…så er det – igen – i dag den 4. oktober, min Fars fødselsdag, som jeg mindedes på denne plads for 4 år siden, da det var 100 år siden, han blev født. Det fandt jeg lige frem og læste igen, jeg er ret nostalgisk, så det tåler en gentagelse.
Det ser ud til, at mine mangeårige ønsker bliver opfyldt – nemlig at få overspillet Sørens gamle smalfilm, så man kan se dem digitalt – på DVD regner jeg med, på længere sigt.
Yngstesønnen eksperimenterer, og nu er Christian også gået i gang og har kopieret og lagt musik under en film fra 1971, hvor vi er i DK på ferie fra Grønland og besøger ZOO i København sammen med vores bedste venner og deres børn. Nicolaj var kun 1 måned gammel og lå i vennernes barnevogn, som vi lånte under ferien.
Jeg sidder og er helt rørt og bemærker, at selv om det klart har været Sørens hensigt at filme dyrene, så vi kunne se dem tilbage i Grønland, hvor vi ikke havde ZOO – eller TV – eller biograf – så er det jo børnene, jeg helst vil se ;-).
Og hvor er de fine! Jeg har selv syet Helles buksedragt og frakke!
https://www.youtube.com/watch?v=i5pAU5svviI
Det fungerer bare så godt med samarbejde omkring puttetæpperne til børn på julemærkehjem.
Her et nyt eksempel, som jeg synes er mega flot!
Sussan fra Asserbo, som er tæppetante, har syet det meget flotte tæppe i skønne farver – Laila, som jeg syr sammen med på Depotgården, har quiltet tæppet på long-arm-maskinen derinde. Og jeg har syet de 6 meter lukkekant. Den er syet i dag: skåret og maskinsyet på retsiden i formiddag herhjemme og sømmet i hånden på bagsiden inde på Depotgården, akkompagneret af livlig og hyggelig snak. Stille og roligt – jeg har en vis rutine (ha, ha) gik der kun 3 timer, så var tæppet færdigt til fotografering!
Diki var med datteren og mig til udstilling i Tibetanerklubben i Årslev i dag. Diki udstiller jo ikke, og det gør Bodil og BeBe heller ikke, men det er hyggeligt at træffe så mange andre hunde af samme race – disse vidunderlige, flotte, lidt “skøre” hunde – og hygge sig med dem og deres ejere.
Blandt dem var Dikis mor Lukla og opdrætter Susan, der klarede sig rigtig godt i ringen og fik fine placeringer.
Det er slet ikke mig at løbe rundt i en ring, eller at style hunden op med den lange pels – men de er da flotte at se på, og det virker også som om hundene synes, det er spændende og gør sig umage med at gå og løbe flot. Som regel!
Og tilskuerne beundrer og applauderer flittigt, når rækkefølgen bliver præsenteret.
Diki syntes, det var spændende med alle de andre Tibber – ikke mindst den bedårende lille hvalp Mejse, som vi sad ved siden af, og som også var i ringen sammen med andre Tibbe-babyer.
Og ellers fik datteren lov at være hundesitter, mens jeg fotograferede – men han holdt godt øje med, hvornår jeg kom igen!
Iøvrigt havde Susan arrangeret en helt særlig velgørende aktivitet, hvor først og fremmest hun selv, men også andre satte forskellige ting til salg til fordel for CAT-center i Nepal, der tager sig af gadehunde. Det fik god støtte, så der kom 2300 kr i kassen! Jeg købte hjemmebagte hundekiks, og datteren satte en masse af sine fine malede sten til salg til formålet! Det var en god dag.
Jeg ved, at jeg ikke er alene! Jeg kan ikke modstå fristelsen til at begynde på et nyt strikketøj, selv om jeg har flere i gang i forvejen! Jeg ved ikke, hvorfor den “afhængighed” ligger i mange inkarnerede strikkere, men det gør den.
Da jeg besøgte Gårdbutikken Katrinelund forleden, faldt jeg pladask for dette smukke sjal, strikket i et ualmindelig lækkert garn fra Filcolana, hvor de 2 farver i den grad spiller med hinanden.
Så jeg har vundet det flotte multifarvede garn op og er i gang – det er lækkert, kan jeg godt røbe! – sammen med det ensfarvede lys-grå-grønne.
Det betyder ikke, at andre strikketøjer “dør” – nej jeg skifter imellem dem, og så kan nogle tage længere tid end andre 😉
Jeg har problemer med at åbne Projekt Hyggesokkers blog. Så foreløbig foregår det her på min egen blog, både billeder af sokker og resultat af lodtrækning.
