Morgentur med overraskelse

Diki har fået ny flex-snor, det er vi begge glade for! Den gamle var gået i stykker, så i et stykke tid har vi brugt den faste lædersnor, der ikke giver samme bevægelsesfrihed for ham, og jeg skal stå stille, hver gang, han skal snuse til noget. Noget andet er, at han ikke kan lide at have lædersnoren til at hænge på siden, når den ikke er strammet ud. Så nu købte jeg en ny flex-snor, og efter lidt tid, hvor han ikke opdagede den nye (gamle) bevægelsesfrihed, nyder han det rigtig meget!

Når vi kommer tilbage fra morgenturem og går ind på Byhavens område, hvor der er grønne rabatter og god plads mellem husene, tager jeg snoren af ham, så han kan jagte solsorte (uden held) og løbe lidt frit omkring. Så har jeg et par godbidder i hånden, så han får belønning for ikke at stikke af 😉

Således også i morges, og da han havde fået godbidderne og godt vidste, at der ikke var flere, blev jeg overrasket over at få et lille puf på hånden af en lille snude – men det var ikke Diki! Det var lille Cleo, som bor et par huse fra os. Hun kom bagfra med sin ejer, og han fortalte, at hun trak som en hest, da hun fik øje på os – og hun havde jo nok set, at Diki fik noget fra min hånd!

Så fik de lige lidt løbetur og leg med hinanden, selv om Cleo var i snor og Diki kunne løbe fra hende!

Jeg kom til at tænke på, at jeg læste om en anden Tibbe-hvalp, der er kommet til at hedde “Indi-altså” i stedet for “Indi” ! Cleos navn kunne blive “For-fanden-Cleo”, som hendes ejer griner, når hun ter sig fjollet! Cleo er en pelshund ligesom Diki, en blanding af bl.a. Shih Tzu, mindre end Diki og helt lys cremefarvet, meget, meget sød!

For én gangs skyld…

…har jeg bagt en kage!

Jeg bager ikke så tit mere – engang bagte jeg flere gange om ugen – og hvis jeg bager, er det som regel brød eller boller.

Men jeg har længe haft lyst til at prøve denne opskrift, som jeg fandt på nettet – og den var god! Der er citronsaft og -revet skal, marcipan, cremefraiche og 3 æg, foruden selvfølgelig smør, sukker, mel og natron.

Skrivedag

Nogle gange om året er jeg “journalist” og skriver indlæg til Kludemagasinet, medlemsbladet for Dansk Patchwork Forening.

Sådan en dag har jeg haft i dag – faktisk et ret omfattende indlæg i anledning af Projekt Puttetæppers 20 års jubilæum.

Det er ikke noget, jeg tager let på! Der skal tænkes, skrives, redigeres, og det skal fortælle noget om emnet. Sommetider er det meget tungt, og jeg skal virkelig bryde mit hoved. Men i dag kom det løbende ud af fingrene – det var en god oplevelse! Og mine korrekturlæsere samt redaktøren af bladet var rigtig godt tilfredse!

Det er fint at have nogen til at læse korrektur, for der er altid et eller andet, det er “smuttet” eller kan udtrykkes bedre, så det benytter jeg mig gerne af.

Jeg tænker faktisk tit, når jeg læser avis, at der burde have været en korrekturlæser ind over teksterne, for der er mange “smuttere”.

Det er ikke noget nyt, at jeg kan lide at skrive. Allerede som 13-14 årig spejder skrev jeg daglige indlæg til Kerteminde Avis om, hvad der rørte sig i en Jamborette (spejderlejr med international deltagelse), som jeg deltog i som spejder i Kerteminde.

Og jeg havde også planer om at blive journalist, men bladet, som jeg var lovet en elevplads på, måtte lukke (før jeg startede) – så det blev ikke til noget.

Det har også været fint nok at skrive på hobbyplan, bl.a. masser af breve fra min tid i Grønland, og hvad der ellers har været i årenes løb af bidrag til foreningsblade, læserbreve i aviser – ja, og så min “Grønlandskrønike” her på bloggen.

Kongeligt besøg i Sisimiut Holsteinsborg 1960

Som den anden af Sørens film blev den, han var mest stolt af, “Kongefilmen”, som han kaldte den, digitaliseret af ældstesønnen og Christian, og den kan nu ses på YOUTUBE.

Søren drømte om at få den lagt på en DVD og sende den til Museet i Sisimiut, så de kunne se den deroppe. Det kan de nu! Og mange andre også. Jeg har lagt den på en Facebook-gruppe, der hedder “Gamle billeder fra Sisimiut”, og det kan allerede ses nu, at der er nogen, der glæder sig over at se den. Nogen er der vel tilbage fra 1960, og så kan jeg se, at der er familiemedlemmer, der er glade for at se den. Det ville have frydet Søren!

Man kan godt se, at den originale 8 mm film er slidt, men den har godt nok også været vist mange gange! Selvfølgelig for familie og venner, men også i forsamlinger, hvor Søren var ud og vise billeder og film, han havde taget deroppe.

Er det mon noget for mig???

Mail modtaget i går:

God dag,

  Jeg er den administrerende direktør på det industrielle og Commercial Bank of China (ICBC). Jeg har en gensidig business forslag, som henviser til overførsel af en stor sum penge til en konto i udlandet, med din hjælp som udlænding partner som modtager af midlerne. Alt om denne transaktion vil ske lovligt uden bro af finansielle myndighed både i mit land og jeres. Hvis du er interesseret, bedes du besvare tilbage gennem min private e-mail skrevet nedenfor, og jeg vil give dig mere information og projektet, så snart jeg modtager din positive respons.

