Som tidligere år har min svoger i Kerteminde lavet en fantastisk Sct. Hans heks…
…som blev sendt af sted i det dramatiske vejr i går aftes:
Med det voldsomme regnvejr, der har været mange steder i DK i aften, kommer jeg til at tænke på Sct. Hans aften 1978 – ja, det er længe siden! – hvor jeg var på spejderlejr i Gl. Rye med en stor flok minispejdere og juniorspejdere fra Klarup gruppe, hvor jeg var juniorspejderleder. Juniorerne lå i telt, og minispejderne sov i hytten, som var en stor, dejlig hytte “Ryekol”.
Vi skulle slutte lejren dagen efter Sct. Hans og rejse hjem med bus d. 24. Men Søren ringede til mig i løbet af dagen den 23, og rådede os til at pakke teltene sammen og sove i hytten den sidste nat. For mens vi ikke havde radio i lejren, havde han hørt vejrudsigten for natten 23.-24., og den var helt forfærdelig med masser af regn.
Vi fulgte hans råd og pakkede sammen, og det var heldigt, for ellers var vi kommet hjem med meget våde telte, og det er meget træls! De skal tørres, og hvem har lyst til at gå og passe dem, når lejren er forbi, og man vil holde ferie!
Nu er skoleferien ikke begyndt endnu, så der er nok ikke nogen spejdere, der får våde telte i nat – men noget tyder på, at det bliver en meget våd nat.
Jeg så Søren Ryge kæmpe sig igennem en særdeles våd Sct. Hans aften – hatten af for ham! Og hatten af for både de gamle og de unge optrædende, som ikke lod sig mærke med regnvejret. Man kunne godt blive bekymrede for deres helbred.
Den sjældne mulighed for at samle hele familien i weekenden handlede jo ikke kun om at tage et gruppebillede! Men mest af alt om at være sammen, snakke, lege, spise, drikke og hygge! Og det lykkedes til fulde.
De forskellige familier kom på forskellige tidspunkter, som det kunne passe ind i deres øvrige program.
Søster Gitte og jeg tog til Kerteminde allerede fredag formiddag og gik bl.a. en laaang tur sammen med Lotte og genopfriskede minder og så på nyt fra den ene ende af byen til den anden! (Den gamle her blev både træt og sol-forbrændt i nakken!)
Lørdag morgen tidlig nød vi den altid flotte udsigt over Storebælt!
Men ellers foregik det meste af programmet i svogerens familie-sommerhus på Kerteminde Nordstrand, hvor de fleste også overnattede.
Der var dejlig plads til, at børn og hunde kunne lege og spille fodbold!
Der blev spist og hygget.
Børnene i alderen 4 – 19 spillede spil på deres telefoner eller byggede LEGO.
Der var også vinsmagning på den helt nye, alkoholfrie vin DAGMAR i 6 variationer…
Smagen blev diskuteret intenst!
Gitte delte søde, sjove, fine små gaver fra Laos ud til alle:
Christina var begejstret for de flotte, florlette bukser!
Der var god plads til hundene
Og nogle tog det kolde gys – og sagde, det var dejligt!
Og så kan jeg slet ikke lade være med at vise, hvor skøn en dag Victor havde sammen med de store fætre:
Jeg ved ikke rigtig, om det var en “rumraket” eller 2 “dykkerflasker” nogen havde bundet på ryggen af ham, men det var i hvert fald sejt – også at kaste sten i vandet om kap med Christian.
Søndag blev det til en lille tur rundt i byen – Lotte iført sine gaver = skræddersyet bomuld/silke-bluse og tørklæde i laotisk silke!
Afsluttende med et besøg på havnen for at se svogerens nye flotte båd.
Tak for en uforglemmelig weekend!
Og tak til svigersønnen for de flotteste billeder!
Da vi havde familie-træf i weekenden, var det – og har været meget længe – mit store ønske med et familie-gruppe billede. Og heldigvis lykkedes det denne gang.
Her er den aktuelle familie, som den ser ud i dag: 3 søstre, 1 ægtefælle, i alt 6 voksne børn, 2 svigersønner, 2 svigerdøtre, i alt 7 børnebørn. Og 3 hunde!
Vi har taget sådanne billeder med meget lange mellemrum, men siden 1982 har der altid manglet nogle.
Det allerførste var billedet af Far, Mor og 4 døtre i 1956, da den yngste var 8 år og lige blevet spejder!
Men ikke siden dette billede af vore forældre, alle 4 søstre, svigersønner og børnebørn, taget i 1982, har det været muligt at tage et billede af den aktuelle familie.
Billedet er taget ved vores Mors og yngste søsters tilsammen 100 års fødselsdag, 5 måneder før, vores Far døde.
