpelthen ikke spise mere! Men der skal jo både være forskellige sild incl. min karrysalat (m/kryddersild, æg, tomat og karrydressing), røget laks, vri’ekål med tilbehør = flæskesteg, frikadeller, rødbeder (hjemmelavede), leverpostej og ost. Hjemmebagt julefranskbrød og Lagkagehusets gode rugbrød. Kaffe og godter, og pakkespil.

Heldigvis kan noget af det laves dagen før, men der skal jo også dækkes pænt julebord.

Det var klar til kl 14, som aftalt, og Christian hentede kusinerne i Vejle, derefter sin Far og lillesøster, og endelig sin Mor, som har arbejdet hele julen i hjemmeplejen og havde fri kl 15! Nu har hun så endelig juleferie og kunne slappe af og få en snaps sammen med os andre!

Det blev en rigtig dejlig dag, maden blev påskønnet! Og som sædvanlig gik svigerdatteren i køkkenet bagefter og ryddede det hele – hun er et unikum, man skulle ikke tro, hun havde arbejdet 7 – 15 forinden!

Til kaffen viste sønnen nogle af hans Fars gamle film, som han har digitaliseret! Det var film fra 1957 og 1958 og 1961, hvor de 2 kusiner var unge, flotte piger, og deres forældre og andre fra den generation var midaldrende, glade mennesker til forskellige begivenheder, udflugter og juleaften!

En lille stump film fra juleaften 1957, hvor Sørens Far sidder og klukker over “Svikmøllen”, vakte særlig jubel, fordi det var så karakteristisk, sagde de – han døde pludseligt 4 mdr. senere, og jeg har aldrig mødt ham.

“Hvor er det dejligt at se dem allesammen friske og glade – og ikke gamle og syge, som vi ellers husker dem fra deres senere år”, sagde de 2 søstre, som nu er i ’80-erne!

Digitaliseringen af de gamle sort/hvide film har resulteret i flotte, skarpe billeder, hvor vi tydeligt kunne genkende dem allesammen, det var SÅ sjovt, og det var en stor succes!

Vi måtte jo forklare de 2 unge mennesker, hvem de forskellige familiemedlemmer var, faktisk var der nogle, som jeg aldrig har mødt: deres Tipoldefar og Oldefar. Men de har jo heller ikke kendt deres Oldemor, kusinernes forældre og andre af de gamle familiemedlemmer.

Pludselig kunne Christian se, hvor han har sine store ører fra!

Vi sluttede med pakkespil om småting, som vi altid gør. Med den forskel fra de fleste, at vi pakker gaverne ud, inden vi spiller 2. runde, hvor vi må stjæle fra hinanden, og hvor man skiftevis sidder med et bjerg af pakker og hurtigt efter kun en enkelt! Det er sjovt, og det er ikke kun slik-pakkerne, der slås om! Christian vandt f.eks. et Besserwisser spil, som vi lige afprøvede, der kunne både gamle og unge være med.

Christian fik rigtig lov at være chauffør, for han kørte dem allesammen hjem igen! Mens han kørte til Vejle, installerede hans Far for mig min julegave til mig selv – en ny GPS, så nu er den klar. Og han reparerede også min standerlampe, som stod skævt, men som jeg ikke selv har kræfter til at ordne.

Alt det tager på kræfterne, og selvfølgelig fik jeg også en dårlig nat med mange kramper i benene – men skidt med det! Det har været en dejlig jul. Og nu slapper vi af, både Diki, som eeelsker at have gæster, og jeg!

Indbrud juleaften!

Jeg bemærkede ingenting, da jeg kom hjem sent i går aftes – jeg havde også tændt masser af lys, og radioen spillede – men der havde altså været indbrud!

Det opdagede jeg først i formiddags, da Christina kom på besøg og på et tidspunkt stod og kiggede på nogle små, gamle keramiknisser, jeg har stående på skænken, hvor jeg har alle billederne af min familie:

Da jeg ville vise hende glasnissen, som jeg havde tændt lyset bag, før hun kom, opdagede jeg pludselig, at ét af billederne var blevet udskiftet, uden at jeg vidste det!

I sidste øjeblik inden Jul havde jeg ønsket mig det flotte billede, som storebror Christian har taget af hende, efter at hun har klippet det lange hår af – og givet det til kræftramte til parykker.

Hold da op! Jeg havde slet ikke set det, heller ikke, da jeg tændte lysene bag nissen og i Jette Frohlich dekorationen!

Christian, Christina og deres Far havde låst sig ind, efter at jeg var kørt hjemmefra for at fejre juleaften hos datterens familie. Meget omhyggeligt havde de undgået at sætte spor: kørestolen blev på gulvtæppet i entréen, skoene blev taget af, og ingenting rørt ud over billedet, som blev sat ind i rammen fra et tidligere billede (med langt hår)!

Det var en sjov og dejlig overraskelse!

En dejlig juleaften

Det var en dejlig juleaften for Diki og mig hos datteren og hendes familie!

Diki er ellevild af glæde, når vi kommer på besøg hos Bodil og BeBe, og det samme er de.

Efter meget lækker andesteg, hvem vandt så den flotte, lækre mandelgave? Det gjorde Mormor! …

..til stor, stor skuffelse for Ebbe, som er helt vild med de skønne chokolader – og så sådan en stor æske –

så det var godt, han kunne finde trøst hos tålmodige Bodil!

Juletræet var så smukt..

..og der var rigeligt med gaver til alle – også Diki og..

..Bebe og Bodil. Tyggestængerne var et kæmpehit, og senere forsøgte de at hugge dem fra hinanden – for nogen var jo hurtigere til at gnave dem ned end andre!

Det var helt igennem en dejlig og hyggelig aften, og jeg fik dejlige gaver fra hele familien!

Og i dag har jeg fået bragt en “Doggy-bag” med rester fra andestegen, som jeg skal have til frokost! Uhm!

.