Nr. 2 julefrokost på 1 uge

Julefrokost i Fælleshuset i aften, helt traditionelt og meget hyggeligt:

Vores sædvanlige kogekone + veninde havde lavet de uundværlige juleretter: sild, æg og rejer, “vri’kål” med sylte, medister og rødbeder, flæskesteg m/rødkål og ris a la mande. Jeg synes egentlig, det er ændring af juleskik, at man får ris a la mande til en julefrokost? Men der var 2 store skåle, og der var mandel i begge skåle – vi kunne bare ikke spise så meget, så den ene mandel dukkede aldrig op!

Pakkespil om medbragte pakker, den traditionelle leg med 2 raflebægre og 2 terninger – slå en 6’er – tag en pakke i 1. omgang, og i anden gang slås om pakkerne, indtil uret ringer. Det var sjovt, men lidt for langtrukket, og så er det ikke så sjovt mere! Vores alderspræsident slog simpelthen 6’ere næsten hver gang, bægeret kom forbi hende – det var sjovt – men det endte faktisk med, at hun kun havde 1 pakke tilbage. Det var min pakke = 2 kurve til fyrfadslys, og sådan 1 vandt hun også til vores banko-spil for 14 dage siden, men det gjorde ikke noget, for hendes børn har beundret den, så nu kunne hun forære dem disse!

Vi synger også til vores fællesspisninger, normalt fra Højskolesangbogen, denne gang julesange, det er meget hyggeligt.

Det er meget hyggeligt, og vi får megen god snak!

Farvelade sokker – store og små

sokker 2 Jeg er lige blevet færdige med et par festlige sokker i Zauberball Crazy, og jeg har kun brugt 54 gram af 100! Så jeg kunne ikke står for tanken om et par små sokker str. 3 år, strikket i spiralmønster, til Victor!

sokker

Prøv at se de farver, der er tilbage på nøglet – det kan da virkelig blive sjove og flotte sokker til den lille mand! Og spiralsokker sidder godt og er nemme for ham at tage af og på uden hjælp, fordi der ingen hæl er. Han kan jo også øve sig på farverne i “farveladen”. Jeg ved godt, at de ser meget smalle ud, men det er pga ribmønsteret (2 ret 2 vrang 4 omgange, derefter forskudt en maske hver 4. pind). Jeg kan have min hånd i strømpen, så den har vidde nok.

En stjerne

Christian er fingerfærdig og kreativ, ligesom sin far, som konkurrerede i bitte små flettede stjerner, da han var dreng.

christians stjerne3

Christian går den modsatte vej…

christians stjerne2

..og har flettet en kæmpestjerne, der nu hænger på gymnasiet som led i juleudsmykningen:

christians stjerne

Hvem fik mandlen?

Jeg fik sørme mandlen i går til juleafslutning hos Lillebælt Quilterne, hvor vi fik en dejlig middag med grillstegt kyllingebryst, en lækker kartoffelsalat og grøn salat + ris a la mande.

pakke

Der var flere skåle og én mandel til hvert af de 2 borde, og ved det bord, hvor jeg sad, var det altså mig, der var heldig. Det er ikke ret mange gange i mit liv, at jeg har fået mandelen, og vi var vel 20 – 25 ved hvert bord, så det var da heldigt!

mandelgave

Pakken indeholdt materialer til en lille æske = udskåret pap og smukt stof!

Derefter var der “pakkeleg” – ikke den med terninger, men med alle navne i en pose, som vi skiftedes til at trække.

gaveOg der fik jeg en pose med hjerter og stjerner + et lille sykit til en engel. Den ser sød ud, så det må jeg se, om jeg kan finde ud af.

Det var en meget hyggelig aften. Og nu har jeg så nogle små opgaver at hygge mig med.

Lige til øllet..

Hovsa – det er bare lige til øllet, at det røde stof rækker til de yderste lapper

løber

Jeg har været forudseende nok til at skære bagsidestof og kanter til, kan jeg se (det er jo et par år siden!), men de små stykker, der var tilbage derudover rækker kun med det yderste af neglene til endestykkerne. Det ser ud til at gå! Ellers var jeg jo på den.

gave

Jeg fik lige pakket den pakke, jeg skal have med til juleafslutning i Lillebælt Quilterne i aften, med en lille (gerne hjemmelavet) gave!

diki

Og min søde, nemme hund! Ja, bare han kan være nær mig, så har han en engels tålmodighed! Han følger mig, hvis jeg går ind i stuen eller køkkenet, men han forlanger ikke meget af mig! Om lidt skal vi ud og gå tur, mens det er lyst endnu.

I morges var det glat, da vi gik morgenluftetur kl. 7, så jeg fandt støvlerne frem for første gang, så husker jeg mig selv på at gå midt på foden med ikke for lange skridt – det lærte jeg i Grønland!

 

Er det i år??

juleløber

Er det i år, min nisseløber skal være færdig? Jeg kan ikke huske, hvornår, jeg begyndte på den, men den er da faktisk så sød, at den bør blive færdig!

Nu fik jeg julebrevet til tæppetanterne helt færdigt, så det er klar til trykning, så når det at komme ud i god tid.

Jeg har også været på Depotgården nogle timer, og hos sygeplejersken i lægeklinikken – mine blodprøver er ikke helt tilfredsstillende, blodsukkeret er lidt for højt, men nu ser vi tiden an 3 mdr. frem, før der skal tages stilling til evt. ændring f medicin.

Så jeg har nået meget i dag! Så må der godt sys på nisserne foran TV.

Et par dages pause..

..fra bloggen – næsten i hvert fald – pga familiebesøg i anledning af den 20-års bryllupsdag hos ældstesønnen.