På samme græsplæne blev familien fotograferet i 2008, men der manglede Søren, som var syg dengang, foruden dem, der ikke levede mere. Og søster Gitte var dengang ikke i DK.
Til gengæld var Leonors Mor med, da hun var på besøg.
Og så var der kommet 4 svigerbørn og 6 børnebørn til.
Ja, de er godt nok blevet store, de børnebørn! Victor er kommet til, og nu var Gitte endelig med på billedet fra i lørdags!
3 søstre, endelig sammen efter 13 år.
I dag blev Christian student – en stor dag, ikke bare for ham, men også for hans familie incl. hans Farmor.
Hans Mor og jeg har GLÆDET os i 3 år til denne dag. Så vi var på plads på gymnasiet sammen med mange andre familier, og som en overraskelse for ham også hans Gudmor, som havde taget en fridag fra sit travle job og kom med toget fra København for at give ham hue på!
Vi venter! Far, Gudmor, Mor, Christina og Farmor. Det tager over 1 time fra han går ind og trækker opgaven, til han kommer ud.
Her kommer han endelig! Glad for et 7-tal i religion, og lidt usikker – hvad nu?
Bag ham stod Gudmor med huen – sikke en overraskelse!
Stoltheden er kæmpestor hos både Christian, Mor, Far og Gudmor!
Og der var også roser og gaver, som blev pakket ud ved et stille bord:
…med deltagelse af meget nervøse Rasmus, der ikke havde været oppe endnu!
..og en glad og stolt Far og Mor, der havde fundet et meget flot ur til studenten.
Hundetegn i guld fra Gudmor!
Alle de dejlige gaver.
Og derefter en lækker frokost på Café Cozy i Lystbådehavnen og jordbær og kaffe hjemme på Sanddalvej. En dejlig dag, og en træt Christian, der faldt i søvn omgående, da han kom hjem. Han har ikke sovet ret meget de sidste dage.
God rejse, søster Gitte, og tak for 6 dejlige, komprimerede dage med masser af snak, genopfriskning af gamle minder, en skøn weekend sammen med søster Lotte og hele resten af den nære familie!
Det er utroligt, hvor meget man kan få ud af 6 dage i hinandens selskab, godt nok efter 10 år, men med en fornemmelse af, at vi sås i sidste måned!
Dejlige timer, alle livretterne, sjov og snak med svoger (den eneste, der er tilbage, men gudskelov for ham!), alle vores børn, svigerbørn, børnebørn – også vores afdøde søsters datter – jamen det er en næsten ubeskrivelig oplevelse,…
…som jeg har ønsket mig i MANGE år! Nogle i familien troede ikke, det ville lykkes – men heldigvis blev det til virkelighed.
De praktiske ting nåede vi også: ørelægen, audiologen, det nye høreapparat, som i dag er blevet testet og justeret, og som ikke blev mere end halvt så dyrt som forventet, men nu fungerer fint! Sikke en service hos Audionova i Middelfart, det var en ren fornøjelse. Og Frøs Herreds sparekasse vekslede de overskydende kroner tilbage til dollars til en højere kurs end, da de blev sat ind på mit Dankort, som vi kunne bruge til at betale det hele med – og uden gebyr!
Og der blev købt ind i MATAS, + lakrids til kollegerne derude i Østen.
Afsluttende med et kæmpestort Stjerneskud, som du ikke kendte, hos Holms i Middelfart. Det var så stort, at ingen af os kunne spise det, så der blev en Doggy-bag med hjem til Diki. Han vil også savne dig, der er ingen tvivl om, at fra første øjeblik var du en del af hans “flok” = hans familie. Det er sjovt at hunde kan mærke det.
Og nu er dit sengetæppe på vej til Laos, spændende om du får det med som håndbagage!
Billederne fra dit 6-dages ophold i DK er ikke redigeret endnu – jeg har helt holdt fri fra alting, også bloggen her, i de 6 dage.
Vi ses!
Søster Gitte og jeg har haft en dejlig dag! Først hentede hun sin bagage, der endelig var dukket op – kufferten havde fået fugt, så en del af indholdet måtte hænges til tørre eller vaskes! Hvordan det har kunnet ske – tjah det ved formentlig kun en fra flyselskabet! Men heldigvis var der ikke noget, der havde taget skade, heller ikke gaverne. Jeg har fået mine fine gaver, og resten af familien får deres, når vi holder fest på lørdag i Kerteminde.
Hun kunne lige nå at hente dem, før vi skulle til audiolog i Middelfart. Og det blev en god oplevelse! Det tog 2 timer, hvor audiologen afprøvede flere forskellige apparater, og de 2 i fællesskab fandt frem til det rigtige. Det er nu udlånt indtil mandag, hvor min søster skal derover igen for evt. korrektion og betaling! Det er da flot!
