Rødt

10 minutter før var jeg badet i et stærkt orange lys fra den ubeskriveligt smukke solnedgang, der bredte sig over det halve af himlen. Fantastisk flot. Men kameraet lå derhjemme, og det gik stærkt – så dette er bare det sidste glimt fra min altan.

 

Kan man kalde det et “frynsegode”..

..når man har en fordel frem for andre? Ikke nødvendigvis en økonomisk fordel – men i dette tilfælde en oplevelse i kraft af at være i styregruppen for Projekt Puttetæpper!!

Jeg føler det i hvert fald som et privilegium at tage imod alle de skønne tæpper, der bliver syet til børn på julemærkehjem, og nogle gange får jeg en helt særlig oplevelse.

Som når jeg bliver på inviteret på en kop kaffe for at at hente et tæppe, syet af en af de dygtigste quiltere, vi har her i DK!

Det er da en fornøjelse, at Linnea, som har udstillet og solgt quilts over hele verden, også har lyst til at sy tæpper til børn på julemærkehjem, hvilket hun nu har gjort flere gange.

Linnea syr desværre ikke så meget mere, som hun har gjort, men det er stadig smukt og perfekt, som det kan ses i dette detailbillede.

Tæppet vil blive udstillet på Quiltefestivalen og Træf, før det bliver afleveret til et barn på et julemærkehjem.

Jeg fik også lov at tage billede af et tæppe, som jeg ikke har set før, fordi det har ligget i hendes  sommerhus, som nu er solgt. Det er så stort, at vi ikke kunne fotografere det hele, men man kan godt se, hvor smukt det er, syet i Provence stoffer.

Det er en rigtig “Linnea-quilt” med de meget fine detaljer!

Hvad er nu det?

Klar til quiltning:

Jeg har monteret det tæppe, min besøgsven Karen har syet blokkene til (hendes 4. puttetæppe) og er klar til at quilte.

Er der nogen, der kan genkende mønsteret/blokken?

Jeg er stolt af min søn..

..og den måde, han støtter sin kone på! Det er helt klart ikke en ønskesituation for nogen af dem, at graviditeten med deres ønskebarn får et kaotisk og usikkert forløb nu i de sidste uger. Og især hun er ked af det – det er også hende, der har ubehag, smerter og usikkerhed i forbindelse med det for høje blodtryk og andre ubehageligheder.

Men han støtter hende fantastisk, så vidt jeg kan følge det, og gør alt for at holde modet oppe. Er heldigvis også meget realistisk mht en evt. tidlig (nu ikke for tidlig) fødsel.

Mange vordende fædre mener nok, at selv om de har deres andel i barnet, så er alt det med jordemoder/læge-besøg konens afdeling. Jeg ved godt, at meget har ændret sig, siden jeg fik børn, hvor det var en sjældenhed, at faderen var med til fødslen (Søren var med  efter mit ønske). Det var også holdningen hos yngstesønnen, at han ville med til scanninger og andre vigtige ting, men ellers var det ikke tanken, at han skulle med til alle rutineundersøgelser. Den holdning tror jeg, at mange nutidige fædre har.

Nu blev forløbet mere kompliceret, og han har i den grad bakket op – selv om han synes, det er hårdt at sidde på umagelige stole i venteværelser i timevis!

Nu er svigerdatteren indlagt igen – for 4. gang siden Nytår – og selv om hun gerne ville være derhjemme, så er det nok også det mest trygge, og han har været ved hendes side det meste af både dag og aften de sidste 2 dage (der bliver brugt nogle omsorgsdage/afspadseringsdage). Jeg kender dem begge 2 godt nok til at vide, at det betyder meget for hende, og han er glad for at kunne støtte.

Noget tyder på, at den lille gut, som har det helt fint og har opnået en acceptabel vægt, vil få fremskyndet sin ankomst ret snart og i hvert fald indenfor de næste uger, i stedet for om 1 måned som forventet.

Ny rundpind

Åh, det er en nydelse! Efter at have kæmpet med den gamle rundpind, som havde nogle ubehagelige bittesmå knæk og ikke ville rulle sig ud, har jeg nu taget den nye KnitPro 80 cm i brug til ærmer på den lille trøje med elefanter, som svigerdatteren har ønsket sig. Jeg strikker MagicLoop til ærmer og strømper, men var faktisk gået tilbage til strømpepinde, fordi den rundpind drillede.

Det er den gamle pind nederst, den type har noget metaltråd indvendig, hvorimod KnitPro er kraftig plastik, der holder faconen bedre, så vidt jeg kan bedømme.

Den lille familie tilbringer hver eller hveranden dag på sygehuset i øjeblikket, det er selvfølgelig lidt træls for dem, men også en betryggelse, at mor og barn hele tiden er under skarp observation.

Det virker

Jeg skrev tidligere om problemer i den internationale SWAP, hvor jeg før første gang ikke modtog månedens 2 Hexagon Flowers efter planen.

Jeg fulgte den nye mulighed for at “rykke”, og fik straks svar fra min december swapper, at de er på vej, postet 31. december i Australien! Der har ovenikøbet været billede af dem på bloggen, men uden modtagernavn, så jeg havde ikke set, at de var til mig.

Så nu kan jeg glæde mig – både til at modtage dem (der er lang vej fra Australien til DK) og over, at jeg stadig er med i swappen uden problemer.

Det er ærgerligt for de, der selv sender, men ikke modtager.

Flot omtale og flotte billeder i Familie Journalen

Det er en god artikel, Familie Journalen har i dag, om Projekt Puttetæpper, børnene på Julemærkehjemmet Hobro med deres tæpper og med Mona og hendes gruppe, der syr mange flotte tæpper til Hobro.

Det er ingen hemmelighed, at jeg tror på, det virker med omtale! Det er ikke altid så let, men når resultatet er godt, er jeg glad! Og vi kan håbe, at endnu flere vil være med! Artiklen er på 2 sider – dette er bare den ene.