Masser af hygge og snak, strikketøj og god mad, en ose-tur i den julepyntede by med Diki, så har der ikke været tid til at sidde ved pc’en.

Nu er vi alene igen, Diki og jeg, festivitas’en er overstået, og så har jeg flere ting, der skal indhentes. Jeg skal lave julebrevet til Tæppetanterne i Projekt Puttetæpper færdigt til trykning, jeg skal “swappe” Ditzy Donuts blokke til Facebook-gruppen, jeg skal have plantet et par små juleroser i den lille altankasse ved min hoveddør… og måske skal jeg tage fat på mit eget julebrev – nu må vi se, hvor meget, jeg når.

Jeg vil også gerne tage fat på “HANNE’s Patchworks jule DHA” (Del Hver Advent), som vil passe meget godt, hvis jeg laver den i de samme farver som min udgave af HANNE’s sommer DHU (Del Hver Uge).

Så det er sikkert meget godt, at det regner i dag!

Surprise!

Al det hemmelighedskræmmeri er nu udløst!

Ældstesønnen havde arrangeret et “Surprise-selskab” for sin hustru gennem 20 år i går aftes. Det var virkelig morsomt – og virkelig en overraskelse – som mange har kendt til og ikke en eneste har talt over sig – det ku’ jeg ellers nemt komme til!

Og det indebar mange forskellige ting: planlægning, indkøb, aftaler, afhentninger ved tog, indkvartering osv. Alt klappede!

surprise

Svigerdatteren vidste kun, at de havde inviteret børnene og mig ud at spise på Asian Restaurant i Fredericia kl. 18.

Der sad de 4 og ventede, da jeg ankom efter at have modtaget “Tante Gurli” og indkvarteret hende derhjemme, og kusinen fra København ved toget. 20-års-bruden gjorde store, glade øjne, da hun fik øje på dem, og vi blev bænket. Derefter myldrede det ind med andre familiemedlemmer og venner af både 20-års-bruden:

surprise 2

og -gommen:

surprise 3

Alle morede sig kosteligt!

Og så handlede det ellers om den lækre mad, ..

surprise 4 børnebørn…som ikke mindst den yngre generation tog godt fra!

surprise 5 hjerter

Der var flere overraskelser! Pludselig lå der en lille pakke foran 20-års-bruden: Et bedårende sæt bestående af hjerter i rød- og hvidguld med bittesmå diamanter, 2 til ørerne og 1 i en fin hvidguld-halskæde. Den fik lov at afløse den guldkæde med vedhæng, som hun fik i morgengave for 20 år siden og stort set har båret altid siden!

surprise 6 gaver

Senere – hjemme i privaten – blev der pakket masser af skønne blomsterbuketter op, og æsker med vin, chokolade mm, sengelinned og andre fine ting. Der var noget for begge jubilarerne,

surprise 8 gavebord

Imens blev alle beværtet med lækkerier:

surprise 10 gæster surprise 11 gæster

..og der blev hygget!

surprise 9 gæster

surprise 7 gavebord

Det var en fantastisk aften – og endnu engang: Til lykke med de 20 år! I er et dejligt par, og hvor er det godt at opleve, at I har det godt sammen og holder ud i medgang, men sandelig også i modgang!

 

 

 

PYH ha, det har været en travl dag!

Jeg troede, jeg skulle julepynte i dag. Christian bar mit julepynt ned fra loftet i går og hjalp med den udendørs julebelysning.

Men dagen er fløjet af sted med besøg hos Patchworkværkstedet – Lene Krogh i Taulov, hvor jeg har købt fine stoffer til gode priser på “Senior-salg” (læs: ophørsudsalg) til Projekt Puttetæpper:

Lene krogh udsalg

Jeg har tænkt på drengetæpper – det må blive nogle flotte af slagsen!

lene krogh donation

Og så havde Lene samlet en meget stor pose med rester til PP, som donation. Tusind tak!

Og så var jeg lige på en lille visit hos datteren med hundenes før-julegaver: 2 halskæder med lys, hhv blå og røde, familien var vildt begejstret! Hundene var nok nærmest ligeglade! Men så fik jeg også lige en hel roman om en rumsterende halsbåndmus, som i den grad løber om hjørner med dem, tømmer skabe for alt muligt og nu sidst har stjålet 17 af 20 chokolade kugler = næste søndags kalendergave! Enten har den mavepine, eller også har den lavet sig et depot! Og fælden kan den lige bestemt holde sig fri af!

Nu orker jeg ikke sidde ved pc’eren mere, jeg er nemlig også ved at skrive julebrev til Projekt Puttetæppers tæppetanter!

 

 

 

 

Til lykke med de 20 år!

I dag er det 20 år siden, Jan og Leonor giftede sig i Sct. Knuds Kirke i Fredericia.

031294 bryllup

Det var en stor dag og en dejlig fest, som familien gik sammen om at holde. Søren førte bruden op ad kirkegulvet – hendes forældre kunne jo ikke være her – og der var ikke et øje tørt!

Festen blev holdt i hans søster og svigerdatters store lejlighed, Jan havde selv lejet borde, stole, porcelæn og glas, familiesølvtøjet, som min søster og jeg havde hver ½-delen af, blev fundet frem, jeg havde lavet mad, og Søren leverede vinen. Familie og venner havde en skøn dag sammen med brudeparret, og Leonor kunne sende mange dejlige billeder hjem til familie på Filippinerne.

Det er et godt ægteskab, som bl.a. har givet mig 2 skønne børnebørn, Leonor er faldet rigtig godt til i Danmark, er dansk statsborger og har taget en dansk uddannelse og kørekort! Og hun er en fantastisk støtte for Jan nu med hans problemer med førligheden efter mislykkedes hofteoperationer.

Til lykke med de første 20 år!