(Jeg udelader mailadressen for en sikkerheds skyld – hvem ved, om nogen kunne forsøge sig HA -HA!)

Med venlig hilsen,

Administrerende direktør.

ICBC .Kinas

Er der nogen, der falder for sådan en ubehjælpsom svada? eller måske bare er nysgerrige? Jeg kan dy mig og nøjes med at markere afsenderen som “uønsket”.

Vi ka’, når vi vil..

..det har styregruppen i Projekt Puttetæpper vist i dag!

Vi har holdt et meget intenst møde, hvor vi har taget beslutninger for projektets næste års – ikke mindst vores 20 års jubilæum!

Det er dejligt, når man med godt humør og udbredt enighed kan lægge planer om såvel diverse messer og udstillinger, som forskellige mønstre i fremtiden.

Vi har også gennemgået flere store stakke af modtaget stof + UFO’er – der var frit slaw mht hvad man lige havde lydt til!

Men så er man også træt bagefter – jeg er i hvert fald glad for, at jeg bare skal rydde op, mens de andre har en lang køretur hjem!

Ren nostalgi!

Her er den første af Sørens smalfilm, som ældstesønnen og hans søn Christian har overspillet og lagt på youtube:

Det er virkelig den rene nostalgi! September 1971 – Københavns ZOO sammen med nære venner. Lige hjemkommet på ferie fra Grønland med atlantskibet “Skotland”, og med yngste pode kun 1½ måned gammel i lånt barnevogn.

Se alle dyrebillederne med det i baghovedet, at det var film, vi skulle vise vores børn tilbage i Grønland – det var meget begrænset, hvad vi havde af dyr at kigge på! –  og vi havde ikke TV. Samtidig var det dejlige billeder af vore børn samt vennerne og deres børn!

Det er datteren i blå frakke og buksedragt (syet af Mor her!), og ældstesønnen i blazer! Fine skulle de være!

Jeg er meget imponeret over kvaliteten af overspilningen.

Alle de gamle smalfilm…

…bliver nu overspillet til DVD’er – en gammel drøm!

Søren ville have glædet sig over det arbejde, som ældstesønnen nu er i gang med!

Sørens hobby, helt fra han var ganske ung, var at optage 8-mm smalfilm – senere super-8. Han brugte megen tid, var god til det og elskede at vise sine film (og var lidt irriteret, hvis jeg faldt i søvn – men jeg havde jo set dem mange gange!)

Der var enkelte at filmene, som han gerne ville have haft kopieret til DVD, men det er dyrt, så det blev aldrig til noget.

Han købte 3 brugte fremvisere og brugte en hel vinter på at dele familiefilmene, så hver af børnene kunne få en del af dem med sig selv. Men det er vist begrænset, hvad de er brugt!

Nu er det lykkedes ældstesønnen at skaffe et lille apparat fra USA, som kan kopiere filmene, så de kan lægges på DVD’er. Det glæder jeg mig utroligt meget til.

Der er, udover familiefilmene, flere spændende og rigtig gode film fra Grønland, f.eks. kongefamiliens besøg i Holsteinsborg (Sissimiut) i 1960, hvor daværende prinsesse Margrethe var i Grønland for første gang og deltog i kaffemik sammen med kongeparret – en offentlig begivenhed i det fri, som alle kan deltage i – og modtog flotte gaver. Og hvor der også er små pudsige episoder med Kong Frederik, der var noget plaget af sin podagra!

Den film har jeg længe ønsket at kunne forære museet i Sissimiut, for der må stadig være mennesker deroppe, der er med på filmen. Det, håber jeg, bliver muligt nu.

Men der er mange timers arbejde for sønnen og det lille apparat – heldigvis kan han hvile sig, mens apparatet kører! Og der er ikke noget, der haster.

AV! Nye støvler!

Jeg har givet mig selv blå mærker på anklerne de sidste 2 dage, fordi jeg har har taget nye støvler i brug!

Det er godt nok 1 år siden, jeg købte de dejlige ECCO støvler på et godt tilbud, men jeg ville lige slide de gamle op, før jeg tog dem i brug. Måske var det en fejl, for de er meget stive, og det havde de måske ikke være, hvis de var taget i brug straks.

Jeg er vokset op i en skobutik, så jeg husker, hvad min Far gjorde ved fodtøj, der gnavede: bankede dem bløde og lidt større de steder, det var galt med. Jeg har æltet og bøjet skafterne og vil gøre det igen, og så har jeg ikke snøret dem så stramt, som jeg plejer at gøre med de gamle – også ECCO – som, når jeg regner efter, er omkring 8 år gamle! Det er da godt klaret, når man går tur med hunden flere gange om dagen.

Det havde hjulpet lidt, så jeg er ikke helt så øm efter morgenture, som jeg var i går.

De er iøvrigt flotte!

Det har jeg glædet mig til…

..at sy alle disse blokke sammen!

Jeg fandt, som før nævnt, nogle blokke syet efter 2016-puttetæppe-mønsteret Georgia, som jeg havde sorteret fra for 1 år siden, fordi de faldt lidt udenfor det tæppe, jeg syede med mønsteret, der dengang var nyt og skulle præsenteres.

De skulle ikke gå til spilde, så derfor har jeg syet nogle flere, så der er 24 til et tæppe. Der skal smalle stolper imellem i en mørkere blå farve, så tror jeg, det bliver flot.

Der er ikke 2 blokke, der er ens, og det er jo lidt idéen i puttetæppe mønsteret: man skal kunne bruge sine forskellige rester. Selvfølgelig har jeg skævet til, at det er samme valør i farverne, altså lyse, klare. Jeg tror, det bliver godt!