Det kan være praktisk at holde Mortens aften på en anden ugedag, når 10. november er arbejdsdag for de fleste i familien. Og det var det ældstesønnen m/familie gjorde, så det blev søndag = i går, hvor de havde inviteret “de gamle koner” = Sørens kusine og mig.

Samtidig blev det en præsentation af starten på deres udskiftning af spisestuemøbler (de startede med stuemøblerne for kort tid siden, men dem har vi set!)

Egentlig var problemet, at sønnen gennem lang tid (1-2 år) havde okkuperet spisebordet med sin symaskine! – helt galt gik det for et år siden, da han fik den kombinerede sy- og broderimaskine, som han laver de mest fantastisk flotte ting på. Lige for tiden laver han stof-mundbind til hele familien og hans venner, med broderier på forsiden – han har travlt!

Så de fandt i IKEA et lækkert skuffedarium til alle småting + masser af tråd, samt et godt bord på hjul til symaskinen. Det er håndterligt og en god løsning. MEN “kommoden” kunne lige akkurat ikke være der, hvor den skulle stå ved siden af vitrineskabet i fyrretræ.

Så af sted til IKEA igen, og nu har de sammensat et rigtig flot nyt vitrineskab i hvidt! Overskabe med glaslåger til de fine crystalglas, han købte i Polen i 1993, hvor han og jeg sammen med 12 spejdere besøgte vores polske venskabsgruppe og lå i lejr sammen med dem i en stor skov. På hjemvejen holdt vi pause i en by, hvor spejderne kunne få brugt deres lommepenge og købe souvenirs med hjem – det blev så til starten på et stel af fine glas, som senere blev suppleret. De ser rigtig fine ud i det nye skab! Underskabene er store skuffer, hvor porcelænet står, det er virkelig praktisk og nemt at tage tallerkener frem derfra! Og så ser det jo godt ud.

Det er også dejligt for os 2 gamle familiemedlemmer at se “arvestykkerne” komme til deres ret: Det smukke Bornholmer “dameur” er et arvestykke fra kusinen og hendes afdøde søster – arvet fra deres Far, som havde fået det bygget! Sølvtøjet stammer også fra søsteren, og porcelænet har de fået af mig, da jeg flyttede fra det store hus. Jeg elsker den slags fine ting, der fortsætter i familien!

Andestegen var perfekt, vi spiste, så vi var ved at revne! Og desserten indeholdt foruden is og frugt de lækreste Brownies, som Christian havde bagt!

Vi var inviteret allerede til eftermiddagskaffen, og invitationen indebar transport, så vi blev hentet i hhv. Vejle og Erritsø, og kørt hjem igen af Christian i den store bil!

Jeg blev færdig med min “Gletcher” trøje i går, og Ih! hvor er den lækker!

Den mangler at få hæftet ender og at blive skyllet op, men den kommer til at passe mig perfekt!

Strikket i Uldféens håndfarvede Baby Camel 50% + mulberry silk 50% – det blødeste, jeg har strikket med. Effektgarn: Isagers silk mohair.

Opskrift: Susie Haumann

Jeg var så heldig! Der er kun 17 gram garn tilbage, og den har præcis den rigtige længde – i hvert fald nu, uvasket – både på krop og ærmer.

Jeg glæder mig!

Diki er ikke en skødehund – han vil gerne kæles for, men helst – om morgenen – i sengen, eller på min skammel foran lænestolen.

Han elsker at sidde der eller lægge sig på mine ben.

Jeg har altid haft noget med tal – datoer – ugedage, som spøger i min hukommelse.

Og pludselig opdagede jeg, hvad det var, der var bekendt ved denne uge:

Denne uge 2. november – 8. november er magen til den samme uge (45) i 2009. En uge, der kom til at betyde en omvæltning i mit liv.

Mandag 2. november 2009 var en ualmindelig smuk efterårsdag, hvor min schæferhund Whisky og jeg “trådte vande” og afventede, hvad lægesamtalen ville give som resultat næste dag. Søren havde været indlagt på Randers sygehus i et forsøg på at få bugt med de lungebetændelser, hans lave immunforsvar var årsag til gang på gang.

Når jeg læser min blog dag for dag i den uge, kan jeg helt klart huske enkelthederne – hvad der skete – hvordan det udviklede sig – hvordan han kom hjem – hvordan han forlod os. Efter både hans og mit ønske derhjemme og ikke på sygehuset.

Og jeg kan “bladre” og mindes dagene efter – sammen med mine børn og børnebørn. Det er gode minder at tage frem!

I dag blev jeg færdig med lukkekant på endnu et meget smukt puttetæppe, syet i Kaffe Fassett- og Bali stoffer. Jeg har modtaget toppen uden navn, og Laila har quiltet det på long-arm_maskinen på Depotgården.

Jeg er jo stadig med i Projekt Puttetæpper – syr selv nogle tæpper, gør en hel del tæpper færdige, og hjælper med at lægge billeder på det galleri, som projektet i mange år har haft på Dansk Patchwork Forenings hjemmeside.

