..og den måde, han støtter sin kone på! Det er helt klart ikke en ønskesituation for nogen af dem, at graviditeten med deres ønskebarn får et kaotisk og usikkert forløb nu i de sidste uger. Og især hun er ked af det – det er også hende, der har ubehag, smerter og usikkerhed i forbindelse med det for høje blodtryk og andre ubehageligheder.
Men han støtter hende fantastisk, så vidt jeg kan følge det, og gør alt for at holde modet oppe. Er heldigvis også meget realistisk mht en evt. tidlig (nu ikke for tidlig) fødsel.
Mange vordende fædre mener nok, at selv om de har deres andel i barnet, så er alt det med jordemoder/læge-besøg konens afdeling. Jeg ved godt, at meget har ændret sig, siden jeg fik børn, hvor det var en sjældenhed, at faderen var med til fødslen (Søren var med efter mit ønske). Det var også holdningen hos yngstesønnen, at han ville med til scanninger og andre vigtige ting, men ellers var det ikke tanken, at han skulle med til alle rutineundersøgelser. Den holdning tror jeg, at mange nutidige fædre har.
Nu blev forløbet mere kompliceret, og han har i den grad bakket op – selv om han synes, det er hårdt at sidde på umagelige stole i venteværelser i timevis!
Nu er svigerdatteren indlagt igen – for 4. gang siden Nytår – og selv om hun gerne ville være derhjemme, så er det nok også det mest trygge, og han har været ved hendes side det meste af både dag og aften de sidste 2 dage (der bliver brugt nogle omsorgsdage/afspadseringsdage). Jeg kender dem begge 2 godt nok til at vide, at det betyder meget for hende, og han er glad for at kunne støtte.
Noget tyder på, at den lille gut, som har det helt fint og har opnået en acceptabel vægt, vil få fremskyndet sin ankomst ret snart og i hvert fald indenfor de næste uger, i stedet for om 1 måned som forventet.
