…min søns sørgelige sag! Og puh ha, jeg er helt tummelumsk i hovedet af at læse på nettet, men det er vist ingenting imod, hvad han er efter interview til Fredericia Dagblad, som var vågen og opfangede, at han har bedt om orlov fra byrådet pga sit helbred, og hvad derpå fulgte.
I dag har han haft besøg af TVSyd, så det må vi holde øje med, og se, hvad de får ud af det. Men jeg tvivler på, at det bliver i dag, det kan de nok ikke nå, for de kørte først derfra sidst på eftermiddagen.
Det er hårdt og barsk og umenneskeligt at være havnet der, hvor han er nu.
I virkeligheden var det jo ikke for at blive førtids-pensionist, han efterlyste hjælp. Når man er 48 år og altid har været i arbejde, aldrig har ligget nogen til last, så vil man ikke parkeres på pension. Og han har jo ingen skyld i, at han blev fejlopereret 2 gange! + én operation mere, som ikke kunne rette op på det.
Han ville allerhelst finde et lille job, som han kunne klare, men efter min mening er han blevet syltet af Jobcenteret i den grad, at han bare er blevet dårligere og dårligere, uden at der er sket en hylende fis! Ja, jeg bruger sure opstød, for jeg er så vred!
Fysikken og den psykiske tilstand hænger sammen! Og når man bare bliver efterladt på sofaen uden mulighed for at komme ud til noget som helst, i 4 år, så sygner kroppen hen samtidig med at humøret dykker.
Det kan jeg ikke forstå, at “systemet” (Jobcenteret/sundhedsvæsenet/politikerne) ikke kan se.
ØV – jeg gider ikke – jeg kunne skrive en roman om uretfærdighederne!
Men nu er da nogen, der råber op – kan jeg være fræk og spørge: fordi det er en politiker, der selv er kommet i klemme? Han er jo helt klar over, at han ikke er den eneste, de andre formår bare ikke at få avisen til at skrive om dem.
