Håndquiltning

Nu er “Bedstemors blomsterhave” samlet og lukkekanten syet på, så jeg er ved sidste trin: håndquiltningen.

Nogen kan slet ikke bruge en quilteramme, jeg kan slet ikke undvære den, og selv om jeg f.eks. i eftermiddag har haft den lille quilteramme med på Søndergården til den ugentlige patchworksyning, fordi den er nemmere at tage med sig, så er det den store ovale Danewood ramme på stativ, der er mit bedste værktøj!

Den er så flexibel, kan bøjes og drejes i alle retninger, og man har begge hænder fri til quiltningen. Der sidder masser af sikkerhedsnåle i til at holde de 3 lag på plads, men jeg behøver ikke at ri det hele sammen, når jeg bruger denne ramme.

Nu er tæppet snart færdigt, så det kan komme i brug, når ejeren arriverer!

Populær

 

På min hjemmeside har jeg i dag 2 billeder af puttetæpper, syet i fællesskab af en gruppe sypiger i Hammel. Begge syet efter den blok, som Projekt Puttetæpper har brugt og solgt i 2008. De færdigsyede blokke eller hele tæpper strømmer ind fra hele landet i øjeblikket, den sidste optælling viste 686 blokke, og der kommer stadig flere. Det har været en meget populær blok, og det er forståeligt, for dels kan man bruge en masse forskellige små rester, dels er den flot, og der er mange forskellige muligheder for opsætning. Ovenstående er den mest anvendte.

 

Her er en anden, kreativ mulighed, monteret og quiltet af Julia.

 

 

 

 

 

 

 

Dette er 20 blokke, syet af samme patchworker og monteret og quiltet af Susse, som har fundet et anden, kreativt design!

De blokke, vi modtager, bliver sorteret i farver, så de passer sammen, og sendes til “monteringstanter” rundt i landet, som syr dem sammen og quilter til flotte tæpper, der bliver givet som gave til et barn, der trænger til lidt ekstra!

Her kan du se flere tæpper, syet med denne blok, eller mange andre tæpper, syet af “tæppetanter” (det er dem, der syr hele tæpper efter eget valg), og læse lidt om projektets 12-årige historie.

For meget på 1 dag?

Det er sådan en dag, hvor det hele koger sammen: i formiddags havde jeg et hyggeligt møde med min afløser som leder af Besøgstjenesten – et dejligt møde, som kun bekræftede mig i, at hun er den rette!

Så måtte jeg lige køre gemalen på posthuset med en stor stak breve, han har afsluttet flere frimærkeauktioner de sidste dage, og de skal jo specialstemples for samlere, når han sender til køberne.

Og vores strikkecafé var blevet flyttet pga vinterferien i næste uge, men det vil jeg ikke gå glip af, så måtte jeg bare komme lidt for sent. Khaisja er kommet i gang med sin vest, og selv om hendes danskkundskaber er begrænsede, så har hun en god humor og falder godt ind i gruppen. Vi prøvede at strikke på “hinandens måde”, det er ikke nemt! Hun strikker “på engelsk”.

Nu har jeg så lige nået at sy kant på “Bedstemors blomsterhave”, så kan jeg håndsømme den i aften, hvor jeg skal sy i patchworkgruppen “Kludekonerne”!!!

Det er godt, vi har nem mad til aften – og det er da godt, man er pensionist, hvordan skulle tiden ellers slå til?

At rense for ri-tråde

Hver eneste gang, jeg sidder og piller ritråde ud af et patchworkarbejde, undres jeg over den store forskel, det gør.

Det kan godt være, det er svært at se det på et foto, men det bliver så “rent”, når trådene er væk. Pappet er stadig i, men alligevel.

Prøv selv at se.

Det bliver forresten rigtig sødt, synes jeg, med de fine Liberty-stoffer, som modtageren selv havde og gerne ville have anvendt. Blandet med nogle af mine egne stoffer, for ellers var det blevet for mønstret.

Her er et udsnit:

Det blåternede, som er fra den endnu ufødte drengs oldemors kjole, skal på bagsiden!
Jeg skal have talt sekskanterne, der er mange, selv om det ikke er et stort tæppe – i hvert fald, når de skal pilles ud!

Bandana og suttestrop

Er det da ikke et sødt sæt? Jeg har flere gode sy-veninder, også nogle, der ikke kender hinanden, men som hver især er dygtige og ikke mindst meget hjælpsomme!

Nu har Bente, som er en knag til mange ting med en symaskine, ikke mindst at brodere, lavet en af sine søde “bandanas med suttestrop” for mig, som jeg vil give Inge, som ofte hjælper mig med et mønster, til hendes barnebarn Noah.

Den kommer med posten, Inge, det skal ikke vente til den 12.3.!

Stort til lykke med eksamen!

Denne store buket blomster sendte vi i går til vores svigerdatter som lykønskning med eksamen som Social- og sundhedshjælper!

