Fest, farver, humor og skøn musik!

Jeg var til min første André Rieux koncert i går aftes i Herning!

andre rieux 3

Heldigvis med storskærme i den store hal

Det er meget svært at beskrive – det skal opleves! Det var en fantastisk oplevelse, som jeg havde glædet mig til ½ år (siden min nabo og jeg købte billetter)!
Og forventningerne blev ikke skuffet.

andre rieux 2

Kirsten, mens kæmpe-salen fyldes

En næsten fyldt Jyske Bank Boxen, flot oplyst og med helt utrolige scene-effekter samt et feststemt publikum dannede perfekte rammer om det flotte orkester og den charmerende dirigent.

andre rieux 1

Forventning foran den flotte scene

Der var så megen humor, så flotte solister både på instrumenter og stemmer, og så flot musik, at man i næsten 3 timer bare levede med, nynnede eller sang med – ja helt spontant blev der nynnet fra første strofe på nogle af melodierne (der var mange, der havde været med før, kunne man høre) – og klappede igen og igen!
Samspillet mellem dirigent, musikere, sangere og publikum var fantastisk – ja, også kameramanden på storskærmen, som fangede mange spøjse situationer både på scenen og på gulvet! Hele vejen igennem en dejlig stemning.

andre rieux 4

Øj, hvor var det en dejlig oplevelse, det var vi enige om! Så det kan vi godt gøre igen, næste gang, han kommer til DK. Der var nogle, vi spiste sammen med, som har rejst efter hans koncerter i både ind- og udland ! Som de sagde: det er oplevelser, som vi ikke kan få for mange af, så vi giver eller får dem som gaver!

Vi havde købt billetter allerede først i september igennem Papuga A/S, som kørte opsamlingsbus fra Åbenrå gennem diverse byer op til Herning fra kl 14 i går eftermiddags, og tilbage igen, vi var hjemme kl 01, de sidste først kl 02, så det var en lang tur, men en meget behagelig dobbeltdækker bus med en hyggelig chauffør, kaffe ombord, + kage på hjemturen. Og en lækker buffet med 3 retter mad i Herning sammen med deltagere fra andre busselskaber. God tid til det hele, også til at komme på plads, og godt humør hele vejen igennem.

Men svært at tage billeder, selv om vi sad langt fremme på rigtig gode pladser.

Stor donation til puttetæpper

Jeg var på et meget hyggeligt besøg hos Merethe i Strib i går. Merethe syr meget og MEGET FLOT patchwork – hold da op, hvor er det flotte tæpper og andre ting, hun har i sit nye hjem, det er så smukt! Og det var en meget hyggeligt snak, vi fik, så det var et dejligt besøg.

Hun har ryddet op i sit stof og havde en hel IKEA-pose med store og små stykker dejligt stof + et helt dobbelt sengetæppe, som kan deles eller gøres færdig til salg.

Prøv at lækkerier:

stof fra merethe søby  dobb sengetæppe stof fra merethe søby 1 stof fra merethe søby 2 alaska quilt incl mønster stof fra merethe søby 3 jelly roll race

Flot UFO færdig

1604 gunvor  westphalen og laila brøgger

Det flotte puttetæppe er syet af Gunvor og quiltet af Laila. Jeg har syet lukke kanten – og har p.t. ikke flere, der skal sys lukkekant på!

Det er en stille og rolig proces at sy lukkekant på med maskine på retsiden og stafferes den på bagsiden. Det passer godt med ca. 3 timer på Depotgården, hvor man kan snakke hyggeligt imens og holde en kaffepause! Eller foran TV, hvor man ikke behøver at følge så meget med, men kan høre, f.eks. nyheder. Så jeg gør det gerne. Og samarbejdet med Laila, som quilter mange UFO’er til puttetæpper, men ikke bryder sig meget om at sy lukkekant, fungerer fint!

Linealer

På Facebook er der flere, der har spurgt, hvor jeg har købt min trekant-lineal:

trekanter

som jeg bruger med stor gavn i øjeblikket.

Den eller lignende kan købes i mange patchworkbutikker, f.eks. her – jeg kan ikke huske, hvor jeg har købt min, som er en Marti Michell-lineal, måske på en messe? Det behøver ikke at være et bestemt mærke, men det skal være en 60 grader lineal.

Der fås utroligt mange, dejlige linealer, som gør skæringsprocessen meget  præcis…

sekskant lineal

..jeg har både en sekskant-lineal (her en juledug undervejs) ..

kaffe fassett tæppe til margrethe

..og en bjerg-lineal, som jeg har brugt til dette tæppe.

Samt flere andre. Man skal jo ikke gå ned på udstyr!

Klarer planterne sig?