Det er jo 1. oktober i dag, så der trækkes lod om denne garnpræmie:
4 bundter “Sock It” fra Garnudsalg. dk
Der er afleveret 103 par sokker siden 1. juni, og det betyder, at der er 103 lodder. Jeg har trukket lod på RANDOM.org.
Heldige vindere er strømpepar nr 98, som er strikket af Jonna og Birte fra Hovedgaard!
Til lykke til de 2 meget flittige strikkere!
De sidste pakker modtagne strømper er her:
8 par sokker fra Kirsten Sørensen, Glamsbjerg
21 par strømper fra Jonna og Birte i Hovedgaard
12 par strømper fra Lise Nygaard, Ringsted
Det var hårdt! Jeg tog den hårde tørn i haven, inden det blev regnvejr, rev en masse blade sammen, efter at vores servicefirma, som har efterklippet hækkene, ikke ryddede godt nok op! Jeg fyldte næsten den grønne spand op, men der kunne godt være mere, så stauderne blev klippet delvis ned – og så kunne jeg ikke mere.
Jeg var totalt gennemsvedt og fuldstændig udmattet. Nu har jeg fundet mig selv igen efter et par timer 😉
Jeg kan ikke holde til det fysiske arbejde.
Hold da op, hvor meget spændende post, jeg har modtaget i går og i dag:
Bagerst på billedet er 3 store portioner sokker til børnene på Fjordmark. Den store pakke med garn er fra Rasmilla og indeholder 2 strikkekits, til mig og til Victor!
Og forrest en meget spændende stor kuvert fra det fjerne Østen, med gaver, som jeg godt vidste var på vej – som var varslet – men jeg havde jo ikke set det.
Min søster i Laos har fået skræddersyet en meget smuk fuchsia farvet skjorte til mig i bomuld/silke med slåede knapper, og har dertil købt et helt vidunderligt sjal i silke i matchende farver. Hold da op, hvor er det smukt!
Og – hvad både hun og jeg var spændt på – passer det? Ja – næsten!
Jeg har ikke nogen talje (mere), så det taljerede snit er lige lidt for stramt. Men det er forudset, så der er rigeligt sømrum i siderne og indsnittene, og jeg ved, at jeg kan få rigtig god hjælp til at rette det til på Depotgården! (Hov, der kom lige en “selfie” igen! det blir jeg vist aldrig mester i).
Der var også et par meget søde små tasker / toiletpunge, fint lokalt håndværk fra Laos!
Det var da en “rig” høst! – og hver gang, jeg pakker en pakke op, står Diki dirrende af spænding ved siden af: er der noget til mig? Han elsker pakker, for der er nogen, der sommetider lægger lidt hundeguf ved!
Tillad mig at lufte min moder-stolthed, nu hvor der er lykkedes min søn at ændre de næsten vedtagne spareplaner i Trekantområdets beredskabskommision = 6 kommuners beredskab.
Som den eneste stod han op imod alle andre i de 6 kommuners beredskabskommision og sagde “NEJ!”. Med det resultat, at der blev skabt røre om spareplanerne, som derefter andre også kunne se var uforsvarlige, og som nu er droppet.
Og nu er de 6 kommuner blevet enige om at arbejde med en ny plan, og foreløbig betale, hvad det koster at bevare status quo.
Det er flot, at han – i sin egen vanskelige situation som handicappet uden nødvendig støtte, hvor han personligt “slås mod vindmøller”, har overskud og mod til at træde op solo til gavn for os allesammen!
Det er temmelig sikkert andre, der tager æren! Men hvis man har fulgt forløbet, ved man godt, hvordan det hænger sammen.
Til lykke!
Her er dækket op til sæsonens første middag i Fælleshuset i Andelsboligforeningen Ussinggaard:
Det var nyt for os, at vi må undvære vores mangeårige kogekone, hun valgte at gå på pension før sommerferien. Så vi får nu maden fra Lucullus i Fredericia, og det var jo spændende, hvordan det var. Vi er foreløbig meget tilfredse, det var dejlig mad.
Vi har lavet lidt om på det praktiske, hvor der før har været 2 af os på skift, der dækker bord, serverer og rydder op mm, er vi nu 3, og det fungerer fint.
Jeg har på opfordring hængt nogle af mine tæpper op som udsmykning, og det virker godt, også som afhjælpning af en lidt dårlig akustik. Det forlyder, at de af mine naboer, der har brugt lokalerne til private arrangementer i sommerens løb, høster roser for tæpperne, så det er jo dejligt!