Dermed ser jeg også alle de tæpper, vi har eller får billeder af, før de bliver afleveret til julemærkehjemmene, og gang på gang må jeg stoppe op, beundre og lade mig inspirere!

Her er f.eks. et par stykker, som jeg virkelig godt kunne tænke mig selv at sy:

Der er selvfølgelig mange flere !! Også nogle, som jeg slet ikke ville turde binde an med, men derfor kan man jo godt drømme!!

Victor ville gerne være Harry Potter til Haloweeen, som fejres som en fælles fest på vejen, hvor han bor i Brøndby, uden slik-tiggeri.

Han er så heldig, at han har en moster, der er meget dygtig til at trylle de mest fantastiske kostumer frem – og en farbror, der tryller flotte badges frem på sin symaskine.

Men der mangler jo lige noget hos blonde Victor for at illudere Harry Potter, som er mørkhåret

Så Victors mor farvede hans hår mørkt med en sprayfarve, der kan vaskes ud – men UHA, sikke en forskrækkelse, da Victor pludselig faldt om, besvimet og helt væk! Sådan en spray virker ved drivgas, og hun havde ikke tænkt på at lukke badeværelsevinduet op!

Heldigvis kom han hurtigt til sig selv igen, og naboen, som meget belejligt er læge, gav ham et tjek og kendte ham helt frisk og uskadt!

Han kan ikke selv huske, hvad der skete, ud over at han fik lidt kvalme, så han var frisk til at lege med, da vejens beboere fejrede Haloween med fælles indkøbt slik!

Jeg var ked af det i går! Min elskede Diki var pludselig syg, og hele dagen og aftenen var han tydeligvis rigtig sløj – ville ikke spise – ikke engang godbidder – ville kun sove – ville ikke med ud at gå tur, og var i det hele taget ikke spor glad! Så det var jeg heller ikke!

Det kom lige pludselig efter at vi havde gået vores morgentur – hvor han iøvrigt ikke havde lyst til at gå ret langt, men det kan ske. Han “leverede” helt normalt, men da vi kom hjem, ville han ikke have de sædvanlige 3 godbidder, som han ellers “jagter”.

Senere ville han flere gange ud i haven, men jeg kunne ikke se, hvad han leverede inde mellem buskene, dog havde jeg en fornemmelse af, at han havde “tynd mave”, og han fik derfor et mål af den “pasta”, jeg har liggende til påkommende tilfælde. Det er nu meget sjældent, han fejler normalt aldrig noget.

Jeg var virkelig bekymret, og i nat havde jeg også lige hånden nede i kurven for at mærke, om han trak vejret!

Men HELDIGVIS var han helt normal til morgen, og han har været sulten i dag, så jeg er glad igen!

Den lille fyr betyder utroligt meget for mig!

Jeg var til mit ½-årlige tjek hos lægen – eller rettere en laborant i mit lægehus, som tager blodprøver, og så får jeg resultat om nogle dage pr. tlf.

Jeg havde også bestilt influenza-vaccination, velvidende, at lægerne beklager sig over, at de ikke har fået nok vacciner!

Men laboranten fortalte mig, at hun havde hørt, apoteket her i Erritsø stadig har vacciner, så hun syntes, jeg skulle prøve der.

Og der var jeg da heldig, for ganske rigtigt: de har stadig , så en sød ung mand “prikkede” mig, efter at have stillet alle spørgsmålene om allergier, sygdomme osv osv, der er helt OK. De har stillet en skærm op i et hjørne, hvor der står en stol, og man er lidt afskærmet. Og så fik jeg besked om, at de råder til at sætte sig et kvarter på en stol ude i mellemgangen, hvor der indrettet et lille hyggehjørne til det samme!

En mand, der åbenbart havde set min “behandling”, passerede igennem og spurgte, “om det havde gjort ondt at blive stukket?” – han havde ikke prøvet det endnu! Åh herregud, det er jo ingenting, når man har været bloddonor det meste af sit liv! Og iøvrigt har jeg taget imod tilbuddet hvert eneste år, siden jeg kom i senior alderen!

Forresten synes jeg, det er ualmindelig dårlig planlægning fra Sundhedsstyrelsen /Seruminstituttet (?) – nøjagtig ligesom det var i foråret med testmidler og værnemidler i forbindelse med Corona!

Jeg har stadig en stak puttetæpper, som jeg har påtaget mig at sy lukkekanter på. Der har ikke været brug for dem, dels fordi der har været en “pukkel” af tæpper, dels fordi hjemmene ikke har fuld belægning af børn pga Corona. Så jeg tager det stille og roligt. De skal nok blive færdige!

Til gengæld har jeg nu lært mig at sy lukkekanterne på maskine på begge sider, mens jeg i alle årene har syet lukkekanten på retsiden på maskine, bøjet om og sømmet i hånden på bagsiden. Men det tager unægtelig mere tid.

Nu syr jeg den omvendt, dvs jeg syr den på maskine på bagsiden, bukker om til retsiden og stikker på maskine – og det bliver faktisk pænt!

Så nu er der et mere, der skal afleveres.