Det er simpelthen så flot, at hun har taget denne uddannelse med de forudsætninger hun har. Hun afsluttede sin normale skolegang på Fillipinerne som 15-årig, for 25 år siden, for at hjælpe med at forsørge familien, og i DK, hvor hun er gift med vores søn, har hun efter barselorlov og forældreorlov gået på sprogskole og haft ufaglært arbejde, men havde ikke lyst til at gå i skole på et fremmed sprog. Jeg foreslog hende netop noget i denne retning, fordi jeg mente, det ville være det helt rigtige for hende, men det var skolegangen, hun veg tilbage for. 

Heldigvis har hun en dejlig chef i hjemmeplejen, hvor hun har arbejdet i flere år som rengøringsassistent, og i forbindelse med omlægning af området, overtalte hun hende til at tage uddannelsen på fuld løn og med stor støtte fra såvel chefen som kollegerne. Derefter kan hun forblive i hjemmeplejen, hvor “de gamle” er meget glade for hende.

Det har været et hårdt slid med skolegang og lektier på PC’en, oven i købet har hun fået intensiv danskundervisning ekstra 1 dag om ugen, og hele januar er gået med eksaminer.

Dette bevis er en stor sejr for hende! Og vi ønsker hende så hjertelig til lykke!

På mandag vender hun tilbage til det praktiske arbejde i hjemmeplejen, de er heldige!

Det er vi også!

Det smitter!

Vores skønne Projekt Puttetæpper inspirerer nu andre til at gøre noget rart for børn, der har ophold på julemærkehjem!

Marianne Knorborg har fået en rigtig dejlig idé, som er blevet modtaget med stor begejstring af forstander Vibeke på Fjordmark (som ikke modtager puttetæpper, men som derimod fik idéen til sengetæpperne, som de fik 34 af, mens overskuddet på 28 kom Hobro til gode).

Marianne har startet “Projekt hyggesokker – lun støtte til børn på julemærkehjem”, og det er da en god idé! læs mere her på hendes blog.

Hvor hurtig er du?

Hvor hurtig er du til at strikke noget til en nyfødt? spurgte yngstesønnen i går i telefonen. Vennerne havde lige fået en (stor 4150 gr) lille pige, så han ville gerne købe et stykke strik som barselgave.

Så er det jo, det er godt nok, at man sommetider har små projekter, som bliver lagt væk uden montering!! For ellers havde den sikkert været væk.

Nu tog det ikke lang tid at hæfte ender, hækle rundt om incl. bindebånd, vaske, tørre natten over og sy fine håndfarvede knapper på som pynt. Kan de ikke li’ dem, kan de nemt pilles af.

Den er da sød! Design Markno. Garn: 50 gram Gepard Cottonwool.

De små glæder..

Vi var til en hyggelig 50 års fødselsdag i går hos ham her:

Sørens nevø, som han altid har været meget glad for, her fra vores bryllup for 45 år siden.

På dagen havde han valgt at invitere “superseniorerne” i familien, som han kaldte os – forældre, svigerforældre, onkel/tanter- det var rigtig dejligt, vi har jo meget til fælles – hører ikke så godt – husker måske ikke så godt – snakker om “gamle dage” og familien.

Da vi kom hjem var Søren træt, men sagde tilfreds: Jeg klarede det!

Ja, det lyder som en selvfølge, men det er det ikke, når man er syg og kræfterne ikke er, hvad de har været.

En dejlig oplevelse – igen!

Som ventet var det en dejlig oplevelse at aflevere 28 sengetæpper + en stak puttetæpper til Julemærkehjemmet Hobro i går.

Alle 48 børn blev samlet i spisesalen, hvor de 2 og 2 fik lov at pakke et tæppe ud af taskerne/sækkene og holde det op til beskuelse og beundring.

Og alle – både drenge og piger – fulgte med og kommenterede og stillede spørgsmål. Børnene er i alle aldre, som her, hvor den ene næsten bliver væk bag tæppet!
Og de havde også favorittæpper, det var sjovt. Det var ikke altid det, voksne ville vælge som favorit!

Det var virkelig dejligt at opleve, og de ville også se bagsiderne af tæpperne, som de også kommenterede og spurgte til, f.eks. quiltningen.

De fik også små historier om de enkelte tæpper, som f.eks. dette der er syet af indonesiske sarong’er købt i Thailand!

 

 

 

 

Vi fik også en rundvisning af 2 piger, og vi så andre steder i huset fine patchworktæpper, som andre har syet til huset, som her i en af dagligsuerne,

 

 

 

 

 

– og på et af pigeværelserne, hvor vores søde guider også fortalte lidt om dem selv og hvorfor de er på julemærkehjem. Det var tankevækkende! Mobning siden 3 års alderen, lavt selvværd og overvægt er gennemgående.

 

 

Puttetæpperne, som vi også havde en bunke med af, bliver givet som fødselsdags- eller konfirmationsgaver, idet vi ikke kan sy de 200 tæpper om året, som skal bruges, hvis alle skal have et. Vi (Projekt Puttetæpper) syr i forvejen mellem 120 og 150 tæpper til Kildemose. Bare der var nogle, der ville stå for et lignende projekt med Hobro som modtager!