Vi aflagde visit hos ældstesønnen til kaffe og blev også inviteret til aftensmad, som svigerdatteren og jeg lavede i fællesskab, mens værten og hans moster tog en ordentlig snak om mange forskellige ting.
Det blev til “Appelsin-karbonader” med ris, som vores Mor har lært os at lave, og som stadig er en livret i familien. Det var meget hyggeligt, og Moster Gitte (i midten) var glad for at træffe dem efter så mange år og lære børnene at kende.
Ork, der er meget mere i vente!
Min søster kom helt som planlagt i går morges, og det er rigtig dejligt – og som om, der var i går, selv om det er 10 år siden, vi har set hinanden. Heldigvis har vi god kontakt over nettet.
Men hun kom uden sin bagage! Den var ikke med samme fly som hun, og ingen vidste, hvor den var! Hun rejser meget i store dele af verden og har prøvet det før, så hun plejer at rejse med så lidt, at hun kan have det som håndbagage. Denne gang havde hun pakket gaver til hele familien, derimellem noget flydende, og det må man ikke have som håndbagage, så kufferten måtte tjekkes ind – og nu var den væk, selv om hun havde tjekket ved hvert flyskift (3), at den var med?
Alle mulige telefonopkald var forgæves. Hun havde lånt lidt tøj, tandbørste og tandpasta hos de venner, hvor hun havde overnattet den første nat, og hun kunne også sagtens låne tøj af mig. Men det værste var jo gaverne! For tænk nu, hvis kufferten først dukkede op, når hun var rejst igen på tirsdag!
Men heldigvis ringede en kontaktperson, at kufferten var blevet bragt ud til der, hvor hun overnattede første nat, uden noget varsel, som de ellers havde lovet, for så kunne hun have ændret adressen til sin nuværende.
Så nu er hun kørt til Grindsted efter sin bagage, vi har regnet på det, og hun kan være tilbage i tide til, at hun skal til en audiolog, hvor hun skal have nyt høreapparat.
I går var hun hos min ørelæge for at få renset sit dårlige øre, så det er muligt at sætte det nye høreapparat i. Og vi besøgte også Depotgården, så hun kunne se det imponerende aktivitets hus og hilse på mine sy-kammarater og se, hvad vi laver. Det var rigtig hyggeligt – ligesom alt andet.
Der er mange ting, der har ændret sig i DK i de 10 år, hun ikke har været her. F.eks. ville hun gerne ind i en bank for at få vekslet de dollars, hun har med. Hun havde prøvet i Billund, men de tog for høj en kurs! Men det var vanskeligt, for mange banker har jo slet ikke kontanter! Heldigvis kunne min sparekasse klare problemet, og for ikke at bære rundt på så mange sedler satte de dem ind på min konto, så kan vi betale f.eks. høreapparatet med mit kort!
Vi spiste livretter i går aftes, dansk forårsmad: frikadeller med nye kartofler og stuvet spidskål, og jordbær med fløde til dessert! Det kan hun ikke få, der hvor hun bor i det fjerne Østen.
Diki er også glad for hende, og i går aftes fik vi mit omfattende (jeg er det ældste barn/barnebarn i vores familie) fotografialbum frem og kiggede tilbage på vores fælles barndom og alle de nu afdøde familiemedlemmer. Der er nogle ting, man ser med andre øjne, og der er historier, som den ene eller den anden enten ikke har oplevet eller ikke kan huske!
Det er bare så hyggeligt, og vi har det, som om vi mødtes i sidste uge!
..til i morgen tidlig, når min søster kommer til morgenmad! Det er 10 år siden!
Arbejdsværelset er ryddet op og klar til at være gæsteværelse, og hendes fødselsdagsgave ligger på sovesofaen og venter.
Jeg glæder mig til 5 dage sammen med hende, de sidste 3 med vores lillesøster og vores børn og børnebørn. Nogle af dem har hun aldrig mødt!
Jeg fik rykket tiden lidt frem for Dikis klipning, da jeg syntes, pelsen var blevet for stor i den varme, vi har haft.
Så nu er han blevet så fin i dag – synes jeg!
Det er det sædvanlige med ham, han mangler noget de første par dage, så han går på en speciel måde, og han finder sin gamle sækkepude og ruller sig sammen!
Men så slapper han alligevel af i typisk “Tibbe-stilling”! – Laaangt væk!
Jeg redigerer stadig væk billeder – der er lang vej igen!
Her nogle af dem, jeg er færdige med i dag, de er så FLOTTE!