Jeg skal ikke skjule, at jeg er lidt bekymret for, hvad der sker i haven lige nu. Heldigvis har jeg ikke købt andre sommerblomster endnu end lidt stedmoderblomster, og det ser ud til, at de klarer sig.

hyacinther

Hyacintherne havde lagt sig under sneen, men de har nu stået længe og set virkelig godt ud.

kamelia

Men min stolthed, Kamelia’en, som har blomstret så flot de 2 forårssæsoner, jeg har boet her, selv om de har stået ude hele vinteren, er netop begyndt at udvikle knopperne. Jeg kan håbe, at de lige præcis er så sent udviklede, at de klarer frosten? For 1 år siden stod den i fuld blomst nu og havde fået lov at komme ud på terrassen.
Jeg kan ikke gøre andet, end at trække den helt ind i krogen, hvor den har stået i vinter, og håbe på, at knopperne bliver siddende!

diki

Se mig!! Jeg vil også fotograferes! Han sætter sig selv foran kameraet – min lille “star” !

Da jeg ledte efter billeder af Kamelia’en fra sidste år, opdagede jeg, at det faktisk også var nattefrost den 27. april 2015! Og den 3. maj! Hvor flere blomster, bl.a. Kamelia’en blev skadet! Der er intet nyt under solen!

Trekant lineal – den er super!

trekant lineal

Den trekant lineal er virkelig en supergod hjælper, når man skal skære ligesidede trekanter til!

Jeg syr stadig på Karen Ekmanns trekanter af rester, det bliver flot, og linealen gør dem meget præcise.

Det blev til en sy-dag inden døre i dag, mens sneen smeltede stille og roligt udenfor, og nu er det solskin! Så vi skal vist holde en pause i syningen og gå en tur.

24. april – begravet i sne!

Jeg skulle bare op og tisse – kl. var 6.00, og jeg ville i seng igen – men så blev jeg godt nok vågen, da jeg kiggede ud ad vinduet:

sne 1 sne 6

Diki var også noget forbavset, han kan jo næsten ikke huske, det har været snevejr!

sne 3 sne 4 sne 5
Men man kan jo altid tisse på det!

sne 7

sne 6

Hvor er mine tulipaner? Hyacintherne får nok deres dødsstød.

sne 8

Flaghejsnings vikar

flaghejsning

Her i Byhaven flager vi, når beboerne har fødselsdag – og i dag er der oven i købet 2 fødselarer at fejre!

Det er formanden og hendes mand, der har påtaget sig hvervet med flagning, men desværre har han været syg og har stadig ikke fået kræfterne tilbage, så de sidste 2 gange er der desværre ikke blevet flaget.

Som gammel, mangeårig spejder og med flag i haven i min tidligere bolig gennem 34 år, hvor vi flagede hver søndag og ved andre lejligheder, har jeg tilbudt mig som vikar. Så i dag fik jeg min debut. Det er godt nok en højere flagstang og et større flag, end jeg er vant til, men det gik godt nok og ser dejligt ud i det flotte solskinsvejr.
Den ene af fødselarerne fulgte med og takkede behørigt! 😉

Og selv om jeg kun var væk 5 min., og Diki kunne følge med fra entrévinduet, fik jeg alligevel en stormende velkomst og hele ritualet med “op-i-sofaen-og kløs-på-maven”, da jeg kom tilbage. Da jeg ville fotografere flaget, smuttede han lige mellem benene på mig og tog en tur ud på pladsen for at fortælle højlydt, at han er her!

230416 dikiMen kom pænt og artigt tilbage! “Jeg er her og jeg er sød, Mor!”

Puttetæppe med små firkanter

1604 annette jacobsen

Annette syr sådan nogle spændende toppe til puttetæpper, altid med meget små firkanter sat op på en harmonisk måde. I dette tæppe har hun brugt 3 x 3 cm firkanter i “Nine-patch” mønster skiftevis med 9 x 9 cm. Det er meget charmerende.

1604 annette jacobsen bag

Og Laila har quiltet tæppet utroligt smukt på long-arm-maskinen, det ses bedst på bagsiden. Jeg har i al beskedenhed syet lukkekanten! Det er OK, jeg hygger mig med det! Det er nr 2 lukkekant i denne uge, og jeg har én mere klar til at staffere.

Drømme og minder

Jeg drømmer meget, og det er ikke altid, jeg kan huske, hvad jeg har drømt, sommetider kun noget af det. Men tidligt i morges dukkede både Søren og min Mor op i samme drøm – til stor overraskelse, bogstaveligt talt! For det skulle være en overraskelse, at Søren havde hentet min Mor på besøg!

Fuldstændig livagtig dukkede hun op med et dejligt smil, hun var godt klar over, at jeg ville blive glad. Klædt i en lys 2-delt dragt med sit krøllede brune hår, røde læber og negle, som altid pæn og velklædt.

Ret meget mere, husker jeg ikke, bortset fra det helt ulogiske, at Søren var syg, og det blev han først mange år efter, at hun døde.

Drømmen sad i hovedet på mig, da jeg stod op, og lige pludselig gik det op for mig, at det i dag, den 21. april, er hendes dødsdag.

21. april 1994 sad jeg med hendes hånd i min, da hun stille, stille åndede ud.

Det er ikke noget, jeg har tænkt på, så det er mærkeligt, det lige dukker op. Men derimod har jeg tænkt på, at til august er det 100 år siden, hun blev født.