Til lykke med kørekort Christian!

030815 christians kørekort

Kæmpestort til lykke til Christian med kørekortet, som han lige har bestået!

Første forsøg både til teoriprøven og køreprøven – det er da flot! Jeg er meget stolt af ham. Og nu kom han sammen med sin far ..

christian i bil

.. selv kørende i familiens bil – for at fortælle det!

christian og diki

Det er Diki ikke ked af! Han elsker Christian – og omvendt.

Stille og roligt…

…så går det bedre i dag.

Jeg sov 5 timer i ét stræk i nat – det er gode tegn! Og så et par timer oveni.

Jeg har syet nogle timer i dag, og det går meget godt. Men jeg er blevet forkølet, så næsen løber!

Jeg ville have strøget alt det Sødahl-stof, men der er simpelthen for meget, og det er nemt at glatte ud med hånden, så kan de, der vil sy af det, selv stryge 😉 Der er utroligt meget, og det er pæne farver, der er gode at sætte sammen, så jeg tror, der kan blive flere gode puttetæpper ud af det.

Dejligt!

AV, av!

Jeg har aldrig været ret god til havearbejde, men det kan jo komme til at se ud, så jeg er nødt til at tage fat på ukrudtet.

Det blev så i dag, jeg tog en tørn i forhaven, hvor det så farligt ud mellem roser og Hortensia. Vejret var godt til det – og det tog også kun 1½ time – med Diki liggende ved siden af som tilskuer, han vil gerne være med, hvor jeg er.

Men HOLD DA HELT KÆFT! Det kunne mine skuldre og overarme ikke lide!

Efter arbejdsindsatsen sad jeg på terrassen, hvor Diki fik en lille rund is, og jeg fik en kop kaffe, og så syede jeg lige lidt på Hannes sommer DHU.

Måske var det håndsyningen ovenpå knokleriet med kultivator og “klør 5”, som Søren kaldte det bedste haveredskab! Det gjorde i hvert fald pludselig så ondt, at jeg var nødt til at tage noget smertestillende og lægge mig på sofaen et par timer. Det er godt nok sjældent, at jeg befinder mig liggende på sofaen, men det hjalp lidt.

Jeg ved ikke, hvad der er med de skuldre, det er tydeligvis muskelsmerter, og det plager mig normalt mest om natten, men min læge synes ikke, det er interessant – ØV!

dhu med tilføjelseHer er, hvad jeg fik syet = en tilføjelse til én af de 4 færdige, men ikke monterede eller quiltede dækkeservietter. Jeg er ved at gøre dem lidt større end de er i mønsteret.

Så nu kan jeg gå den eftermiddags-/aften-tur, jeg har snydt Diki for.

Tomme frysediske

Hvad Søren er der sket her – tænkte jeg, da jeg var indkøb i Superbrugsen efter noget nemt til aftensmad?

Alle frysediske var næsten helt tomme! Det varerede lige et øjeblik, før jeg så skiltene, der sad over lågerne, der stod:

Pga omlægning af fryseafdelingen er der 50% på alle frysevarer fredag og lørdag – undtagen slagterens kød.

Dvs is, grøntsager, fisk, færdigretter osv var der 50% rabat på – så jeg kan da godt forstå, at der næsten ingenting var tilbage!

Jeg reddede mig nogle få, gode ting: Grønlandsk Bouillabaisse og 2 poser Grønlandske skalrejer – dejligt! De er nemlig bemærkelsesværdigt meget bedre en de pillede. Og jeg er god til at pille rejer.

Så nu skal jeg have Bouillabaisse med rejer og hellefisk + hvidløgsflutes m/ramsløg til aftensmad – det dufter godt!

Sjovt tæppe resultat af samarbejde

1507 inge ravn og rita

Det er lovlig stort som puttetæppe, så måske bliver det et sengetæppe på Julemærkehjemmet Fjordmark, det sjove tæppe, som er syet af Inge og har fået applikeret huse på af Rita, som også har håndquiltet det.

Det er blevet et sjovt tæppe, og det er fint set af Rita, at nogle af de forskellige blokke, som vi fik en meget stor stak af forleden, kunne bruges på denne måde.

Det er kreativitet!

Tørresnoren

tørresnoren

Så er tørresnoren kommet på overarbejde! Og vaskemaskinen kører uafbrudt.

Heldigvis er det dejligt vejr i dag, så lige fra morgenstunden har jeg hængt stof ud, startende med det, der blev vasket i går, mens det stadigvæk regnede.

Det er de Sødahl-stoffer, som Projekt Puttetæpper har fået, og som jeg hentede i Odense i går. De lugtede rigtig kedeligt af kælder og fugt, men de er overhovedet ikke jordslået. Så nu er det spændende, om lugten er helt væk, når de har hængt i solen efter vask med Rodalon og vaskemiddel + en skylning med eddike. Umiddelbart synes jeg ikke, de lugter, selv når jeg holder dem helt op til næsen, og jeg har ellers en ret sart næse!

Det er pæne store stykker i gode farver, og der er temmelig meget af hver slags, så jeg tror godt, der kan komme tæpper ud af dem.

Tapas

Ældstesønnen og familie er kommet hjem fra 14 dages dejlig ferie i Malaga. Skønt hus med pool, de havde lejet, luksusbil, hvor der var plads til kørestolen, så de kunne komme rundt og se noget, og ikke mindst spise på skønne steder. Det var gået rigtig godt, så de er meget glade.

tapas 2

De havde mange lækre spanske specialiteter med hjem, så de inviterede søsteren og hendes familie + mig på Tapas.

tapas 1

Det var meget lækkert!

tapas 3

Og vi havde en hyggelig aften, hvor hørte om deres oplevelser.

Jeg er så glad for, at det kunne lade sig gøre.

Kan det blive lugtfrit?

sødahl stof

Smukke stoffer, der lugter! Jeg har fået en sæk smukke Sødahl stoffer til Projekt Puttetæpper – men de lugter! Af fugt, kælder ???

Der er kommet flere gode råd på Facebook, da giveren tilbød dem, og nu går jeg i gang med at prøve, hvad der virker. Rodalon, sæbe, eddike?

De er i hvert fald smukke i farverne, lidt kraftigere end normale patchworkstoffer, så det bliver noget med større dele i blokkene, men det kan også være flot. Det er forsøget værd.